Mobilsøgninger skal være lynhurtige – især til sommer
Ingen kan lide at vente på, at en side loader. Det er kedeligt at vente, og ingen gider kede sig. For brugernes skyld skal man altså sørge for, at ens side loader hurtigt, og det bekræfter Google.
På Googles Webmaster-blog skriver tech-giganten nemlig, at fra juli i år kommer indlæsningshastigheden også til at spille en rolle i søgerangeringerne på mobile søgninger.
Indtil nu har indlæsningshastigheden været et såkaldt signal eller en rankingfaktor på søgninger fra desktop, og det har det længe været. Det nye er altså, at det også kommer til at være en reel faktor, når vi snakker søgninger fra mobile enheder.
Et spørgsmål om tid
Det er på ingen måde en overraskelse, at Google melder dette ud. I og med indlæsningshastigheden har været en rankingfaktor på desktopsøgninger længe, har det ikke været svært at forestille sig, at det også ville blive tilfældet på mobilsøgninger.
Opdateringen i Googles algoritme ligger også i tråd med den grundregel, Googles søgemaskine i grove træk tænker.
Google sætter brugerens oplevelse i fokus, når algoritmen sættes sammen – det er derfor, Googles søgemaskine er så populær. Hvis man finder det, man leder efter, og man finder det hurtigt, så bruger man også Google, næste gang man skal finde noget på nettet.
Og så er vi tilbage til det, denne artikel blev indledt med. Ingen gider stirre på en skærm, der er ved at indlæse indhold. Det ved Google godt, og derfor er det fremover også en faktor, hvor hurtigt en side bliver indlæst på mobile enheder.
Det var reelt nok et spørgsmål om tid, inden det blev introduceret.
Kun de langsomste – i første omgang
I indlægget siger Google, at det kun vil være de sider, der er langsomt til at indlæse, der bliver ramt af denne ’Speed Update’, som Google kalder opdateringen. Ifølge Google er det kun en lille procentdel af søgningerne, hvor dette vil blive set.
Man kan dog spørge sig selv om, hvor længe det kun er de allerlangsomste sider, der bliver ramt.
Det er ikke et stort spring for fantasien at forestille sig, at Google kommer til at lægge mere vægt på indlæsningshastighed fremover. Teknologien er efterhånden på plads til at lave mobilvenlige sider og hurtige oplevelser til smartphones og tablets.
Vores anbefaling – responsivt webdesign
Når vi laver hjemmesider for vores kunder, anbefaler vi altid, at designet skal være responsivt. Det vil sige, at siden tilpasser sig den skærm – og altså den enhed – siden bliver vist på.
Er det en desktopcomputer, vil siden blive vist på en måde, som er optimal i forhold til den store, horisontale skærm. Er det en smartphone, er der rykket rundt på indholdet, så det ser godt ud på den lille, vertikale skærm.
Det er også muligt at tilpasse indholdet, så siden bliver indlæst på den hurtigst mulige måde.
Der findes andre måder at lave ens hjemmeside optimeret til mobile enheder, men mange af dem har bestemte svagheder. Eksempelvis var det på et tidspunkt meget udbredt, at man lavede en separat side til mobilvisninger.
Her er svagheden, at man reelt laver sin side to gange, og der er dobbelt så meget vedligeholdelse. I forhold til SEO, vil man også meget let kunne komme ud for at have duplikeret indhold, som er en rigtig dårlig ting.
Responsivt webdesign er optimal måde at arbejde med hjemmesider på i disse tider, hvor skærme har mange forskellige størrelser. Du kan læse mere om, hvad vi tilbyder inden for hjemmesidedesign og udvikling her.
DK-31929407