Først nettet, så (måske) fysisk butik – sådan er købsrejsen for de fleste

Kunderejsen starter onlineBrancheforeningen FDIH har spurgt forbrugerne, hvordan de egentlig finder ud af, hvad de gerne vil købe, og konklusionen er tydelig – forbrugerne kigger først på nettet, inden de køber. 88 procent af de 14.544 besvarelser, FDIH fik i undersøgelsen, svarede nemlig, at de hovedsageligt først undersøgte varen på nettet, inden de købte det.

Tallene er en del af FDIH’s E-handelsanalyse, og de sætter en tyk streg under, hvor vigtigt det er at være synlig online. Det kan man naturligvis opnå på flere måder, men tilstedeværelsen hvor kunderne er, er alfa og omega i dagens forbrugssituation.

Overordnet set kan man kigge på to mekanismer i forhold til at fange forbrugernes opmærksomhed online. Man kan aktivt gå ud og forsøge at stille sig, hvor forbrugerne ser ens produkter eller ydelser, eller man kan sørge for, at når forbrugerne går på jagt, så er det din virksomhed, der bliver fundet.

Søgemaskinerne fører stadig stort

Søgemaskinerne fører stadig stort

Når forbrugerne bliver spurgt, hvordan de finder frem til at købe noget for første gang i en butik på nettet, er det stadig søgemaskinerne, der fører – stort. 44 procent fandt et produkt hos en ny butik gennem søgemaskinerne, og det er langt mere end de 13 procent, der fandt en ny butik på nettet gennem anbefalinger fra andre, som er på andenpladsen. Det fremgår af E-handelsanalysen.

SEO, som er et af vores specialer, er altså en utrolig vigtig måde at fange nye kunder på. Hvis man lige mangler en kort opfrisker, så er SEO en disciplin inden for online markedsføring, der har for øje at løfte ens virksomhed op i søgeresultaterne på bestemte søgeord.

Når så mange forbrugere finder nye webshops gennem søgemaskiner og Google især i dansk kontekst, fortæller det, at der kan være utrolig meget værdi at hente her for butikker, som vil satse online.

SEO er selvfølgelig i den kategori, som handler om at være den, der bliver fundet. Det er ikke den opsøgende måde at få flere kunder, til gengæld kan man få mere relevant opmærksomhed, hvis man gør det rigtigt. Det er nemlig folk, som aktivt leder, der støder på dine sider på nettet, og det er en god ting.

Sociale medier stiger lidt

Der er lidt vækst i andelen af forbrugere, som finder vej til deres første køb i en ny netbutik gennem sociale medier. Hvor det i 2016 var 7 procent, var det i 2018 10 procent, og sociale medier er også et oplagt sted at sætte ind, hvis det bliver gjort rigtigt.

De sociale medier lægger op til deling, og som nævnt lidt tidligere var det 13 procent, der havde fundet vej til en ny butik på nettet gennem omgangskredsen, og de sociale medier er et oplagt sted for folk at dele gode oplevelser i købssituationen.

Derudover giver muligheden for at annoncere på de sociale medier et stort potentiale for at være der, hvor folk bruger deres tid. Sociale medier er i øvrigt også et populært sted blandt unge at finde nye butikker. Således er det 17 procent blandt de 18-25-årige, der finder nye netbutikker at handle i på de sociale medier.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen