Det bedste tidspunkt at poste på de sociale medier
Hvis du også har stillet dig selv dette spørgsmål, er du ikke alene. Rigtig mange virksomheder ved ikke, hvor de skal starte, når vi taler om de sociale medier. Og det gælder også hvornår de skal poste deres indhold.
For hvordan ved du, hvad der passer din målgruppe? Er der et generelt tidspunkt som bare fungerer?
I denne artikel dykker vi ned i, hvornår det er bedst at poste på de sociale medier Facebook, Instagram og LinkedIn. Samtidig bliver du klogere på, hvorfor du bør poste på bestemte tidspunkter.
Artiklen indeholder følgende:
- Betyder tidspunktet virkelig noget?
- Det bedste tidspunkt på Facebook
- Bedste tidspunkt på LinkedIn
- Bedste tidspunkt på Instagram
- Sådan kan du finde det rette tidspunkt
- Tidspunkt og indhold går hånd i hånd
Betyder tidspunktet virkelig noget?
Bruger du de sociale medier til din virksomhed, og er du seriøs omkring denne? Så er tidspunktet, hvor du poster indhold på de sociale medier, af afgørende betydning. Hvis du vælger at poste et vigtigt og godt opslag på din Facebookside på et tidspunkt, hvor ingen af dine følgere er online, så er der ingen der ser det.
De vigtigste grunde til, at du bør fokusere på det rette tidspunkt er:
· Du får et øget engagement og rækkevidde
Når du vælger at poste dine opslag med godt indhold på de tidspunkter, hvor din målgruppe rent faktisk er online, vil det øge sandsynligheden for, at du får større engagement. Dine følgere vil i højere grad like, dele og kommentere dit indhold, hvis de rent faktisk ser det. Algoritmerne på de forskellige medier har fokus på engagement, som i sidste end betyder, at jo flere der tilkendegiver, at de kan lide dit opslag, jo større rækkevidde og eksponering kan du få med opslaget. Dermed kan du få chancen for at nå ud til en større målgruppe.
· Du kommer foran de andre
Både Facebook, Instagram, LinkedIn og alle andre sociale medier har en algoritme som har afgørende betydning for, hvilket indhold vi eksponeres overfor. Det betyder, at vi som brugere af de sociale medier i højere grad bliver eksponeret over for indhold, som vi i forvejen kan lide/følger, eller indhold som er nyt. Hvis du har styr på, hvornår det bedste tidspunkt på dagen er for dig og din målgruppe, vil dine opslag overgå andre opslag som er timer, dage eller uger gamle. Det skyldes, at algoritmen fokuserer på at give brugerne det nyeste indhold først, og derfor kan du altså komme forrest i køen, hvis du poster på det rigtige tidspunkt.
· Du får flere besøgende på hjemmesiden
Det kan være svært at tiltrække nye kunder og flere besøgende til din hjemmeside eller Facebookside, hvis du ikke får vist dit indhold til dem. Derfor kan det at poste på de rigtige tidspunkter være afgørende for, at dine kunder set dit indhold. Når dine kunder og besøgende ser indholdet, vil det vække deres interesse for dit brand og virksomhed. Det betyder med andre ord, at de vælger at besøge din hjemmeside, hvis de ellers finder resten interessant. Flere besøgende på hjemmesiden kan i sidste ende medføre flere betalende kunder. Så husk også lige at opdatere din hjemmeside, så den er præsentabel og brugervenlig.
Det bedste tidspunkt på Facebook
Facebook er et af de største sociale medier, hvor flere millioner er online hver evig eneste dag. Derfor giver det god mening at finde ud af, hvornår du skal poste lige præcis på dette medie. Selvom det kan være svært at give et overordnet tidspunkt, da det afhænger af branchen og din målgruppe, er der flere der er kommet frem til et bud på, hvornår det bedste tidspunkt er.
Sprout Social har lavet en rapport og undersøgelse over, hvornår flere tusinde brugere er aktive og engageret i Facebook. Undersøgelsen viser, at det bedste tidspunkt at poste på Facebook er mandag, tirsdag og onsdag fra 9-11 om formiddagen. Disse tidspunkter viser det højeste engagement fra brugerne. Også fredag indikerer, at der er gode chancer for engagement i det nævnte tidsrum, hvorimod weekenden er det dårligste tidspunkt at poste indhold. Enkelte virksomheder vil formentlig opleve, at der er engagement i weekenden fra deres brugere. Derfor er der ikke et endegyldigt svar på, hvornår det bedste tidspunkt er.
Det bedste tidspunkt på LinkedIn
LinkedIn er det største sociale medie for virksomheder. Sælger din virksomhed B2B, er det altså på dette medie, du skal være online. Undersøgelser har vist, at det bedste tidspunkt at poste på LinkedIn er tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 10-12. Disse tidspunkter lægger sig altså meget op ad de andre mediers tidspunkter. Du skal være opmærksom på, at det er en anden målgruppe på LinkedIn, så hvis du sælge rbåde B2B og B2C vil tidspunktet variere fra Facebook.
Det bedste tidspunkt på Instagram
Sælger din virksomhed til kunder på Instagram, er der andre dage, du bør være særligt opmærksom på. Her er der nemlig mest engagement fra følgerne om tirsdagen fra klokken 11 om formiddagen til eftermiddag ved 14-tiden. Hvis du gerne vil poste på andre tidspunkter end tirsdag, bør du kigge på mandag og fredag som også har gode chancer for højt engagement. Dog i et mindre tidsrum, 11-13 om eftermiddagen.
I undersøgelsen er engagementet i weekenden relativt lavt, selvom det ofte er på dette tidspunkt, de fleste har tid og overskud til de sociale medier. Derfor bør du overveje, om det er tilfældet for din målgruppe.
Sådan kan du finde det rette tidspunkt
Alle disse ovenstående tidspunkter er en god måde at begynde på en klar strategi om, hvornår du skal poste. Særligt hvis du er helt ny i din markedsføring, og ikke ved, hvordan og hvornår du skal komme i gang. Her har du ingen data at bruge, og dette kan derfor bruges som en guideline til at finde ud af, hvornår det ideelle tidspunkt er for dig og dine kunder.
Når du langsomt begynder at se, om dine opslag har effekt, kan du begynde at se på, hvornår disse blev postet, og om indholdet var fyldestgørende. Den mængde date du får, om hvem dine kunder er, hvad de interagerer med, og hvornår de er online, kan du herefter begynde at bruge til din fordel. På den måde opnår du et fornuftigt engagement og flere besøgende. Både Facebook, LinkedIn og Instagram har flere muligheder for at få indblik i diverse data fra dine følgere, så det er bare at komme i gang med at bruge det.
Du kan bl.a. se på, hvornår målgruppen er online, hvilken type opslag de interagerer med og hvilke opslag der når størst rækkevidde. Disse oplysninger kan du så efterfølgende bruge til at bestemme det endelige tidspunkt for dine opslag.
Du kan samtidig teste flere opslag mod hinanden, som er nogenlunde ens i indhold. Vælg to forskellige tidspunkter at poste dem på, og se, hvad der fungerer bedst. Denne metode er effektiv, hvis du gerne vil have endnu mere indblik i dine følgeres aktivitet.
Tidspunkt og indhold går hånd i hånd
Når du vil poste et opslag på de sociale medier, uanset hvilket medie der er tale om, skal du være opmærksom på tidspunktet. Tidspunktet du vælger kan nemlig have afgørende betydning for, om dine følgere og besøgende rent faktisk interagerer med dit indhold. Og vi ved alle sammen godt, at jo højere engagement, jo større sandsynlighed er der for, at du kan få mere trafik til din hjemmeside og muligvis flere betalende kunder. Derfor er det også vigtigt, at du gør dig dine egne overvejelser omkring, hvornår du skal poste, ved at se på dine tilgængelige data.
Men tidspunktet kan kun tage dig et vist stykke af vejen. Hvis ikke dit indhold er interessant for dine følgere, så er der ingen der gider bruge tid på at se det. Også selvom det bliver vist i ”prime time” på de sociale kanaler.
Mangler du indsigt og hjælp til at finde din målgruppes ideelle tidspunkt, kan vi hos OnlineSynlighed.dk være behjælpelige med dette. Ring til os på telefon 70 13 63 23. Sammen kan vi finde frem til det rette tidspunkt for dig og dine følgere.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407