Bliv synlig i Google – det betaler sig
Vil du vide, hvad nøglen til dine konkurrenters succes på nettet er? En del af svaret er med al sandsynlighed, at dine konkurrenter får en masse trafik ind fra søgemaskinerne, som de siden konverterer til kunder eller brugere. Den gode nyhed er, at det ikke er for sent for din virksomhed at komme i gang, så I også kan få del i den digitale forbrugsfest.
I denne artikel stiller vi skarpt på, hvad der skal til for at blive synlig i Google. Du får konkret viden om, hvordan du skal komme i gang, og hvordan du sørger for, at din virksomhed bliver i toppen af Googles søgeresultater, når I først er kommet derop. For vi kan ligeså godt sige nu, at søgemaskineoptimering ikke er noget, der bare passer sig selv, når man først er kommet i gang.
Derfor skal du være synlig i Google
Nu er der nok nogle, der mener, at synlighed i Google ikke betyder det store. Den fordom må vi hellere få aflivet med det samme, så den ikke forstyrrer senere i teksten.
En undersøgelse har for nyligt vist, at 52 procent af danskerne køber deres julegaver på nettet. Kalenderen siger 2012, og der er ingen tegn på, at den tendens vender lige foreløbigt. Tværtimod. Undersøgelsen cementerer også med al tydelighed, at alle virksomheder, sælger varer og ydelser til forbrugere, bør have en stærk tilværelse på nettet – og her spiller virksomhedens placeringer i søgemaskinerne en stor rolle.
Mange virksomheder har allerede fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at være synlig i Google. Af samme årsag er konkurrencen hård. Det gælder næsten uanset branche. Men det er klart, at der er mere konkurrencer i de brancher, hvor der findes et hav af udbydere af et givent produkt. Det kan for eksempel være børnetøj, der af mange bliver betegnet som en mættet niche. Når det er sagt, er der ingen grund til at lade sig afskrække, for der ligger masser af muligheder i søgemaskineoptimering, selvom din virksomhed befinder sig i en branche, hvor konkurrencen er hård.
Sådan bliver du synlig i Google
Googles algoritmer ændrer sig sammen med teknologien. Der var engang, hvor søgemaskineoptimering udelukkende handlede om at manipulere søgeresultaterne med en række forholdsvist enkle værktøjer. Men sådan er det ikke mere. Den mængde informationer, Google skal holde øje med, vokser hastigt. Det betyder, at Google hele tiden er nødt til at raffinere de kriterier, som deres robot indsamler og prioriterer informationer efter.
Hvis din virksomhed vil være synlig i Google, skal I først og fremmest fokusere på at producere unikt kvalitetsindhold. Det kan være igennem tekster, guides, produktinformationer eller andet – hvad I nu har af muligheder i den branche, I befinder jer i. Dernæst handler det om at sikre sig, at jeres webarkitektur er gearet til at servere jeres indhold, så Google lægger mærke til det – og prioriterer det højere end konkurrenternes.
Når disse to parametre er på plads, kan I gå i gang med at udbygge jeres søgemaskineoptimering. Det kan I gøre ved at skaffe indgående links. Hvert eneste link udgør i praksis en stemme, som kan have større eller mindre tyngde, afhængig af, hvilken hjemmeside de kommer fra. Et link til din hjemmeside fra en relevant artikel på Ekstra Bladet kan for eksempel have mere tyngde, end et link fra Jens Hansen blog om fisk, hvis det ikke lige er det, din virksomhed beskæftiger sig med.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407