Ny analyse viser, at SEO er den vigtigste marketingkompetence i 2020
Microsoft har for nylig publiceret en ny analyse, som forudsiger, hvilke tendenser der vil definere de næste ti år af dette århundrede. Og her har de udpeget SEO som værende den mest vigtige marketing-kompetence.
Men hvorfor er SEO stadig så vigtig, og hvad skal du især fokusere på, hvis du ønsker at rangere godt i søgeresultaterne i de kommende år?
Det ser vi nærmere på i artiklen herunder.
Artiklen indeholder:
- Nyt fokus.
- Alle benytter Google i deres informationssøgning.
- Skift jeres mindset i 2020.
- Content is (still) king.
- Godt indhold er let at kopiere – ulovligt.
- Et nyt værktøj til at afsløre tyven.
- Optimér til mennesker og ikke robotter.
Nyt fokus
Vi er netop gået ind i et nyt årti, hvor vi vil komme til at opleve endnu flere ændringer, end vi hidtil har set på de forskellige platforme – og det gælder både på Google men i lige så høj grad også i universet uden om.
Ser man nærmere på SEO og Googles udvikling i det forgangne årti, har landskabet forandret sig, og her er specielt ét buzzword gået igen i de mange opdateringer. Og det er Search Intent, som kort sagt er det bagvedliggende motiv til en søgning.
For prøv at overveje hvad du brugte nettet til, sidste gang du brugte det. Hvordan fandt du det du ledte efter?
Med stor sandsynlighed har du gjort brug af en søgemaskine, for det gør de fleste mennesker, som leder efter information og websites. Og netop derfor er det så vigtigt, at din hjemmeside bliver godt placeret i disse søgeresultater, når kunderne søger.
Alle benytter Google i deres informationssøgning
Google behandler hver eneste dag mere end 3,5 milliarder søgninger, og her er der altså en god chance for, at mindst én af dine ydelser eller produkter, som din virksomhed tilbyder bliver fundet. Hvis du da har gjort brug af søgemaskineoptimering.
For hele grunden til, at vi som virksomheder skal arbejde med SEO er, at størstedelen af alle mennesker benytter Google til at søge efter produkter eller information, der opfylder deres behov.
SEO er altså en helt væsentlig komponent i en vellykket digital markedsføringsindsats, og det er det der gør, at du tiltrækker masser af trafik til din hjemmeside i stedet for at gå tabt blandt alle de andre sider, som i dag florerer på nettet.
Skift jeres mindset i 2020
Ønsker du og din virksomhed at tjene penge på Google fremadrettet, er det nødvendigt, at I begynder at basere jeres mindset på search intent. Da det er blevet en nødvendighed, at I fokuserer mere på, hvad kunderne vil have, og hvordan I vil leve op til disse behov og forventninger.
En gang var det grundlæggende faktorer som eksempelvis tætheden af søgeord, som afgjorde, hvordan en side blev rangeret, og dette udnyttede fagfolk med købte links og skjulte søgeord. Men sådan er det ikke længere. Nu er det forståelsen for søgeintentionen, der er afgørende for at få mest muligt ud af budget og indsats i arbejdet med SEO.
Det skal dog siges, at nøgleord stadig er relevante for en god placering i søgemaskinerne. Du skal blot vide, hvordan de bruges korrekt.
Content is (still) king
I 2020 har vi altså nu rykket os væk fra de årtier, hvor vi optimerede for bestemte søgeord for nu i stedet at leve op til intentionen bag en søgning. Og her kommer content marketing ind i billedet.
Vi har nok alle hørt udtrykket ”Content is king”, hvilket betyder, at det er vigtigere end nogensinde at skabe værdifuldt indhold til sine besøgende.
SEO har tidligere haft ry for at være en meget nørdet og teknisk markedsføringsdisciplin, men sandheden er faktisk, at SEO er mindst lige så kreativ en disciplin.
Content marketing er en lidt anderledes tilgang til markedsføring, end hvad vi er vant til, da denne disciplin lægger størst fokus på at skabe kundeloyalitet frem for trafik, salg eller ROI.
Kundeloyalitet skaber øget salg med tiden, og netop derfor kan det godt betale sig at investere både tid og andre ressourcer i Content marketing.
Fordi at fyldigt og gennemarbejdet content er en af de vigtigste rangeringsfaktorer for Google, og på samme tid vil det også give dine besøgende ekstra værdi.
Godt indhold er let at kopiere – ulovligt
Du ved selv, hvor meget arbejde det kræver, hvis du har siddet ved tastaturet og nærmest fået krampe i fingrene af at skrive godt og gennemarbejdet indhold til din side.
Det er den bedste følelse, når det sidste punktum bliver sat i en tekst, men dog kan denne lykke også hurtigt ødelægges, hvis du efterfølgende finder ud af, at dine unikke tekster pludselig ikke er så unikke længere.
Det ses ofte at andre sider kopierer andres indhold, og det er noget skidt af flere årsager.
For det første da det er frustrerende for dig, når du har brugt langt tid på at lave godt content til din side, som en anden nu også får æren for. Og for det andet fordi at indholdet nu vil blive set i Googles øjne som duplikeret indhold.
Et nyt værktøj til at afsløre tyven
Hvis du selv går i gang med at finde ud af, om dit indhold er blevet kopieret, kan det være en endeløs opgave, hvis du manuelt forsøger at gennemsøge nettet for at finde sider, der har taget dit indhold.
Heldigvis findes der et enkelt og effektivt værktøj til at afsløre tyven.
UlovligKopiering.dk er den første full-service af sin art i landet, der tilbyder både kopibeskyttelse, bevissikring og advokathjælp, hvis du skulle være ude for, at andre sider har været lidt for langfingrede.
Hos UlovligKopiering.dk kan du starte med at få en FREEMIUM konto, som er ganske gratis og enkelt at bruge, og herefter vil du få vist hvor dit indhold går igen, så det herefter kan blive fjernet.
Dette kan du netop gøre, da DU har forfattet den oprindelige tekst, hvilket dermed gør dig til ejer af den. Og netop derfor står du altså også stærkt, hvis vedkommende som har snuppet din tekst, ikke har intentioner om at fjerne indholdet.
Optimér til mennesker og ikke robotter
Ønsker du og din virksomhed at opnå succes på Google og andre platforme i 2020 og fremadrettet, er det altså vigtigt, at I begynder at fokusere på at optimere jeres forretning til brugerne – og ikke til søgemaskinernes robotter.
Da søgemaskinerne i dag er blevet meget klogere, end hvad de var for ti år siden, og da de på samme tid også ønsker at give brugerne de bedste søgeresultater.
Og netop derfor bliver brugervenlighed en yderst nødvendig faktor, hvis jeres virksomhed ønsker at vækste med SEO i fremtiden.
Det handler nu om at skabe den bedste rejse for jeres besøgende, så de til slut ender med at blive konverteret til kunder i jeres forretning.
Har du spørgsmål omkring SEO eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 70 13 63 23 eller ved at udfylde formularen herunder.
DK-31929407