Googles Terminator-teknologi har bedre søgeresultater i sigte
I slutningen af oktober kunne Bloomberg News som de første fortælle om en helt ny algoritme fra Google. Siden har Google selv fortalt om algoritmen – men kun i korte træk og til få kilder.
I forhold til hvor spændende en nyhed det er fra Googles side og hvor stor betydning det kan have for søgeresultaterne (og dit arbejde med søgemaskineoptimering) fik nyheden meget lidt opmærksomhed.
RankBrain er skåret helt ind til benet kunstig intelligens, der skal hjælpe Google med at gøre de organiske søgeresultater endnu bedre.
I ren Skynet-stil er RankBrain Googles Terminator og sigtet er allerede indstillet.
Lad os se på, om du og din hjemmeside ønsker at være i sigtekornet for Googles nye algoritme:
En af hundrede signaler – men 3. mest vigtige
RankBrain er en del af Googles overordnede Hummingbird-algoritme. Hvis du ser Hummingbird-algoritmen som hele køretøjet er RankBrain blot en del af motoren – men en vigtig del.
Således fortæller Google direkte adspurgt af amerikanske Search Engine Land, at RankBrain – den nye algoritme, vi endnu kender meget lidt til – faktisk er den 3. mest vigtige af de mange hundrede, der er en del af den samlede algoritme!
Hvad RankBrain præcis går ind og påvirker ved vi ikke. Vi ved dog, at det er en algoritme bygget på kunstig intelligens. Den skal således blive klogere des mere data, algoritmen får lov til at gennemgå – og derved forbedre søgeresultaterne uden input fra de mennesker, der normalt programmerer algoritmerne. Det er første gang Google på denne måde introducerer AI (Artificial Intelligence, kunstig intelligens) i søgeresultaterne.
Search Engine Lands bedste bud er, at RankBrain skal hjælpe søgemaskinen med at forstå hvad vi søger efter – også, hvis vi ikke indtaster særligt mange søgeord. Det er således en ”supplerende søgeords-algoritme”. Det er dog ikke bekræftet af Google, der er sædvanligt lukkede omkring indholdet af deres algoritmer af frygt for at viden vil blive misbrugt af SEO-verdenen.
Hvad er de vigtigste signaler så?
Som SEO-interesseret vil dit naturlige spørgsmål lige nu være: hvis RankBrain er den 3. Vigtigste faktor for søgeresultaterne, hvad er så de 2 vigtigste?
Netop det spurgte førnævnte Search Engine Land også om, men de fik desværre intet svar fra Google.
Et par hurtige bud fra OnlineSynlighed.dk er, at:
- Relevante indgående links
- Indlæsningshastigheden
- Hvor lang tid brugerne bruger på dit indhold
- Bounceraten
- Og brugen af korrekt HTML, der lader Google indeksere hele dit domæne
I hvert fald er med helt oppe i toppen blandt de mange hundrede algoritme-input uden at vide, hvilke der er helt i toppen.
RankBrain har været implementeret i hvert fald i de amerikanske søgeresultater i et par måneder nu, men det er først for nyligt at Google har anerkendt eksistensen og fortalt hvad algoritmen går ud på (uden dog at afsløre noget med den sædvanlige ”Google-lingo” om at forbedre søgeresultaterne).
RankBrain er næppe sidste algoritme bygget på kunstig intelligens. Skriv dig op til OnlineSynlighed.dk’s nyhedsbrev hvis du vil vide nyt som den første, når der kommer flere til.
DK-31929407