8 hyppige årsager til fald i søgemaskinernes resultatsider (og din reaktion)

8 hyppige årsager til fald i søgemaskinerne – og 8 løsninger til dem

8 hyppige årsager til fald i søgemaskinernes resultatsider (og din reaktion)8 hyppige årsager til fald i søgemaskinerne – og 8 løsninger til dem

Har du arbejdet med søgemaskineoptimering ved du, at det kan gå både op og ned.

Selvfølgeligt skal det helst gå op – men fra tid til anden vil du opleve, at du falder i rankings.

Her er 8 af de mere hyppige årsager til fald i de organiske rankings – og hvad du kan gøre ved dem, vigtigst af alt!

”Google Dance”

Hændelse: Især for nye websites er det normalt at rankings falder og stiger meget. Det kaldes populært for ’Google Dance’, når Google med et nyt site forsøger at finde ud af, hvor det skal placeres.

Det kan også ske for aldrende domæner.

Løsning: Når det kommer til Google Dance skal du bare have tålmodighed. Dine rankings vil stabilisere sig. Både falder og stiger du meget skal du blot lade det falde til ro.

Dårlige links

Hændelse: Du har tidligere lavet ringe links til din side (irrelevante links fra ringe sider) – eller måske har du hyret den forkerte person til linkbuilding med samme resultat. Derfor er du nu faldet, da Google er blevet dygtige til at spotte dårlige links.

Du kan være faldet for en opdatering af det berygtede Penguin-filter – eller bare fordi Google i almindelighed er stødt på (for mange) ringe links. Husk at tilmelde din hjemmeside til Google Webmaster, så du får en direkte besked fra Google, hvis de vurderer du med ringe links forsøger at komme til tops.

Løsning: Du skal her gøre to ting. Den ene er at fjerne så mange af de ringe links som muligt. Herefter skal du indsende en ’reconsideration request’ til Google, hvor du siger undskyld for din brøde og beder om at komme tilbage i SERPs.

Du har mistet de gode links

Hændelse: Måske har du ikke fået dårlige links – du kan også have mistet de gode. Google vurderer hele tiden placeringen af din side baseret på de links du har, og ikke kun de links, du havde. Har du mistet stærke links fra troværdige kilder er det i Googles øjne en anbefaling, der er taget fra dig.

Løsning: Med et værktøj som Ahrefs.com kan du se hvilke links du har mistet. Så kan du forsøge at genskabe dem ved fx at skrive rundt til de webmastere, der har fjernet linksne.

Langsom hosting

Hændelse: Google forsøger altid at levere en god brugeroplevelse. Et væsentligt parameter ved denne gode oplevelse er hastigheden på din side, når en bruger tilgår den. Har du en sløv side og en dårlig host vil du blive straffet i søgeresultaterne.

Løsning: Lav en teknisk hastighedsoptimering af siden for at skabe de bedste indlæsningshastigheder og vælg en lidt dyrere, men til gengæld bedre host. Du kan få kompetent hosting til din virksomhed fra ca. 100 kroner om måneden. Her skal du ikke spare.

Dine konkurrenter er bedre

Hændelse: Du er ikke den eneste, der laver søgemaskineoptimering. Dine konkurrenter ved også hvor mange penge der kan være at tjene. Derfor har de også lavet godt indhold, bygget stærke links og lavet en teknisk hurtig side.

Løsning: Har dine konkurrenter lavet godt indhold, skal dit være bedre. Indlæser deres side hurtigt, skal din side indlæses hurtigere. Har de mange gode og relevante links skal du have flere. På med arbejdstøjet!

Ny side og noindex

Hændelse: Måske lyder det simpelt, men det sker desværre ofte. Du har fået bygget en ny side, og det er naturligvis sket på et subdomæne med ”noindex” på, så du ikke har skabt duplicate content.

Du har lagt siden live og den er forsvundet fra søgeresultaterne.

Løsning: Fjern noindex. Du får ofte dine rankings igen på en uge til to. Og så laver du aldrig nogensinde den fejl igen.

Dit CMS laver problemer

Bruger du et CMS (Content Management System) som WordPress (som bl.a. OnlineSynlighed.dk er bygget med), Joomla eller Drupal kan du hurtigt og nemt skabe en god side.

Men der er et par SEO-fælder, du skal være opmærksom på.

WordPress fx skaber en række ”tomme” sider som kategorisider, tag-sider og forfatter-sider. Disse skal du sørge for manuelt enten at fjerne eller, endnu bedre, noindexe.

Har du for mange tomme sider på din hjemmeside – altså sider uden reelt og unikt indhold – kan du blive ramt af Googles Panda-filter. Panda-filteret bortfiltrerer sider med ringe eller intet indhold på meget af deres domæne.

Løsning: Lav en ”site:ditdomæne.dk”-søgning på Google og se, om dit CMS (eller du selv) har skabt tomme sider. Fjern eller noindex siderne, så de ikke er en del af Googles søgeresultater.

Google har opdateret deres algoritmer

Hændelse: Google har mange tusinde enormt dygtige mennesker ansat til konstant at forfine deres algoritmer. Der er også derfor Google leverer de bedste søgeresultater og er den langt største søgemaskine i verden.

Hvis du laver søgemaskineoptimering der går til kanten ved fx at oprette mange specialiserede landingssider, at tage dig friheder med din linkbuilding eller sprede dig på mange domæner er der risiko for, at en af Googles algoritme-ændringer før eller siden vil ramme dig.

For eksempel er det ikke meget mere end et år siden at Google fra den ene dag til den anden devaluerede værdien af såkaldte ”EMD’er” – Exact Match Domains. Solgte du varmepumper og havde du varmepumper.dk var det en stor fordel i søgemaskineoptimeringsarbejdet. Den fordel er mindre i dag og det rystede godt rundt i søgeresultaterne.

Og den 21. april 2015 ændrer Google algoritmerne således din side falder betragteligt i de mobile søgeresultater, såfremt den ikke er mobilvenlig med fx et mobilt subdomæne eller et responsivt webdesign.

Løsning: Læs om hvilken opdateringer der netop er blevet lanceret og hvorfor du er blevet ramt. Er det ikke-mobilvenlige sider der står for fald skal du have et responsivt webdesign.

Algoritmerne ændres hele tiden og du skal holde tungen lige i munden for at følge med og bygge den side, Google gerne vil sende sine besøgende til. Det er også årsagen til din virksomhed med fordel kan hyre en kompetent SEO-ekspert, der har til daglig opgave at følge med i alle ændringerne.

Der kan være mange andre og mere specifikke grunde til at din side er faldet – det her er blot nogle af de mere hyppige. Vi vil altid gerne tage et gratis og uforpligtende kig på din side og se, om vi kan finde årsagen til et fald. Skriv til mail@onlinesynlighed.dk eller ring til 70 13 63 23.

John Nielsen