Google udvikler på ”Nofollow” og introducerer to nye tags
Nofollow er et bestemt tag, som du kan sætte på dine links, hvis du ikke vil have, at Google tillægger dem værdi. Har du fx en blog, hvor folk skriver spam kommentarer, kan dette forhindres ved at sætte et nofollow, på de links der bliver skrevet, så dette ikke giver nogen søgemaskineværdi.
Google har udviklet videre på Nofollow, og introducerer nu to nye tags.
Uundværlige på din side
Links spiller en utrolig stor rolle, hvis du har en hjemmeside. Disse er både med til at få andre til at linke til din side, og på samme tid er de også vigtige at have på din egen side. Dette kan nemlig bidrage positivt til din søgemaskineoptimering, – og især hvis de har stor autoritet.
Derudover er det Googles erklærede mål at levere den bedst mulige søgeoplevelse med de mest relevante søgeresultater, og helt siden starten har antallet af gode links været et vigtigt signal om, at indholdet på sider har været godt. Links bliver altså derfor set som en form for anbefaling af en side.
Indtil videre er tagget ”nofollow” blevet brugt i links, siden det blev lanceret tilbage i 2005 som et middel til at bekæmpe spamlinks i blogs, som dengang blev brugt til at snyde søgemaskinerne til en bedre placering.
Nofollow links er med til at fortælle søgemaskinens robot, at den ikke skal følge linket, hvilket betyder, at siden ikke vil få gavn af det i form af en højere rangering i søgemaskinerne.
Dette kan gøres, hvis man fx ikke har tillid til den hjemmeside, som ligger bag linket, og ikke ønsker at blive straffet for at linke til sådan en side.
Nofollow tilføjes til et link ved at skrive: rel = ”nofollow” før en given linktekst, og hermed kan søgemaskinerne se, at linket ikke skal følges.
To nye tags slutter sig til
Google har netop publiceret, at de nu har tilføjet to nye tags til samlingen. Se deres meddelelse her.
Disse nye tags skal bl.a. være med til at hjælpe Google med at forstå arten af links. De links som slutter sig til rel = ”nofollow er:
rel = ”ugc” som identificerer links, der vises i brugergenereret indhold som forumindlæg og kommentarer, og rel = ”sponsored” der vil identificere links på et websted, som er oprettet som en del af sponsorater, reklamer eller lignende aftaler.
Fremover vil hver af disse tre tags behandles som tip om, hvilke links der skal udelukkes som rangeringssignaler. Dette betyder, at de ikke vil blive ignoreret, som har været tilfældet indtil nu.
Googles forklaring på hvorfor at disse links ikke bør ignoreres er, at links indeholder værdifulde oplysninger, som kan hjælpe dem med at forbedre en søgning.
Skift til ”Sponsored”
Er du ejer af en side eller SEO-specialist, er det stadig lige så vigtigt at markere sponsorerede links og annoncer for at undgå potentielle ”linkstraffe”. Disse kan være resultatet af lav kvalitet, spam, unaturlige, irrelevante, gentagne eller på andre måder dårlige links i dit websteds linkprofil.
Google foretrækker, at du gør brug af ”sponsored”, men ”unfollow” er også godkendt.
Derudover er der ikke behov for at ændre i dine eksisterende nofollow-links, da Google fortsætter med at belønne de Nofollows, der allerede findes.
Desuden behøver hjemmesideejere og SEO-specialister heller ikke, at ændre hvordan de bruger nofollow til at markere links som vedrører sponsorater og annoncer. Dog anbefales det fra Google, at man skrifter til den nye attribut ”sponsored”, når det er relevant.
Google gør også opmærksom på, at der ikke er nogen forkert brug af tags, – kun hvis der gøres brug af sponsorerede links. Virkningen mindskes nemlig, hvis er link er markeret som sponsoreret, når det rent faktisk ikke er en del af en sponsorering eller en annonce.
At Google har valgt at lade nofollow gå fra at fjerne værdi af links til at være et hint, kan potentielt skabe negativ værdi, da dette tag i første omgang var lavet til at “frasortere” dårlige links.
Det at nofollow nu kun bliver til et hint, kan dermed i værste faldt være med til, at der bliver set uden om disse dårlige links, og så går det oprindelige formål jo lidt af.
Derfor handler det om, for website-ejere og SEO-specialister, at have styr på Disavow-filen, som vil gøre det muligt at rapportere dårlige links til Google herigennem i stedet.
De to nye links, sponsorered og ugc, virker allerede nu, da de blev lanceret d. 10. september i sidste uge.
De to nye links vil fungere som hints, mens nofollow vil fungere på samme måde som tidligere indtil marts næste år. Herefter vil også dette tag blive brugt som et hint.
DK-31929407