IGTV

Derfor skal du benytte dig af Instagram TV

IGTV

Instagram TV (som forkortes til IGTV) blev lanceret i juni 2018, og er, ifølge Instagram selv, den næste generation inden for video. Dog er det stadig kun meget få danske virksomheder, der gør brug af det, og det er en skam, da denne app gør det endnu nemmere for din virksomhed at komme tættere på din målgruppe og blive opdaget af nye potentielle kunder.
I denne artikel vil vi derfor gøre dig klogere på hvad IGTV er, hvad det kan, og hvorfor du skal benytte dig af det.

Hvad er Instagram TV?

I juni 2018, fem år efter lanceringen af video på Instagram, blev Instagrambrugerne introduceret for en selvstændig videobaseret app, som har til formål at lave en fornyelse af platformens originale format, som har eksisteret siden 2010.
Appen hedder IGTV og giver nu Instagrams brugere muligheden for at optage og oploade vertikale videoer, som nu kan vare helt op til en time.
Instagram forklarer selv, at Appen er lavet fordi, at folk i dag ser mindre tv og mere digital video. De forklarer på samme tid også, at mobilvideo vil udgøre knap 80 procent af den samlede mobildatatrafik i 2021. Derudover har de også fundet ud af, at den yngre generation i dag bruger mindre tid med professionelle indholdskreatører og mere tid mere amatører.

Sådan fungerer Instagram TV

IGTV er knyttet til din eksisterende konto på Instagram, hvilket betyder, at alle dine følgere også vil have adgang til kanalen.
Den største forskel fra Instagrams indhold hidtil er, at IGTV har et vertikalt format, hvilket er i dag meget populært, når brugerne skal se video på deres telefoner. Derudover giver appen også, som tidligere nævnt, også muligheden for, at videoer nu kan vare helt op til en time, hvilket giver både private brugere og virksomheder helt nye muligheder, når det kommer til content udvikling.
Dog er det indtil videre kun muligt at lave videoer på mobilen med en varighed på 15 minutter. Skal videoen vare op til en time, kan det kun gøres ved at oploade den fra din computer.
Dog er mobilvideoerne på op til 15 minutters varighed stadig en god forbedring fra Instagrams normale videooplag, som max må vare 60 sekunder og 15 sekunder per Instagram-Story.
IGTV fungerer på samme måde som Instagrams eksisterende platform – dog, som det fremgår af navnet, udelukkende med videoindhold, da du inde i appen får et udvalg af videocontent fra dem, som du i forvejen har valgt at følge samt fra foreslåede brugere, som kunne være interessante for netop dig.
Det bedste ved appen er, at den er rigtig nem at bruge, og på samme tid behøver dine videoer her heller ikke være nær så polerede og perfekt sat op, som de eksempelvis er blevet på YouTube.

Det nye YouTube?

Video

Mange mener, at Instagram nu kan sammenlignes med YouTube, da videoindhold ikke længere forsvinder efter 24 timer på IGTV, som det gør på den oprindelige Instagramplatform. Og netop dette gør IGTV til et revolutionerende skridt i Instagrams egen produktudvikling men også i forhold til konkurrencen på markedet.
Specielt influencers får nemlig nu mulighed for at arbejde med video-indhold på Instagram på en måde, som mange i forvejen gør på YouTube. Og det bidrager til at en IGTV-kanal kan være lige så eller måske mere aktuel end YouTube-kanalen, som kræver, at man leder brugerne fra én platform til en anden. Derfor er der altså igen tvivl om, at Instagram fra nu kun bliver endnu mere magtfuld og indflydelsesrig med denne opdatering, end de allerede var i forvejen.
Modsat YouTube som efterhånden er spækket med reklamer, vil brugerne i det første lange stykke tid heller ikke opleve sponsorerede annoncer, når de ser IGTV. Dermed er det altså heller ikke muligt, hvis du er annoncør at vælge IGTV som placering for dine annoncer.

Instagram TV til virksomheder

IGTV kan bruges af brands og virksomheder på flere forskellige måder. Blandt andet kan funktionen være nyttig til et kig ”behind-the-scenes”, produktlanceringer, vlogging eller produkt demoer, som kan være med til at øge virksomhedens salg og brand.
Eksempelvis kan du oploade ekspertinterviews, fortælle historier om jeres virksomhed eller tage seerne med på tur i virksomheden. Eller også kan du bruge platformen til at integrere jeres produkter med instruktionsindhold som vedledninger, toturial-videoer og webinarer. Er du modig kan du også tage chancen og sætte fokus på nogle af virksomhedens loyale kunder. Invitér dem til at blive vist på jeres kanal og lad dem fortælle jeres seere, hvor de elsker jeres produkter eller tjenester.
Kun fantasien sætter grænserne for, hvad IGTV kan bruges til, når det kommer til markedsføring og synliggørelse af din virksomhed.

Tip! 

Natgeo

Et eksempel på en virksomhed som virkelig formår at skabe godt content på IGTV er National Geographic som bruger deres profil til at lade seerne følge deres fotografer og journalister ude i felten. Find dem på deres profil @natgeo.

Har du brug for hjælp til IGTV, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 70 13 63 23 eller ved at udfylde formularen herunder.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen