Google fjerner 50% af lokale søgeresultater: Nu skal du betale i stedet
Googles lokale søgeresultater har længe været en genvej til toppen af søgemaskinerne for de værdifulde, lokale søgninger som ”mekaniker københavn” eller ”tømrer i aarhus”.
Men Google er et selskab med aktionærer og de skal levere en omsætning og et overskud, der hvert eneste kvartal er større end det tidligere. Derfor har søgemaskinegiganten nu skåret mere end 50 % væk i de almindelige søgeresultater, således at lokale søgninger fremadrettet kun viser 3 resultater frem for tidligere 7.
Det betyder, at lokale virksomheder igen er nødt til at ty til Google AdWords-annoncer eller en langsigtet investering i søgemaskineoptimering, hvis de vil ses af de mange potentielle kunder, der hver dag søger efter deres ydelser og tjenester.
Nu giver det mere at være i top-3 lokal
Den negative vinkel til Googles nye ændring er, at færre virksomheder nu bliver vist i de lokale søgeresultater og derfor får kunder fra Google.
Den positive vinkel er til gengæld, at de 3 øverste sider nu får endnu flere henvendelser.
Lokal søgemaskineoptimering handler først og fremmest om at lave en god profil med alle informationer udfyldt, en beskrivende profiltekst og – vigtigst af alt – flere anmeldelser end dine konkurrenter.
Har du det, er det også din profil, der vil blive vist i toppen af søgeresultaterne. Så kan du nu se frem til endnu flere kundehenvendelser fra Google My Business, end du er vant til.
Den enes død vil altid være den andens brød. Har du gjort dit arbejde med lokal SEO godt er det dit brød og din konkurrents død.
Er du ikke i top-3, bør du hurtigst muligt få nogle flere anmeldelser, således at det er din side, der vises øverst. I den ideelle verden kan du tage både førstepladsen i de lokale resultater, de organiske søgeresultater og på dine AdWords-annoncer. Så bliver dit største problem at tage imod alle dine henvendelser!
Mere fokus på anmeldelser og priser i lokale resultater
Hvis du tager en søgning på en lokal søgning som ”frisør i Hadsten” ser resultatet nu således ud:
Kortet er flyttet ind på midten og de tre resultater har fået mere fylde. Der er mere fokus på anmeldelser i boksene og hvis butikkerne har opgivet standardpriser (fx timepriser) vil dette også blive vist.
Det betyder, at des mere information d udfylder i din Google My Business-profil, des mere vil også blive vist i søgeresultaterne. Det er lidt det samme som med Google AdWords, hvor du også fylder mere, når du udfylder telefonnummer, infoudvidelser, sitelinks og anmeldelser.
Vi anbefaler i OnlineSynlighed.dk at udfylde så meget information du kan både i dine AdWords-annoncer og i din Google My Business-profil. Der kan tegnes en eksponentielt stigende graf for antallet af henvendelser relativt til, hvor udbygget din profil er.
I ovenstående billede er HairFair den eneste frisør, der har taget anmeldelser seriøst. De har 8 anmeldelser og de er overvejende positive. Hvis du skulle bruge frisøren i Hinnerup, hvilken udbyder ville du da vælge – den anonyme, eller det sikre valg, der ligger øverst?
Stadig bedst at ligge #1 organisk
Du kommer langt med en Google My Business-profil – men for mere konkurrenceprægede søgeord vinder du stadig mere ved at ligge nummer #1 i de organiske søgeresultater.
De organiske søgeresultater vil i de fleste tilfælde ligger over Google My Business og således være hvor dine potentielle først kigger.
Heldigvis udelukker de to ikke hinanden – og arbejdet med de to discipliner minder om hinanden.
Med søgemaskineoptimering søger vi at skabe det bedste resultat, så Google giver os førstepladsen. Arbejdet er det samme med de lokale søgeresultater, hvor vi som nævnt arbejder med gode beskrivelser af din virksomhed samt gode anmeldelser.
Vi hjælper i OnlineSynlighed.dk virksomheder over hele landet med både de organiske søgeresultater, Google AdWords-rådgivning og lokal søgemaskineoptimering.
Ring 70 13 63 23 eller skriv til mail@onlinesynlighed.dk.
Vi vil gerne tage en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed til mere omsætning ved hjælp af de digitale kanaler – alt sammen med fokus på en positiv ROI og bæredygtigt arbejde i verdens største søgemaskine.
DK-31929407