Google forskrækker annoncører – kan fordoble det daglige Google Ads budget

Fordobling af det daglige AdWords budget

Når man arbejder med Ads, sætter man en daglig grænse for, hvor meget man vil bruge på annoncerne i Google Ads. Tidligere har det været sådan, at Ads-annoncerne kunne gå 20 procent over budget på en enkelt dag, men fremover vil annonceomkostningerne kunne gå over og blive dobbelt så store som budgetteret.

Det har fået en del annoncører op af stolene, fordi det ikke er et valg – det er sådan, Google har bestemt, at det skal være fremover.

Man skal altså minde sig selv om, at der kan komme større udsving i det daglige forbrug af annoncekroner, hvis man arbejder med Google Ads, end der kunne tidligere.

Betalingen er månedlig – og det budget står fast

Hvor Google Ads på daglig basis kan gå over budgettet, så kan Ads-omkostningerne om måneden ikke svinge. Når dankortet skal svinges, holder Google sig til den begrænsning, der er sat.

Det vil sige, at reelt er forandringen ikke så stor, som man umiddelbart ellers kunne tro, når Google går ud og siger, at de vil fordoble det daglige forbrug.

Ligesom tidligere regner Google med, at der er både ebbe og flod i løbet af en måned på de søgeord, du gerne vil dukke op på. På den måde vil man nogle dage gå over budgettet, mens man andre dage vil holde sig under det.

Sådan skulle det hele gerne gå op til sidst.

Gør det ikke det, lægger Google ud for dig. Hvis din annonce er blevet vist mere på en måned, end du har sat som månedlig faktureringsgrænse, går det overskydende over på næste måneds regning.

Er Google Ads det rigtige for dig?

Er AdWords det rigtige valg

Online annoncering er et værdifuldt redskab i den store marketingværktøjskasse, men det er ikke altid alle steder, man kan annoncere effektivt.

Det kræver en forståelse for ens potentielle kunder, deres præferencer og deres adfærdsmønstre at annoncere effektivt. Flere begynder at hælde mod annoncering på sociale medier og Facebook især, fordi der er så mange mennesker, og de bruger mere tid her end på Google.

På den måde har man et større vindue at påvirke potentielle kunder i, og da mange skal påvirkes flere gange, inden de er klar til at handle (læs: købe hos eller kontakte dig), giver det god mening at opsøge de online platforme, hvor brugerne bruger tid.

Det kommer dog også an på, hvad man sælger af ydelser. Tager vi udgangspunkt i os selv, tilbyder vi en række ydelser, som søgemaskineoptimering eller SEO, ny hjemmeside, workshops og strategiudvikling. Det er ikke noget, man beslutter på et øjeblik, at man skal have, og det er ikke noget, man har akut brug for.

Det passer i udgangspunktet bedre til en langvarig eksponering for et budskab, indtil de potentielle kunder er handlingsparate.

Anderledes er det, hvis man tilbyder ydelser som taxakørsel, hjælp fra en låsesmed eller bare fastfood en lørdag aften. Dette er typisk noget, man skal bruge i øjeblikket, og der er ikke lige så meget brug for flere påvirkninger, fordi behovet hos forbrugeren er der lige nu.

Her giver det god mening at være til stede på Google Ads, fordi det ikke kræver 13 påvirkninger, inden man er klar til at handle, fordi man skal bruge en taxa lige nu.

Hav styr på strategien

Hav styr på AdWords strategien

En stor del af dette er at lægge den rigtige strategi. Annoncering er ikke så sort/hvidt, at det kun er Google Ads eller Facebook, og at man ikke kan have succes med umiddelbare behov på Facebook og længerevarende på Google Ads.

Det er en stor fordel at tænke annoncering ind som en del af strategien for markedsføringen. Blandt andet foregår annonceringen ofte steder, hvor man også vil være til stede naturligt som virksomhed, og derfor er det et must, at annonceringen er en integreret del i en virksomheds online synlighed og markedsføring.

Mangler du sparring eller rådgivning om strategi inden for online markedsføring eller annoncering på sociale medier eller Google Ads, så kontakt os – udfyld formularen herunder, så får vi en snak om, hvad vi kan tilbyde.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen