Sådan øger du dit salg med video

Vi har før skrevet om, hvor meget video fylder på de sociale medier og i vores hverdag. Det er ikke længere ”nice to have”, hvis du gerne vil skille dig ud fra mængden. Det er en nødvendighed.

Videoer kan noget som billeder og tekst ikke kan. Det kan skabe en følelse hos dine kunder. Endvidere er video et perfekt redskab til at demonstrere dine produkter.

Som virksomhed bør du derfor klart benytte video i din marketingstrategi. Både fordi det virker, og fordi kunderne er vilde med videoer.

Hvis du bruger video rigtigt, vil du opleve, at det kan øge dit salg markant, og det er lige præcis det, vi har tænkt os at komme ind på i denne artikel. Hvorfor kan video overhovedet øge dit salg, og hvilken type af video er bedst til formålet? Det kan du blive klogere på her.

Vi kommer bl.a. ind på følgende:

  1. Derfor kan video øge dit salg
    1. Du kan bruge video uanset virksomhedstype
    2. Video hjælper dine kunder med at træffe en endelig beslutning
    3. Videoer øger din synlighed
    4. Video øger din tillid
  2. 6 typer af videoer der øger dit salg
    1. Profilfilm/introfilm
    2. Produktvideoer
    3. Explainer videoer
    4. ”How to” videoer
    5. Testimonials/anbefalinger
    6. Reklamefilm
  3. 5 tips til at øge dit salg med video
    1. Kom til sagen
    2. Gør videoen mobilvenlig
    3. Få folk til at dele din video
    4. Brug video til at adressere bekymring
    5. Husk en CTA
  4. Kom i gang med det samme

Derfor kan video øge dit salg

Ifølge Cisco vil 82 % af internettet være video i 2021. Derfor er video også en vigtig del af din markedsføring, da det har utallige fordele som du kan læse mere om nedenfor:

Du kan bruge video uanset virksomhedstype

Der findes utallige typer af video, og derfor er der også rig mulighed for at finde en, der kan passe på lige præcis din virksomhed.

Video hjælper dine kunder med at træffe en endelig beslutning

Hvis du nogensinde har shoppet online før, ved du måske også, at det ofte kan være svært at vurdere kvaliteten af et produkt, eller hvordan det ser ud i virkeligheden. Med en video af dit produkt har du mulighed for at fremvise det på en anden måde end et billede, og det øger chancen for at dine kunder køber dine produkter.

Bruger du interaktive videoer, hvor kunderne har mulighed for at klikke på et produkt i videoen og købe det, vil købsprocessen desuden blive endnu nemmere for kunden.

Videoer øger din synlighed

Vi har sagt det før, men siger det gerne igen. Video har mange SEO-fordele. Har du videoer på din hjemmeside, øger du chancen for at dine kunder bliver på din side for at se disse videoer. Bruger de lang tid på din hjemmeside, vil det sende signal til Google om, at din hjemmeside er en god side, der giver kunden det, de ønsker, og dermed prioriteres din side i søgeresultaterne.

Video øger din tillid

Hvis du shopper i den lokale tøjbutik eller hos den lokale købmand, ved du ofte godt, hvem det er, der ejer/styrer butikken. På nettet kan det hurtigt være svært at se, hvem virksomheden egentlig er, og hvem der står bag, hvis der ikke fremgår billeder eller videoer af personerne. En video med virksomhedens ejer eller medarbejderne kan hurtigt give kunderne indblik i, hvilken type virksomhed der er tale om, samtidig med, at det øger tilliden, fordi de kan se, hvem der arbejder i virksomheden. En øget tillid kan hurtigt give mere loyalitet og øget salg.

6 typer af videoer der øger dit salg

Profilfilm/introfilm

En profilfilm er din mulighed for at vise, hvem I er som virksomhed. Her kan du fortælle dine kunder, hvem I er, hvad I laver og evt. hvilke produkter I sælger. En introduktion til jeres virksomhed er en god måde at skabe brand awareness og tillid på. Når en kunde ser, hvem I er, giver det en følelse af troværdighed, og der er større chance for, at I kan skabe mere salg.

Din introfilm skal helst være tilgængelig på din hjemmeside som noget af det første dine kunder ser. Samtidig bør du også have den på de sociale medier.

Produktvideoer

En produktvideo er en af de nemmeste måder, hvorpå du kan fremvise dit produkt i sin helhed, og dermed overbevise kunde om, at det er produktet, de står og mangler. Med en produktvideo har du mulighed for at vise alle produktets mange facetter, og hvordan det fungerer. En produktvideo er således ovre i det mere sælgende budskab, og er ideel at bruge, når dine kunder er i overvejelsesfasen. Dvs. der, hvor de overvejer, om de har behov for et nyt produkt der kan hjælpe dem med deres problem.

Noget af det vigtigste, når du skal lave en produktvideo er at bruge forskellige vinkler og godt lys, da det kan være med til at give et bedre indtryk af produktet.

Har du ikke et fysisk produkt, men sælger du i stedet software løsninger eller lign. kan du overveje en demo video i stedet. En demo video er ligesom en produktvideo, hvor du viser, hvordan dit produkt virker gennem en videooptagelse af en skærm eller app. På den måde kan du nemt fremvise produktets egenskaber.

Explainer videoer

Explainer videoer kan laves på mange forskellige måder, men det vigtigste her er, at du uddanner dine kunder, så de bedre forstår, hvad det er din virksomhed arbejder med. Det kan eks. være et komplekst begreb der bliver forklaret, men det kan også sagtens være hvordan virksomheden fungerer. En explainer video er et godt redskab til at gøre opmærksom på dig selv, og din ekspertise. Hvis kunden er i en overvejelsesfase vedr. et nyt produkt, kan en explainer være med til at få kunden overbevist, da I udstiller jer selv som eksperter på området.

“How to” videoer

Har du et komplekst produkt, kan det somme tider være svært at forklare, hvordan det skal bruges. Her kan en ”how-to” video hjælpe dig godt på vej. En how to video er ikke sælgende i sit budskab, men forsøger at give værdi til kunden, når denne har foretaget et køb. Efter købet kan de dermed nemt se, hvordan de bruger produktet i hjemmet.

Du kan også vælge at producere en række af how to videoer. Hvis du eks. sælger bageudstyr, kan du med en how to video nemt vise, hvordan du bruger forskellige produkter til diverse kager. Du kan også lave en how to video om eks., hvordan du bager en bestemt slags kage, og i videoen vise dine produkter. Du skal dog huske på, at de viste produkter skal give mening i forhold til videoen, således det ikke bare bliver unaturligt at vise produkterne. Sørg for, at dine videoer giver værdi til kunden. Jo mere værdi du kan give dine kunder, jo større tillid vil de have til dig. Det kan på sigt øge salget af dine produkter, samtidig med at kunden sandsynligvis vil overveje dig, næste gang, der skal foretages et køb.

Testimonials/anbefalinger

Når først dine kunder har fundet frem til, at de har behov for dit produkt, vil de være klar til at tage beslutningen. Nogle gange kræver det dog et lille skub i den rigtige retning for at de ender med at foretage et køb. Med anbefalinger giver du kunderne lige præcis det lille skub, de har brug for. En anbefaling/case på video viser andre kunder som har brugt lige præcis dine produkter. De fortæller, hvorfor de valgte din virksomhed og overbeviser dermed dine potentielle nye kunder om, at I er de rigtige at købe fra. Videoer med glade og tilfredse kunder fungerer meget bedre end en skreven udtalelse fra selvsamme kunde. Det skyldes, at potentielle kunder oplever og ser, hvem der udtaler sig, samtidig med, at de får en følelse af, hvor glad kunden i videoen er for produktet. Med en video oplever du dermed følelsen, og det er det, der er med til at overbevise nye kunder om at foretage et køb.

Reklamefilm

De fleste af os kender traditionelle reklamer. Selvom mange af dem kan være irriterende at se på, når du er midt i en serie eller lign., så er reklamefilm en rigtig god måde at gøre opmærksom på dit produkt. En kort reklamefilm kan formidle det vigtigste budskab, du har med dit produkt eller din service, og det kan føre til flere leads og mere salg.

5 tips til at øge dit salg med video

Kom til sagen

Ingen gider at se en video på 5 minutter om et produkt. Hverken på de sociale medier eller andre steder. Derfor er det vigtigste, når du laver video, at du har skåret alt det unødvendige fra, og dermed kun fortæller det, der er vigtigst. Hold dig til 3-4 hovedpointer, og sørg for, at videoen ikke er længere end 2 minutter i længde.

Gør videoen mobilvenlig

Rigtig mange danskere, og således også dine kunder, ser dagligt videoer på deres mobiltelefoner. Det betyder, at din video skal være mobilvenlig og optimeret til at fungere upåklageligt på de små skærme. Med andre ord, sørg for, at videoen kan forstås uden lyd, og at den er responsiv (tilpasser sig enhedens skærmstørrelse).

Få folk til at dele din video

Vil du booste dit salg endnu mere, bør du producere videoer som er så gode, at de er værd at dele med vennerne. Det kan godt være svært, for du konkurrerer med utallige andre gode videoer, og ikke mindst kattevideoer. Ikke desto mindre skal du sørge for, at din video fortæller en historie. Kan du endvidere vække en følelses hos kunden, så er der større chance for, at din video bliver delt. Video taler nemlig til vores sanser, og en video der gør os glade eller får os til at tænke, er værd at dele budskabet på.

Brug video til at adressere bekymring

Har du nogensinde haft svært ved at vælge, hvilket produkt du skal købe? Måske fordi dine bekymringer gik på, hvad det ene produkt ikke kunne modsat konkurrentens? Disse bekymringer findes stadig hos rigtig mange kunder, og derfor gør du klogt i at adressere disse bekymringer i dine videoer. Har dit produkt ikke den smarte funktion som konkurrentens, bør du ikke undlade at fortælle det, men i stedet fremhæve, hvorfor og hvad det gør ved produktets egenskab i stedet.

Husk en CTA

Et af de vigtigste punkter, hvis du ønsker at skabe flere leads og øge dit salg er at inkludere en CTA (call-to-action) i din video. Hvis du i slutningen af videoen fortæller, eller skriver, hvor de kan kontakte dig, eller hvor de kan købe dine produkter, opfordrer du dermed kunden til at foretage en handling. Og det virker!

Kom i gang med det samme

Ovenfor har vi beskrevet, hvilke typer af videoer du med fordel kan benytte, hvis du gerne vil øge dit salg, samt tips og tricks til, hvordan du booster dit salg med dine videoer.

Det vigtigste du skal huske på er, at du vælger den rette type video til din virksomhed, og dine produkter. Du skal tænke på din målgruppe, og hvem de er, så du bedre kan producere de rette videoer, der giver dem lyst til at lære mere om din virksomhed.

Har du brug for råd og vejledning til, hvordan du kommer i gang med video, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 13 63 23 eller via formularen nedenfor. Vi hjælper gerne med at tilrettelægge den helt rette strategi for dig og din virksomhed.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen