Job og Karriere

Bliv en del af OnlineSynlighed.dk

Hos OnlineSynlighed.dk arbejder vi med kommunikation, synlighed og digitale resultater; og vi har altid øje for nye, dygtige profiler, der kan styrke vores faglige miljø.

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger fra dig, der kan se dig selv som en del af vores team; uanset om du er tekstforfatter, designer, udvikler eller noget helt fjerde.

Det vigtigste er, at du har fagligheden i orden og lyst til at gøre en forskel.

Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til job@onlinesynlighed.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

John Nielsen

Når der ikke er langt fra A til B

Uanset hvor du kommer fra, er det nemt at finde os. Vores kontor ligger centralt i Østjylland – lige over for togstationen i Hadsten og kun 17 minutters togtur fra både Aarhus H og Randers Banegård.

Det gør det let at pendle – både med tog og bus, som begge har stop få meter fra døren.

Kommer du i bil, er der også gode muligheder for gratis parkering tæt på, så det er nemt og bekvemt at møde ind – uanset transportform.

Beliggenheden gør det både fleksibelt for os, der bor i nærområdet, og for dem, der kommer lidt længere fra.

Og med mindre end 50 meter til bageren er der heller ikke langt, når den søde tand melder sig. Det sker da også, at vi fejrer de små og store øjeblikke i hverdagen – en opstart, en afslutning, en god idé eller bare fordi det er tirsdag.
Der er plads til at arbejde fokuseret, men også til at nyde de små pauser undervejs.

I det daglige er stemningen præget af faglighed, fællesskab og samarbejde. Vi hjælper hinanden, deler viden og idéer, og vi arbejder tæt sammen om at skabe gode resultater.

Der er ikke langt fra tanke til handling, og der er altid nogen at sparre med – både fagligt og menneskeligt.
Hos os handler det ikke kun om at nå fra A til B – det handler om at gøre det sammen.

Masser af alsidigt arbejde

En hverdag med mange typer opgaver – og mange slags kompetencer
OnlineSynlighed.dk har eksisteret siden 2011, og vi arbejder hver dag med en bred vifte af kunder og opgaver inden for digital synlighed. Vores kunder spænder vidt – både i størrelse og branche – og det samme gør opgaverne. Vi udvikler hjemmesider, skaber målrettet indhold, rådgiver om online markedsføring, kommunikation og strategi, og arbejder målrettet med SEO.

Det kræver forskellige kompetencer at kunne løfte den slags opgaver. Hvis du har erfaring med noget af det – eller med noget andet, som du mener, vi kunne få glæde af – hører vi meget gerne fra dig.

Vi lægger løbende aktuelle stillinger op her på siden. Men vi tager også gerne imod uopfordrede ansøgninger. Måske har vi bare ikke opdaget endnu, at det netop er dig, vi mangler.

Fortæl os gerne, hvad du kan, og hvordan du ser dig selv som en del af vores hverdag. Hvis du samtidig har idéer til, hvordan vi kan gøre ting anderledes eller bedre, er vi nysgerrige efter at høre dem.

Husk at vedhæfte et detaljeret CV.