Lokal soegning

5 tips til at slå din lokale konkurrence på Google

Lokal søgning
At lave lokal søgemaskineoptimering er en meget anderledes disciplin end almindelig søgemaskineoptimering.

Ikke desto mindre kan det være en fantastisk kilde til nye kunder for dig, der driver en håndværker- eller anden lokal virksomhed, hvor du ikke skal køre for langt til kunderne.

Det er din Google + Business-profil, du skal være opmærksom på, når du skal lave lokal søgemaskineoptimering. Det får du her 5 gode tips til at gøre.

100 % på din profil

Google fortæller dig hvor langt du er med at udfylde din profil. Dette skal naturligvis være 100 %. Ikke 50 %, ikke 75 %, men alle 100 %.

Vær konsistent med kontaktinformationer

Du indtaster dit navn, din adresse og dit telefonnummer på din profil – sørg for at disse informationer er konsistent overalt på nettet.

Det betyder, at adressen skal være den samme både på din Google+-listing som på din hjemmeside og hvor du ellers indtaster den – og det samme med firmanavn og telefonnummer. Ved hjælp af Schema-markup kan du på din side indtaste disse kontaktinformationer som meta data ligeledes – få eventuelt hjælp af din programmør, hvis det der står her ikke giver den store mening for dig.

Brug så mange kategorier du kan

Google har mange kategorier, du kan melde dig ind i. Er der tale om en restaurant kan det fx både være en restaurant, udbringende restaurant og fast food restaurant.

Des flere kategorier du melder dig ind i, des flere søgninger vil du også være synlig i. Synlighed er godt, mere synlighed er bedre. Sørg for at melde dig ind i så mange kategorier som du kan.

Bed om anmeldelser fra dine kunder

En aktiv Google +-listing med mange troværdige anmeldelser får mere plads i søgeresultaterne. Med mange anmeldelser i dig selv kommer du højere op end dine konkurrenter gør.

Bed derfor om anmeldelser fra dine kunder når du har lejligheden til det. Fordi at ikke særligt mange danske virksomheder er dygtige til at styrke deres online tilstedeværelse kommer du enormt langt bare med 10 anmeldelser på Google+.

I USA er du nødt til at have mange flere anmeldelser før det for alvor batter, men her er vi heldige i Danmark – du skal derfor ikke ringe mange kunder op og sende mange flasker vin før du ligger #1 i søgeresultaterne.

Tilføj et kort til din hjemmeside

Du kan tilføje et kort med en pin af din virksomheds position direkte på firmaets hjemmeside sammen med et link til Google+-profilen.

Ved at gøre dette bekræfter du overfor Google at du også ejer siden ved at linke fra den ene til den anden og tilbage igen.

Foruden at du hjælper dine besøgende med også at finde dig.

Du kommer ikke til at bruge mange timer på at optimere din online tilstedeværelse på Google, men resultatet er ikke til at tage fejl af. Vi Googler, når vi har brug for en lokal leverandør, og du kan lynhurtigt bygge en forretning på at sidde i toppen af de lokale søgeresultater med de 5 tips herover!

John Nielsen