Ideer

Content marketing: Derfor skal du fokusere på kvalitet frem for kvantitet

Ideer

I dag er det rigtig svært at få størst mulig effekt ud af dit content, da der findes en lang række udfordringer, som er med til at påvirke effekten af dit indhold.
For det første bliver der udgivet mere og mere content, som gør, at det med tiden bliver sværere at komme til at slå igennem hos modtagerne. Og for det andet tænker både Google, Facebook og andre sociale medier alle algoritmer ind, der favoriserer interaktion og engagement med dit indhold. Og netop derfor er det så vigtigt, at dit indhold har en høj kvalitet.
Fordi at en god hjemmeside ikke længere skabes ud fra et flot design og en masse indhold. I dag handler det udelukkende om at have det RIGTIGE indhold.
Det er altså en nødvendighed, at du skrotter kvantitet og begynder at fokusere på kvalitet. Lige nu.

Artiklen indeholder:

  1. Hvad er content marketing egentlig?
  2. Content skaber værdi for dine kunder.
  3. Mismatch mellem mængde og efterspørgsel.
  4. Skab dit content på baggrund af data.
  5. Content marketing er kommet for at blive.

Hvad er content marketing egentlig?

Content

Content marketing handler i bund og grund om at skabe værdi for modtageren på modtagerens præmisser.
Uanset emnet bruger vi i dag alle Google, når der skal researches og findes information efter noget, og det er Google godt klar over. Og netop derfor stiller Google konstant nye og højere krav til hjemmesiderne for at sikre, at modtagerne får den bedst mulige kvalitet.
Et af de krav som fylder mest, hvis man ønsker at have en god hjemmeside, som belønnes med en god rangering i Googles søgeresultater, er værdifuldt og relevant indhold og for at skabe dette, er det en nødvendighed at kende målgruppen rigtig godt.
For at lave godt content er det vigtigt, at kunne forudse præcis, hvad det er, dine kunder kommer til at få brug for at vide noget om, eller hvilke spørgsmål de kunne ske at have.

Content skaber værdi for dine kunder

Værdi

Der findes faktisk et helt menneskeligt aspekt ved, at content marketing giver så god mening for din virksomhed at komme i gang med.
Simpelthen fordi at research i dag er blevet en stor del af alle køb, når vi leder efter den helt rigtige løsning eller produkt. Kunden går her ud i sin søgeproces, og leder efter den rigtige virksomhed, som tilbyder præcis det, som han eller hun efterspørger.
Og at søge efter produktet eller ydelsen i research-delen er her helt centralt, hvilket netop gør at content marketing er guld værd, hvis du ønsker at rangere godt i Googles søgeresultater.
Content er nemlig med til at gøre at din virksomhed fremstår professionel, personlig og hjælpsom, og på samme tid bidrager det også til at skabe troværdighed for nye kunder.
Det at give værdi til kunderne er en god måde at styrke dit brand på i stedet for at gøre brug af traditionel markedsføring som reklamer og push marketing, som kunder i dag bliver mere og mere blinde overfor.

Mismatch mellem mængde og efterspørgsel

Mængde

Når det kommer til content marketing, er der dog i dag ét stort problem – og det er, at der findes langt mere content, end der egentlig er behov og efterspørgsel for fra brugernes side.
Der er et dårligt forhold mellem den mængde af tid, som kunderne har til rådighed til at konsumere virksomhedernes indhold, og den mængde af indhold der lige nu ligger ude på nettet.
Og denne problemstilling får helt basalt tre forskellige betydninger for din contentmarketing.

  1. Skin igennem og vær den kunderne vælger

    For det første er det vigtigt, at kvaliteten af det indhold du laver, er højere end konkurrenternes, da modtagerne i dag står overfor så meget indhold i deres nyhedsfeed på de sociale medier eller ved en Googlesøgning, at de hurtigt skimter, det indhold der er, for så derefter at vælge hvad de ønsker at gå mere i dybden med. Og her skal du altså levere kvalitet for at skinne igennem og blive valgt.

  2. The winner takes it all.

    For det andet er det sådan, at ”the winner takes it all”, da man i dag oftest ser, at det er ganske få stykker indhold, der nærmest samler alle likes, kommentarer og delinger, imens størstedelen af indhold blot må nøjes med meget få reaktioner.
    Hvis dit indhold eksempelvis ikke formår at blive placeret på Googles side 1, vil det dermed være sværere at få trafik ind til det, fordi at størstedelen af alle brugere udelukkende benytter sig af den information, som de finder på side 1 i søgemaskinernes resultater. Og netop derfor er det altså vigtigt, at du opper dig og skaber det gode indhold, hvis du ønsker at være ”vinderen”, som får alle reaktionerne og trafikken.

  3. Godt indhold er ikke længere nok

    For det tredje er det også vigtigt at være klar over, at indhold i dag ikke længere kan stå alene som det kunne tidligere, da den organiske rækkevidde for indhold falder på både sociale medier og i Googles søgeresultater. Og denne udvikling betyder altså, at du nu er nødt til at afsætte annoncekroner af i virksomhedens budget, hvis du ønsker at blive set og få størst mulig reach.

Skab dit content på baggrund af data

Rigtig mange virksomheder har de helt rigtige idéer, når det kommer til content marketing, men dog har mange på samme tid også problemer med at få dette content eksekveret korrekt, da mange ikke forstår at opbygge det gode indhold på baggrund af den data, som de har tilgængeligt, og på samme tid heller ikke udnytter deres ressourcer ordentligt ved enten at bruge for meget- eller for lidt tid på det content, som skal udformes.
Og så bliver deres content blot en del af alt det andet, som florerer rundt på nettet og på de sociale medier: Helt ligegyldigt indhold, som ikke giver brugerne værdi.
Content handler om at give dine kunder det, de leder efter. Og på samme tid at give dem noget at komme tilbage efter.
For at kunne skabe godt content er det altså vigtigt, at du kender din målgruppe ud og ind. Find ud af hvem målgruppen er, hvilke behov de har, hvad der interesserer dem, og hvordan deres adfærd er online igennem programmer som Google Analytics, Ahrefs og Google Ads. Og så har du faktisk taget et langt skridt i retningen mod det gode indhold. Fordi du på den måde finder ud af, hvad det er din målgruppe vil have.

Content marketing er kommet for at blive

Content is king

Værdifuldt content der ikke har fokus på direkte salg, tilbyder dine modtagere interessant og relevant indhold, som kan hjælpe dem med at tage den rigtige købsbeslutning.
På samme tid øges dine besøgendes loyalitet, og du styrker virksomhedens brand og position på markedet ved at være til stede på de sociale medier og i søgemaskinerne.
Og det styrker på den lange bane din virksomhed mere end nogen anden markedsføring gør på nuværende tidspunkt.
Husk dog på at content marketing ikke handler om at ramme hovedet på sømmet i første slag. Det er ikke en sprint, men i stedet en årelang maraton som måles i, hvor stærkt du har formået at bygge dit brand op.
Vi vurderer at content marketing er en disciplin, som for altid vil overleve, og netop derfor vil vi stærkt anbefale dig at komme i gang med det samme, hvis du da ikke allerede er en af de 91 % B2B virksomheder, som alle gør brug af content marketing.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til din content marketing strategi, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 70136323 eller ved at udfylde formularen herunder.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen