7 løgne fra SEO-eksperterne

7 løgne fra SEO-eksperterne

7 løgne fra SEO-eksperterneSøgemaskineoptimering har i mange år været en ”snake oil-business” – det betyder, at du er i risiko for at købe en vare, der ikke er værdifuld for din virksomhed.

Søgemaskineoptimering er nemlig et komplekst felt og det kræver meget at sætte sig ind i hvad der virker – især fordi hvad der virker kan ændre sig meget hurtigt fra den ene dag til den anden, når Google ændrer på spillereglerne.

Derfor kan en dygtig SEO-ekspert også være fuld værd for dig og din virksomhed. Og vi vil gerne her hjælpe dig med at finde den rigtige ved at give dig 7 af de løgne, SEO-eksperter fortæller, du skal være opmærksom på.

Flere links er altid godt

For år tilbage kunne du næsten ikke få for mange links. Men sådan er det ikke længere.

Et link i dag kan være decideret skadeligt hvis kilden er tvivlsom og ikke er relevant til din side.

Hvis din SEO-ekspert fortæller dig at søgemaskineoptimering bare er et spørgsmål om links tager han fejl – flere links er nemlig ikke altid godt.

SEO er det samme på tværs af brancher

At lave SEO for en håndværker er ikke det samme som at gøre det for en ledelseskonsulent – og da slet ikke, hvis der er tale om en webshop.

Afhængigt af branchen og produktet er der forskellige ting at tage hensyn til, og fortæller din såkaldte SEO-ekspert dig at vilkårene er ens uafhængigt af typen af side og branche skal du finde dig en ny.

Mine taktikker er ”Google-sikre”

Der findes ikke en eneste taktik, der ikke kan blive ramt af en fremtidig opdatering fra Google. Vi har god grund til at tro nogle ting i søgemaskineoptimering som fx godt indhold og en hurtig hjemmeside ikke ændrer sig, men det kan ske.

Der findes ikke Google-sikre taktikker, Penguin-sikre links og hvad du ellers kan finde af præjudikater.

Mine metoder er for komplicerede til at forklare

Søgemaskineoptimering behøver ikke at være så svært igen – det er i høj grad et spørgsmål om at følge med i reglerne og kunne det grundlæggende. Det i sig selv er dog også en stor opgave.

Men så svært er det heller ikke at forklare – og det er da slet ikke umuligt. Kan SEO-eksperten ikke forklare hvad han vil lave skal du finde en anden.

Jeg kan få dig op at ligge #1

Som kunde vil du gerne ligge #1 på de stærke søgeord. Og det kan være fristende at vælge den SEO-ekspert der tilbyder dig lige netop at ligge nummer 1.

Men der er ingen garantier, ligesom der ikke er Google-sikre taktikker. Du kan ikke blive lovet en førsteplads på Google. En SEO-ekspert kan godtgøre hvorfor lige netop hans søgemaskineoptimering får dig til tops, men intet er sikkert i denne verden – udover døden og skat, naturligvis.

Google opdager ikke, hvad jeg gør

Cloaking virkede for 6 år siden, men din side ryger ned på et splitsekund, hvis du forsøger i dag.

Google som virksomhed ved godt, hvad du laver. Og hvis du overtræder reglerne bliver det også opdaget. Der er en hårfin grænse mellem at gå til grænsen af det retningslinjer søgemaskinerne har – og så bare være ligeglad.

Google opdager alt.

Jeg har en ven ved Google..

..og den sidste er den værste. Din SEO-ekspert har ikke en ven ved Google, firmaet er ikke godkendt af Google og der findes i det hele taget ikke genveje som dette. Alt er bestemt af algoritmer og lad ikke en SEO-ekspert fortælle dig andet.

John Nielsen
0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *