Fra 7 til 3 lokale søgeresultater i Google: Sådan bliver du en af de tre
Google ændrede landskabet i søgeresultaterne den 7. august, hvor de lokale søgeresultater – listen over virksomheder, hvis du søger eksempelvis efter en ’revisor i aarhus – blev indsnævret for 7 til 3.
Det er gode nyheder for de 3, der stadig er en del af listen og nu kan nyde godt af mere opmærksomhed og flere kliks. Til gengæld er det dårligt nyt for de 4 virksomheder, der lige er røget ud af de lokale søgeresultater.
Som med alt andet i søgemaskinerne har du dog mulighed for med en række ændringer og tiltag at øge dine chancer for, at netop din virksomhed er en af de 3, Google fortsat gratis viser frem, når en potentiel kunde søger efter din ydelse eller dit produkt.
Her er hvad du kan gøre lige nu:
Vær konsistent med adresser og kontaktinformation
Uanset om du skriver din adresse og kontaktinformationer (mail og telefonnummer) på din egen side, et branchekatalog, et socialt medie eller et helt fjerde sted er det vigtigt, du er konsistent.
Hvis Google kan se forskellige adresser og kontaktinformationer for din virksomhed risikerer du, at søgemaskinens algoritmer bliver i tvivl om hvad den faktiske eksempelvis adresse er – og konsekvensen er, at der ingen adresse vises og du derved også er usynlig i de lokale søgeresultater.
Flere butikker? Opret flere sider
Har du flere butikker, restauranter eller mekanikere i samme virksomhed bør du oprette en dedikeret undersider på din virksomheds domæne til hver.
Det gør det nemmere for Google at se, hvilken adresse, hvilket telefonnummer og hvilken e-mailadresse, der hører til hvilken af butikkerne.
Ved at have alt samlet på en side mindsker du overblikket både for dine besøgende og søgemaskinens robotter – igen med risiko for, at du ikke vises lige så ofte i de lokale søgeresultater som du burde.
Anmeldelser betyder fortsat meget
For almindelig søgemaskineoptimering betyder linkbuilding fortsat meget. Du kan have lavet en flot og brugervenlig side, men det er fortsat relevante og stærke henvisninger fra andre sider, der for alvor bringer det op.
Det samme er gældende for de lokale søgeresultater – blot med anmeldelser i stedet. De firmaprofiler på Google My Business med ingen eller få anmeldelser er mindre tilbøjelige til at blive vist som en af de 3 øverste i søgemaskinerne; uanset, de er konsistente med angivelse af adresse og har været dygtige til at adskille deres enkelte butikker til glæde for besøgende og robotter.
Bed dine kunder om at anmelde dig, hvis de har haft en god oplevelse. Ikke alene bringer det dig højere op i søgeresultaterne; de positive anmeldelser har også en gavnlig effekt på andelen af potentielle kunder, der kontakter dig. Vi stoler på hvad andre mennesker har oplevet; også selvom vi kun oplever dem som et avatar på internettet.
Linkbuilding i sig selv er også en faktor inden for lokal søgemaskineoptimering. I samme omgang som du kigger på dine anmeldelser kan du derfor også overveje, hvilke relevante henvisninger du har mulighed for at skaffe til dine lokale sider – eksempelvis på eget domæne eller i form af Google My Business-profilen.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407