Tjekliste: Overvej de her 6 ting før investering i SEO
Internettet kan være – hvis den ikke allerede er – den største kilde til nye kunder i din forretning og mere omsætning.
SEO – søgemaskineoptimering – bør være en del af din onlinestrategi. Har du først lagt arbejdet og ligger du nummer 1 får du hver dag nye kunder ind uden at skulle betale for dem, som tilfældet er med fx Google AdWords, Facebook annoncering og anden Cost Per Click-annoncering.
Før du foretager din løbende investering i søgemaskineoptimering er der dog et par ting, du skal overveje. Vi har i OnlineSynlighed.dk forsøgt at samle det i seks punkt her.
Tag dig 6 minutter til at læse dem alle sammen – det kan blive forskellen på en mere eller mindre succesfuld kampagne med professionel SEO!
Hvor skal vi lægge indsatsen?
Er du en lokal servicevirksomhed vil lokal SEO være en meget fornem investering. Her benytter du Google My Business til at komme frem over de almindelige organiske søgeresultater, når folk søger fx ’tømrer Aarhus’ eller ’frisør Hinnerup’.
Men hvis det er et produkt eller ikke-lokalt betinget service du sælger er det ”almindelig søgemaskineoptimering”, vi skal have gang i.
Her forsøger vi at ranke dig for generiske eller specifikke søgninger over hele landet.
Hvor lang tid det tager at komme til tops afhænger af konkurrencen på søgeordet. Derfor skal både overvejes hvilken type SEO vi er ude i samt de potentielle søgeord og hvilke, der er realistiske at komme op på i et hurtigt tempo. Dette er en del af den søgeordsanalyse, vi i OnlineSynlighed.dk gerne vil lave som en af de første ting, når vi går i gang med SEO-arbejdet.
Ved at have en plan og lægge SEO-indsatsen det rette sted maksimeres afkastet også af investeringen.
Hvor er vi lige nu?
Målet med SEO er at forbedre dine organiske placeringer og derved få flere besøgende. For at gøre dette skal vi til at starte med definere, hvor du lige nu lægger.
Bruger du Google Analytics i forvejen har vi her et godt udgangspunkt. Derudover kan vi med en rank tracker som TinyRocketLab løbende se udviklingen i dine rangeringer.
SEO er et svært produkt at investere i, da du ikke kan se det direkte afkast. Når du kaster 1 krone ind i Google AdWords skal der gerne falde mere end 1 krone ud, men så simpelt er det ikke med SEO. De første måneder vil sikkert være i minus, mens du på sigt kommer op og skaber et plus, de betalte kanaler kun kan drømme om.
Vi kan også bruge dit data lige nu til at finde ud af, hvilke søgeord der konverterer godt for din side. Det siger sig selv at trafik til din side i sig selv ikke er et mål – det skal være målrettet trafik, der konverterer og derved skaber omsætning i din forretning.
Des mere data du har, des bedre et udgangspunkt er der også for at skabe et positivt afkast i din SEO-investering.
Hvad er et realistisk budget?
Vær ærlig med den SEO-leverandør, du vælger. Ved at skabe et realistisk budget fra starten af er det muligt at lægge en realistisk plan og derved skabe de bedste forudsætning for ROI (Return of Investment) på din SEO-investering.
Der er (absolut!) ingen skam i at have et lavt SEO-budget. Hvis blot din SEO-leverandør ved det, kan den pakke med mest effekt strikkes sammen ud fra det.
Vi beder i OnlineSynlighed.dk altid vores kunder lave et realistisk budget til at starte med. Det fortæller os hvad vi skal tage fat i.
Er jeg afhængig af én kanal?
Det er en rigtigt fornuftig idé at investere i SEO – men søgemaskineoptimering må aldrig være din eneste kanal til trafik.
Ideelt set bør du benytte både søgemaskineoptimering, Google AdWords-annoncering, Facebook-annoncering, nyhedsbreve og eventuelt branchespecifikke markedsføringsmetoder.
Ved at sprede dine markedsføringsaktiviteter ud på denne måde risikerer du ikke hele din forretning på at en kilder ikke længere virke.
Google kan ændre deres algoritmer for de organiske søgeresultater, så du pludseligt ikke er synlig. Det er set før med opdateringer som Panda og Penguin.
En konkurrent kan komme ind på markedet og være så aggressiv med Google AdWords, at du selv slet ikke kan få et ben til jorden og kunder en.
Ligesom Facebook kan tage de segmenteringsmuligheder fra dig, der tidligere har gjort det muligt at skabe en god forretning med annoncering på verdens største sociale netværk.
Hvad end det er, vil du være forberedt ved ikke at være afhængig af en enkelt kanal. Når du overvejer din investering i SEO skal du derfor sørge for, det ikke er dit samlede markedsføringsbudget, der går hertil.
Hvis du investerer i aktier ligger du næppe hele din formue i én virksomhed. En så snæver portefølje kan gå godt, men også medføre enorme tab, hvis der sker noget med dét ene firma. Derfor bør du heller ikke basere hele din virksomheds markedsføring på blot en enkelt kanal. Risikoen er for stor – og den er nem at undgå.
Hvad kan jeg selv lave?
Hvis budgettet ikke er ubegrænset, og du samtidigt gerne vil lære det grundlæggende om SEO, bør du overveje hvad du selv kan lave. Hvor meget af arbejdet kan varetages med egne ressourcer – enten dine eller medarbejderes?
Hvis du fx har skarpe kompetencer ansat i virksomheden til at skrive tekster, kan disse opgaver lægges ud til denne person. Din SEO-leverandør kan udstikke en kurs og komme med de tekster, der skal skrives – både til det interne og det eksterne (linkbuilding) SEO-arbejde.
Des mere du laver selv, des billigere bliver din SEO-løsning også. Men din egen tid er naturligvis ikke gratis og det skal derfor regnes med i budgettet, hvad du ellers kunne bruge din tid på. Det er af samme årsag de færreste virksomheder selv klarer deres regnskab. En dygtig bogholder til 400 kroner i timen er den billige og effektive løsning kontra at have en intern person siddende med et ringe resultat til følge.
SEO-opgaver, du måske selv kan lave, kan være:
- Tekstforfatning
- Outreach til relevante sider, fora og presse
- Udarbejdelse af statistisk materiale
Og flere.
Vi vil altid gerne i OnlineSynlighed.dk tage en snak om hvilke opgaver, der laves bedst hvor. Vi kan varetage hele SEO-arbejdet, ligesom vi kan være med blot til at udstikke en kurs og bekræfte vi sammen bevæger os i den rigtige retning. Den rigtige og fleksible løsning skaber vi ved at tale sammen og lægge en plan – jf. første punkt om at lægge indsatsen det rigtige sted.
Er det nu den rigtige fagmand, jeg vælger?
Det måske sværeste spørgsmål er, om du vælger den rigtige SEO-leverandør.
Når først du har bestemt dig for at tiden er moden til at investere i søgemaskineoptimering skal den rette fagmand findes.
Det skorter ikke på eksperter, når du Googler efter ’søgemaskineoptimering’. Men fordi at SEO kan være en så kompleks og uigennemsigtig ydelse er det svært at vide hvem der er den rigtige.
Det er et emne, vi før har behandlet på OnlineSynlighed.dk. Især til det eksterne SEO-arbejde i form af linkbuilding er det rigtige at vælge den rigtige fagmand. Vi har bl.a. skrevet om 7 af de løgne, SEO-eksperter fortæller – fx at flere links altid er en god ting og at deres metoder er for komplicerede til at forklare.
En god idé er at bruge en halv dag på selv at sætte dig ind i det grundlæggende. Snak med flere SEO-eksperter og stil kritiske spørgsmål til, hvordan de vil få din side til at ranke – og hvilke søgeord, de synes I skal gøre det på.
Når du har valgt den rette person er det samtidigt vigtigt at have tålmodighed, for resultater med søgemaskineoptimering bliver ikke skabt fra den ene dag til den anden. Det kan udmærket tage måneder før de første milepæle bliver opnået. Til gengæld bliver det arbejde bare ved med at skabe omsætning til dig dag efter dag og måned efter måned – år efter år, hvis du og din SEO-leverandør sammen laver arbejdet ordentligt!
Kom i gang hellere før end siden
Til sidst er der blot tilbage at sige, at tiden arbejder med søgemaskineoptimering. Er du i gang med søgemaskineoptimering bliver dit arbejde mere og mere værd måned for måned, da kunderne bliver ved med at komme ind.
Til gengæld er den positive ROI på søgemaskineoptimering også længere og længere væk, des længere du venter med at starte.
Overvej derfor at starte ud med søgemaskineoptimering allerede nu – også hvis din virksomhed er ny eller først lige har fået en hjemmeside. Som nævnt er det intet problem at have et lavt budget, for selv med et par tusinde kroner om måneden er din investering mange penge værd efter et par år.
Søgemaskineoptimering fungerer lidt ligesom ’renters rente’ – værdien akkumuleres og bliver stor efter et stykke tid.
Vi håber de seks guidelines kunne hjælpe dig videre i dine overvejelser om en SEO-investering – og du er altid velkommen til at skrive til mail@onlinesynlighed.dk eller ringe til 70 13 63 23, hvis du har spørgsmål eller ønsker at tage en snak om hvordan OnlineSynlighed.dk kan hjælpe din virksomhed med professionel søgemaskineoptimering!
DK-31929407