LinkedIn: Derfor skal du bruge artikler i din markedsføring
I lang tid har det været muligt på det sociale medie LinkedIn at skrive og publicere længere artikler, uanset om du er privatperson eller virksomhed. Denne form for indhold står i kontrast til de almindelige opslag på LinkedIn, som måske er det, vi kender bedst.
Hvis du gerne vil markedsføre din virksomhed til B2B, er LinkedIn det ideelle medie for dig. Samtidig kan du øge din synlighed og engagement, ved at bruge flere typer af indhold på mediet, og ikke kun almindelige opslag.
I denne artikel kommer vi ind på indholdstypen artikler på LinkedIn, og hvordan du kan bruge disse til at få større synlighed. Samtidig bliver du også klogere på, om hvorvidt du kun skal bruge artikler eller kombinere det med andre typer af indhold.
Forskellen på artikler og posts
På LinkedIn kan du både publicere almindelige opslag (posts) og artikler. De to formater er meget forskellige, og derfor skal du også være bevidst om, hvordan du bruger dem. Almindelige opslag/indlæg kan max. Være på 1300 tegn, hvorimod en artikle publiceret på linkedin kan rumme op til 125.000 tegn. Udover længdens størrelse, er der også en forskel i, hvordan brugerne kan dele dit indhold. din artikel har mulighed for at blive delt på LinkedIn, sendt i en besked eller delt på andre sociale kanaler. Et almindeligt opslag kan kun deles i en besked eller på profilen.
Begge opslag er gode at bruge på LinkedIn, og nedenfor kan du blive klogere på, hvorfor artikler er en god idé for din virksomhed.
Få øget brandkendskab og synlighed
Når du deler ud af din viden gennem fyldestgørende og gode blogindlæg, kan du øge kendskabet til dit brand. Potentielle kunder som ikke kender dig, vil gerne lære noget mere om dig, og hvad du kan, inden de beslutter sig for, at de vil benytte dig til deres køb. Ved at dele ud af din erfaring og viden gennem gode blogindlæg, skaber du en solid vidensbank for dine mange følgere. Dette kan være med til at få flere til at få øjnene op for dig og se, at du rent faktisk ved en hel del om din branche.
Samtidig vil gode blogindlæg/artikler også være med til at styrke din troværdighed og få folk til at opfatte dig som eksperten inde for lige præcis dit område.
Øg dit engagement
Der er vidt forskellige holdninger til, hvad der fungerer på LinkedIn, og dermed også, hvad der skal til for at få dine kunders opmærksomhed. Men en ting er sikkert. Det hjælper ikke noget, ikke at udgive nogle former for indhold. Hvis du vælger at udgive artikler direkte på LinkedIn, har du mulighed for at øge dit engagement yderligere. Det skyldes, at
Få gavn af SEO
Når du vælger at skrive lange og uddybende artikler på LinkedIn, vil det ikke kun gavne din synlighed på mediet. Det vil ligeledes gavne din synlighed på Google. Med lange artikler har Google nemlig mulighed for nemt at vise dit indhold frem i Googles søgeresultater. Det betyder, at din synlighed vil blive forøget markant, hvis du skriver om relevant indhold inden for din branche.
Det er ligeledes lettere at publicere artiklerne direkte gennem LinkedIn, end hvis du skulle i gang med at udgive en blog med en masse indhold.
Øg antallet af følgere
Måske har du allerede flere tusinde følgere på LinkedIn, eller måske kun et par hundrede. Uanset antallet af følgere, kan vi hurtigt blive enige om, at det altid kan forøges. Til dette formål er LinkedIn artikler et godt værktøj. Når du skriver dine artikler til din målgruppe og efterfølgende publicerer dem, vil alle dine forbindelser få besked. Det betyder, at du har større sandsynlighed for at nå ud til brugere, som ikke nødvendigvis er din målgruppe, men som bliver gjort opmærksom på dig og dit indhold. Endvidere vil dine læsere, når de læser dine artikler, nemt have mulighed for at klikke på knappen ”følg”. Dette øger sandsynligheden for at få flere følgere/forbindelser.
Nem mulighed for at analysere på artiklerne
Når først du har skrevet indholdet og herefter publiceret det på mediet, er du formentlig også interesseret i at vide, hvordan det performer over for din målgruppe. På LinkedIn har du ganske mange muligheder for at analysere og måle på dine resultater af artiklen. Du kan bl.a. benytte dig af deres måling af data på medier, hvor du nemt kan finde frem til, hvem der har læst dine artikler, hvor mange og hvor mange der har delt din artikel.
Men udover disse enormt værdifulde data, kan du også vælge at spørge din målgruppe direkte på LinkedIn. De ved om nogen, hvad de foretrækker at læse om, så vær ikke bange for at starte en samtale med dine følgere for at finde ud af, hvad de gerne vil vide mere om. Alt denne information kan give dig værdi, når du fremover skal skrive artikler, der performer endnu bedre end den forrige.
Er LinkedIn artikler bedre end almindelige opslag?
Nu har du fået forklaret, hvorfor det kan være en god idé at benytte sig af at skrive artikler på LinkedIn. Men betyder det så, at du slet ikke skal lave almindelige opslag? Eller at artiklerne er bedre?
Nej det gør det ikke. For selvom der er en hel del fordele ved at skrive og publicere lange artikler direkte på LinkedIn, så bør du stadig engang imellem fokusere på almindelige opslag. I et almindeligt opslag har du dermed mulighed for at linke til og fortælle om, at du har skrevet en artikel. På den måde øger du din synlighed endnu mere.
Du bør ligeledes kombinere brugen af artikler med andre typer af indhold på LinkedIn, som eks. videoindhold og grafik. På den måde kommer du hele vejen rundt, og du vil få mest muligt ud af det voksende medie.
Opsummering
Hvis du gerne vil markedsføre din virksomhed, blive mere synlig og få øget engagement, så bør du overveje at skrive artikler på LinkedIn. De lange artikler har mange fordele, og kan derfor være et godt supplement til din markedsføring. Artiklerne skal dog ikke stå alene, men skal bruges som supplement til de mange andre typer af indhold, du ellers ville publicere på mediet. Således kan du bedre få maksimalt udbytte af LinkedIn.
Har du ikke tid eller overskud til at skrive artikler på LinkedIn, eller at publicere indhold, så kan du altid tage kontakt til os. Vi har stor erfaring i at hjælpe virksomheder på de forskellige sociale kanaler. Derudover har vi også mange års erfaring i at skrive dybdegående artikler, både for virksomheder og for os selv. Ring til os på telefon 70 13 63 23 og få en uforpligtende snak om, hvordan du forbedrer din synlighed online på de sociale medier.
DK-31929407