Anders Samuelsen og Johanne Schmidt-Nielsen vinder online

Anders Samuelsen og Johanne Schmidt-Nielsen vinder online

 

Anders Samuelsen og Johanne Schmidt-Nielsen vinder online

Billeder: Facebook

18. juni går danskerne til valg igen. Lige nu ser det ud til at blive lige så tæt som ved sidste valg, hvor det var sølle 8.000 stemmer, der afgjorde valget til fordel for den Socialdemokratisk-ledede regering.

Kampen om ministerbilerne bliver udkæmpet i lygtepæle, debatter i fjernsynet – og i højere grad end nogensinde før også på internettet og de sociale medier.

Partierne køber i disse uger annoncer på de store nyhedsmedier samtidigt med, de er blevet dygtige til at bruge de sociale medier som kanal til at nå potentielle vælgere.

Det gælder i hvert fald nogle politikere – men ikke alle. Vi har i OnlineSynlighed.dk sat os for at undersøge hvordan de danske politikere benytter sig af de sociale medier og hvordan de håndterer dårlig omtale på nettet.

Flere politikere gør det godt – men der er et stort potentiale over hele linjen for at optimere indsatsen. Især for så vidt angår dårlig omtale på nettet er der lige nu ingen politikere, der synes at være i gang med en ”online reputation management”-indsats.

Yderpartierne er dygtige på de sociale medier

Især Anders Samuelsen og Johanne Schmidt-Nielsen fra hhv. Liberal Alliance og Enhedslisten, de to yderpartier i det danske samfund, gør det godt på de sociale medier.

Anders Samuelsen har 51.000 ”Likes” på Facebook, mens Johanne Schmidt-Nielsen har 109.000.

Ikke alene har de to partiledere mange følgere – men deres engagement er også meget imponerende. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at flere tusinde ”Liker” et opslag og mange hundrede kommenterer. Især her i valgkampen er der godt gang i Facebook-siderne, hvor der i hver eneste opdatering bliver debatteret på livet løst.

Har været i gang også før valget

Hvad der især er med til at separere Anders Samuelsen og Johanne Schmidt-Nielsen fra de andre politikere er, at de to også har været i gang med de sociale medier, fortrinsvis Facebook, før valget.

Valgtiden er hvor ellers inaktive Facebook- og Twitter-profiler lige pludseligt vågner op til dåd.

Vi arbejder i OnlineSynlighed.dk meget med de sociale medier, brugen af samme – både i forhold til annoncering og ikke-betalte indlæg. I branchen er det en stående vittighed, at valget nærmer sig, når ellers inaktive politiker-profiler pludseligt vågner op til dåd.

Men det er synd – for når en politiker først går i gang til valget mistes en stor del af den potentielle opmærksom, de sociale medier ellers kunne give.

Anders Samuelsen og Johanne Schmidt-Nielsen er dog blandt de politikere, der konsekvent gennem flere år har ladet deres vælgere (og modstandere) følge med – det giver et stærkere tilhørsforhold, når valget så nærmer sig.

Alternativet er at gå i gang med at opdatere ens Facebook-profil som politiker i samme øjeblik, som samtlige andre politikere i Danmark går i gang – med overhængende risiko for at blive kvalt i mængden af politiske statusopdateringer.

Søren Pape og Morten Østergaard anonyme

På fløjen for knap så ”sociale” politikere finder vi bl.a. Søren Pape fra de Konservative og De Radikales Morten Østergaard med hhv. 22.000 og 13.000 ”Likes”.

Ikke alene har de færre følgere – deres opdateringer får også sjældent mere end et par hundrede ”Likes” og relativt få kommentarer.

Det er en akilleshæl i valgkampen.

Søren Pape og Morten Østergaard rammer langt færre danskere per opdatering end fx Johanne Schmidt-Nielsen og Anders Samuelsen.

Det er ikke til at råde bod på i nuværende valg – ikke uden at betale, jævnfør mere nedenfor.

Men Søren Pape og Morten Østergaard har alle muligheder for med en struktureret indsats at opbygge en stor følgerskare på de sociale medier til næste valg.

Videoer og budskaber som annoncer ud til danskerne

De Konservative og det Radikale Venstre kan stadig ramme deres potentielle vælgere. Det koster blot penge til Facebook.

Og det er dyrt i valgugerne. Prisen for at annoncere på Facebook bestemmes ud fra et auktionsbaseret system. Des flere der ønsker at annoncere, des mere koster det. Annoncerer du i valgugerne er prisen for at ramme dine potentielle således (væsentligt) højere end uden for valgsæsonen, da alle politikere lige nu annoncerer.

En politiker vil med en indsats også udenfor valgperioden således til en billig pris kunne opbygge sig en stor følgerskare – men det er naturligvis nemt at sige nu, hvor valgkampen er i gang og priserne er steget.

De fleste partier benytter sig allerede af annoncer på de sociale medier nu. Et eksempel herpå er af Laura Lindahl fra Liberal Alliance, der i sin kreds på Frederiksberg kører annoncer med en video af sig selv, der fortæller.

Det er smart – for Lindahls annoncer rammer alene de, der bor på Frederiksberg. Des færre personer hun rammer, des billigere bliver annoncerne. Til gengæld rammer Laura Lindahl alene de relevante personer, da en person i Horsens i sagens natur ikke kan stemme på hende og derfor ikke er værd at bruge annoncekroner på.

Sådan smart brug af Facebooks annoncer tror vi i OnlineSynlighed.dk, vi kommer til at se mere af især til næste valg.

Et andet eksempel er muligheden for som politiker at segmentere ens annoncer efter personer, der ”Synes godt om ”nabopartiet”. En person i SF vil have nemmere ved at ”stjæle” stemmer fra en person, der interesserer sig for Socialdemokraterne end en person, der er konservativ. Og med Facebook er det muligt at rette annoncen efter netop Socialdemokraternes potentielle vælgere.

Men hvad hvis vi Googler politikeren?

Politikernes arbejde på de sociale medier risikerer i sidste ende at være skønne, spildte kræfter.

En politiker med en god video, der har ramt den rigtige målgruppe, kan skabe interesse. Men hvad sker der så, når vælgeren ”Googler” politikeren for at læse mere om kandidaten?

Politikerne er kendte mennesker i dagens Danmark og der bliver skrevet enormt meget om dem på nettet. Mange af artiklerne er negativt vinklede og derfor kan du næsten ikke finde en politiker i dag, hvis første side på Google ikke har en negativ historie eller to. Det er et problem for politikerne.

Dette er ikke ulig situationen for andre virksomheder og kendte mennesker. Det betyder dog ikke, at ens online tilstedeværelse til evig tid skal være plettet til. Med ”online reputation management” er det muligt at fylde den første side på Google ved en søgning på ens navn med positivt vinklede resultater.

Det er dog et arbejde, der tager måneder at gennemføre – og mange politikere bliver først klar over det i løbet af valget.

De fleste politikere i dag har spindoktorer. De kan hjælpe med at finde ud af, hvad politikeren skal sige, når pressen står klar med en mikrofon. Men hvad med de negative historier, der bliver liggende online bagefter?

Behovet for online reputation management øges ved, at Google gerne vil servere de mest relevante resultater ved en søgning på en politiker – og popularitet er en væsentligt faktor for, hvordan Google vurderer om et resultat er relevant. En negativ historie om en politiker, der er gået ”viralt”, vil således være prominent i søgeresultaterne, når information om politikeren eftersøges af en vælger.

Det kommer til at ske et utal af gange i valgkampen, at en vælger Googler en politiker for at læse mere og får serveret alle de negative historier fra de senere par år.

Det øger næppe chancen for en stemme.

John Nielsen

Direktør i OnlineSynlighed.dk og teknisk funderet SEO specialist. Til dagligt rådgiver John virksomheder i hele landet vedrørende forretningsorienteret digital strategi og eksekvering af værdiskabende online synlighed. John er desuden etisk hacker og ekspert i online reputation management.

Latest posts by John Nielsen (see all)

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *