Så vigtige er anmeldelser for din SEO (og virksomhed!)
Vores udgangspunkt med at skrive denne artikel er at forklare, hvorfor anmeldelser fra dine kunder og brugere er vigtigt for din søgemaskineoptimering.
Men mens vi skrev artiklen kom vi gradvist frem til, at anmeldelser ganske vist er vigtigt for din SEO – meget vigtigt, endda. Men måske endnu vigtigere for din virksomhed, fordi anmeldelser har 2 vigtige fordele udover din SEO.
Men lad os starte netop med den; søgemaskineoptimeringen og hvorfor flere anmeldelser også giver dig flere organiske (gratis) besøgende fra Google og Bing.
Nyt indhold og oftere indeksering
Med nye anmeldelser får dit domæne løbende nyt indhold uden at du behøver at røre en finger for det.
Vi har i flere år vidst hvordan nye anmeldelser trækker din side op i et SEO-perspektiv i det hele taget. Google vil gerne linke til det nyeste og mest relevante indhold for en given søgning. Når du opdaterer din side ofte med nyt indhold –v være det sig helt nye sider eller opdateringer af eksisterende – viser du, at du tager opdateringen af dit indhold seriøst.
Indhold fra brugere tæller også i denne henseende.
Når Google ser, at du løbende får nye anmeldelser fra brugerne vil frekensen for besøg fra Googles crawlere også stige. Små sider, der sjældent opdateres, bliver crawlet et par gange om måneden, mens de store nyhedssider har besøg flere gange i timen. Google prioriterer deres kræfter der, hvor de kan se, at der kommer nyt indhold. Hurtigere indeksering af dit domæne betyder – udover en højere stjerne hos Google overordnet – at du hurtigere får værdi af det nye indhold og de nye tiltag, du laver på din hjemmeside.
Unikt indhold og interaktion fra dine brugere
Det indhold du får på din side er ikke alene nyt – det er også unikt. Mere unikt indhold hjælper dig med at ranke på de ønskede søgeord i Googles søgemaskine.
Når vi i OnlineSynlighed.dk arbejder med søgemaskineoptimering starter vi altid med at skabe mere relevant (tekst)indhold. Google er først og fremmest en tekstbaseret søgemaskine. Med mere unikt tekstindhold på din side giver du også Google ”mere at spise” og du øger chancen for, at Google ser netop dit resultat som det mest relevante.
En undersøgelse fra Neil Patel i 2012 viser, at artikler med over 2.000 ord ranker bedre end de artikler med færre. Den tendens har ikke ændret sig siden da – hvis den har så kun til mere teksts fordel. Det er svært at skrive 2.000 ord til alle dine sider, men med anmeldelser fra dine brugere bliver du hjulpet godt på vej.
Hvis du ser undersider for de enkelte hoteller på Hotels.com vil du se, at Hotels.com beskrivelse af hotellet er sparsom – til gengæld kan de mange hundrede anmeldelser udgøre 2.000 ord og meget til. Derfor ranker Hotels.com ofte over hotellets egen hjemmeside, når en potentiel hotelgæst søger efter overnatning og søger direkte på hotellets navn (!). Det tjener Hotels.com mange penge på.
Det var SEO – lad os kigge på resten af din virksomhed!
CRO: Din virksomhed ér den rigtige for mig
En nylig undersøgelse viser, at 70 % af internetbrugerne globalt stoler på anmeldelser online fra mennesker, de ikke kender (kilde: Entrepreneur.com).
Ofte betyder anmeldelser mere end pris og den værdi vi tror produktet har. Det er vigtigere for os, at andre har købt det og kan sige god for det. Det er derfor, danske Trustpilot har så stærk en forretningsmodel – varen er ikke en platform eller anmeldelser, men tillid til din virksomhed fra kunder, der ikke kender dig endnu.
Anmeldelser på din side er med til at øge troværdigheden af både din virksomhed og det produkt eller den ydelse, du sælger. Det er derved et vigtigt element inden for konverteringsoptimering – det, der med en engelsk forkortelse kaldes for Conversion Rate Optimization.
I CRO taler du om ”social proof”. Det handler om at vise, andre mennesker har brugt din virksomhed og at din potentielle kunde derfor også kan stole på dig.
Social proof kan du opnå på mange måder. En Facebook-boks, der viser at mange mennesker ”Synes godt om” din virksomhed er en måde. Anmeldelser fra tidligere brugere direkte på din egen side og Trustpilot er en anden. En tredje metode er at vise logoer fra nyhedsmedier, hvor din virksomhed er omtalt (”Som set i Børsen”).
Hvis ikke for SEO, så lad brugerne anmelde dig og dine produkter for CRO’en. Du har ikke råd til at lade være.
ORM: Beskyt dig mod dårlige anmeldelser med gode
Et tredje punkt hvor anmeldelser er vigtigt er inden for disciplinen ORM – eller online reputation management.
En dårlig anmeldelse af din virksomhed kan forsage stor skade, hvis den står alene. Ser en potentiel kunde efter din virksomhed på Trustpilot og er der blot én vælger kunden en anden udbyder.
Men har du 50 positive anmeldelser til at veje op er billedet et helt andet.
Tænk i anmeldelser på tværs af forskellige platforme:
- Din egen side for også at få SEO- og CRO-fordele med
- Facebook-side
- Trustpilot
- Google My Business
- Og eventuelt brancherelevante kataloger som eksempelvis haandvaerker.dk
Dine kunder er generelt tilbøjelige til at anmelde dig efter et succesfuldt køb eller forløb – hvis du beder dem om det.
Hovedreglen er, at kun utilfredse kunder tager sig tid og bruger energi på at skrive en anmeldelse af din virksomhed online. Alle andre er du lige nødt til at bede om det først. Men har de haft et succesfuldt forløb med din virksomhed er de normalt også tilbøjelige til at skrive en positiv anmeldelse og en beskrivelse af forløbet.
Er du klar til at gå i gang med anmeldelser nu?
Din SEO, CRO og ORM vil takke dig!
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407