Derfor vurderer Google din hjemmeside som dårlig kvalitet

Google vurderer hjemmeside

De fleste der kender lidt til søgemaskineoptimering og Googles algoritmer ved godt, at man aldrig har patent på en god placering i Googles søgeresultater – heller ikke selvom man i lang tid har været på toppen. Pludselig kan en sides placering tage et dyk af, hvad man tror er, uforklarlige årsager. Men som så meget andet er der faktisk en årsag, og det vil vi forsøge at gøre dig klogere på her.

Der kan nemlig være flere forskellige grunde til, at almægtige Google vurderer din hjemmeside som dårlig kvalitet. Nogle gange er det ude af vores hænder at rette op på det, men i langt de fleste tilfælde kan det altså rettes op på – hvis man har den rette tålmodighed.

SEO-arbejde kræver nemlig tålmodighed, hvilket vi også har skrevet om i dette blogindlæg, så der er altså ingen grund til at kaste håndklædet i ringen, blot fordi man bliver straffet af Google.

Irrelevant indhold

Content er vigtigt. Både på grund af den forhøjede brugervenlighed, som godt indhold giver, men også på grund af den måde det får din side til at fremstå på. Det ser nemlig altid en smule mere professionelt ud, når indholdet er i top.

Godt indhold er velskrevet, relevant, originalt og omfatter udelukkende det nødvendige. Desuden skal godt indhold få de besøgende til at blive endnu længere på siden, fordi de rent faktisk finder indholdet interessant. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt kommunikerer det vigtigste, så modtageren ved, hvilken værdi de rent faktisk får ud af dit indhold.

Når dine besøgende bliver længere på siden, bliver din bounce rate desuden forbedret – en win win situation.

Inaktivitet

Et andet element der kan forårsage et pludseligt dyk i Google søgeresultater, er inaktivitet. Dine konkurrenter er højest sandsynligt gode til hele tiden at få opdateret deres side både on-site og off-site. Hvis det kniber for dig, vil det hurtigt få konsekvenser for din placering.

Det er nemlig vigtigt, at du sætter tid og penge af til at optimere og være aktiv på din hjemmeside. Koder skal opdateres, og det samme gælder for indhold, titler, billeder og den interne linkstruktur. Det hele er nemlig med til at gøre din side endnu mere relevant for dine besøgende – og det værdsætter Google.

Dine konkurrenter skal selvfølgelig også nævnes her. Dem der ligger lige under og dem, der ligger på næste side. Dem der kæmper om netop din placering. Hold øje med deres aktivitet – det kan både inspirere dig og motivere dig til at være aktiv.

Dårlige backlinks

Dårlige backlinks

Backlinks spiller en kæmpe rolle, når man arbejder med søgemaskineoptimering. Hvis din sides backlinks er dårlige, kan det hurtigt få konsekvenser for din sides placering. På den anden side kan rigtige gode backlinks have den modsatte effekt og dermed få stor betydning for din placering i søgeresultaterne.

Hvis nogle af dine gode links forsvinder (og det gør de), vil du hurtigt kunne mærke konsekvenserne. Det er derfor ekstremt vigtigt, at du sørger for at have mange gode backlinks fra relevante eksterne sider. På den måde er du ikke nær så sårbar, når nogle af dem forsvinder.

Som før nævnt er søgemaskineoptimering en langsommelig proces, hvor tålmodighed virkelig er en dyd. Der findes i dag et hav af sider og kataloger, hvor du hurtigt kan få backlinks til din side. Selvom det virker nemt og effektivt, bør du virkelig overveje hvilke backlinks du skaffer til din side – det kan nemlig ende med at straffe dig i sidste ende. Kvalitet fremfor kvantitet.

Du kan læse mere om backlinks, og hvordan du gør dem bedre her.

Dårlig indlæsningshastighed

Indlæsningshastighed

Indlæsningshastighed er også et element, som er vigtigt at have styr på. Hele 75 % søger på nettet fra mobilen, og det er ikke tålmodighed, der er i højsædet, når de navigerer rundt på nettet. Hele 53 % af dem, der søger fra mobilen – altså dine potentielle kunder – forlader din hjemmeside, hvis indlæsningshastigheden overstiger 3 sekunder.

Der kan være flere grunde til, at din side har en dårlig indlæsningshastighed. Det kan skyldes, at billederne på din side fylder for meget, og dermed skal bruge lang tid på at loade. Det kan også være videoer på din side, der er med til at forlænge indlæsningshastigheden.

Endeligt er det vigtigt, at man vælger sit web-hotel nøje. Dårlig hosting kan både betyde, at din side ofte er nede, og det kan samtidig have betydning for loadtiden. Hvis din hjemmeside ofte er nede, er brugervenligheden alt andet end i top, og så er din hjemmeside i dårlig kvalitet – ifølge Google.

For at finde ud af om din side har en tilfredsstillende indlæsningshastighed, kan du gøre brug af eksempelvis Google Page Speed Insights. Et værktøj der kan informere dig om indlæsningshastigheden og fortælle dig, hvad du kan gøre bedre.

Du kan også læse dette blogindlæg, der giver dig fire gode tips til at forbedre indlæsningshastigheden.

Og alt det andet

Google vurderer din hjemmeside ud fra et hav af kriterier og algoritmer, som ofte ændrer sig. Særligt værdien af backlinks ændrer sig hele tiden, og det er derfor vigtigt, at man hele tiden er opmærksom, og følger med i de ændringer, der forekommer i søgeresultaterne.

Det kan også være, at du af en eller anden grund er blevet straffet af Google. Det vil også få din side til at falde i resultaterne, og det kan være svært at finde frem til fejlen, så din side kan blive revurderet af Google.

Endeligt kan ændringer i hjemmesidens programmering også have konsekvenser for din placering – særligt hvis du glemmer at redirecte en gammel side til den nye.

Din genvej til online synlighed

Navn*
Virksomhed*
E-mail*
Tlf. nummer*

Din besked

Jeg accepterer, at mine data gemmes i overensstemmelse med OnlineSynlighed.dk's privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.

John Nielsen

Direktør i OnlineSynlighed.dk og teknisk funderet SEO specialist. Til dagligt rådgiver John virksomheder i hele landet vedrørende forretningsorienteret digital strategi og eksekvering af værdiskabende online synlighed. John er desuden etisk hacker og ekspert i online reputation management.
0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *