Google My Business: Slut med manuel bekræftelse

Google My Business: Slut med manuel bekræftelse

Google My Business: Slut med manuel bekræftelseAt oprette din servicevirksomhed på Google My Business kan være en genvej til toppen af søgeresultaterne.

Men fremover er det slut med at ringe ind og manuelt blive valideret – du er nu, ligesom alle andre, nødt til at vente 10-14 dage på at modtage et postkort med en PIN-kode.

Det er resultatet af en ny ændring hos Google, der har til formål at befri tid hos de ansatte supportere til at tage sig af vigtigere opgaver end validering af My Business-tilmeldinger.

Lokale søgeresultater på liste

Google My Business-profil med et par anmeldelser giver adgang til de meget attraktive lokale søgeresultater.

Med de lokale søgeresultater ryger du udenom de almindelige organiske søgeresultater. Ved en søgning efter ’tømrer aarhus’ (se nedenfor) kommer du til tops med en veludfyldt profil og et par anmeldelser:

Søgening på Aarhus tømrer

Supplerer du en god My Business-listing med AdWords-annoncer samt et arbejde med de organiske søgeresultater i form af søgemaskineoptimering har du et bredt og stærkt fundament for at få flere kunder i din virksomhed.

Dette er dog stadig 3 æg, der alle ligger i Googles kurv – vi anbefaler derfor i OnlineSynlighed, at du også kigger på muligheden for at skabe kunder med de sociale medier, at du arbejder med nyhedsbreve og i øvrigt annoncerer hvor det giver mening for ikke at blive for afhængig af Googles søgemaskine.

At komme til tops i de lokale søgeresultater er sin egen disciplin med navnet ”lokal søgemaskineoptimering”. Det handler især om en god profiltekst samt positive anmeldelser fra tidligere kunder.

Hent 3 tilbud fra de lokale søgeresultater

For et par uger siden så vi i de amerikanske søgeresultater en stor og spændende opdatering – nemlig muligheden for direkte i søgeresultaterne at indhente 3 tilbud fra fx VVS’ere eller elektrikere.

Indtil nu er muligheden en test, der er begrænset til visse servicefag i Googles amerikanske hjemby San Francisco.

Er testen en succes kan vi regne med at se muligheden implementeret i de danske søgeresultater i løbet af et halvt år til et par år. Det vil, som beskrevet i vores artikel om nyheden, være et stort slag mod de danske ”indhent 3 tilbuds-tjenester”, der har bredt sig til mange brancher, håndværkere inklusive.

Bekræft med postkort

I fremtiden bliver du valideret ved at få tilsendt et postkort til den adresse, du har opgivet som virksomhedens.

Postkortet har en 4-cifret PIN, du færdiggør din registrering med.

Efter en gang at have bekræftet din virksomhed har du mulighed for løbende at skifte adresse, telefonnummer og lignende uden igen at skulle validere dine oplysninger.

Udover Google My Business anbefaler vi altid i OnlineSynlighed, at du validerer din forretning med Google Search Console (tidligere kendt som Google Webmaster Central). Her har Google mulighed for direkte at skrive til dig, hvis du fx forbryder dig mod retningslinjerne eller Google har problemer med at crawle dit domæne.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen