Lav annoncering gennem brug af indstik

Synes du også, at det er svært at nå ud til din præcise målgruppe og få dem til at interagere med din virksomhed? Der er mange måder, du kan markedsføre din virksomhed på. Ingen af dem kan betegnes som den rigtige måde, men det handler om at finde den markedsføringsmetode, der giver mest værdi, flest kunder og størst omsætning for din virksomhed.

E-mail markedsføring eller Facebook-annoncering fungerer måske godt for nogle virksomheder, men det er ikke alle, der får tilstrækkeligt ud af disse former for markedsføring. Derfor kan det være nødvendigt at ty til andre metoder.

En af disse metoder kunne være annoncering via indstik i magasiner og aviser – en anderledes, men effektiv måde at skabe opmærksomhed omkring din virksomhed på.

Hvordan fungerer indstik

Et indstik er noget, der er lagt ind i eller lagt sammen med en avis eller et magasin. Mange magasiner og aviser tilbyder annonceplads gennem et indstik, som placeres i avisen eller magasinet. Ofte kan eksterne annoncører som virksomheder og organisationer få mulighed for at få et indstik med i den pågældende avis eller magasin.

Med et indstik kan du opnå større synlighed og skabe opmærksomhed omkring din virksomhed hos din målgruppe. Her bliver dit budskab ikke druknet i bunken af reklamer i postkassen eller overset i e-mail indbakken eller Facebook-feedet.

I en avis kan indstikket typisk være en kuvert, brochure eller magasin. I et magasin er der lidt flere muligheder for at være kreativ. Får du annonceplads i et magasin, kan du ligesom ved en avis vedlægge et indstik i form af et brev, en kuvert eller brochure, men du kan også medsende vareprøver, et postkort, en flyer eller noget helt fjerde.

Sådan får du dit budskab ud til din målgruppe

Formålet med et indstik er det samme, som hvis du vælger annoncering gennem andre kanaler; du skal forsøge at ramme netop din målgruppe med et relevant og interessant budskab. Derfor er det også vigtigt, at du tænker over målgruppen. Hvis du gerne vil have et indstik i en avis eller et magasin, er det første du skal overveje, hvem din målgruppe er.

Når du har fundet og indsnævret din målgruppe, skal du finde ud af, hvilken avis eller magasin netop din målgruppe kunne tænkes at læse. Jo tættere du kommer på at finde den avis eller det magasin, som din målgruppe læser, jo tættere kommer du på at få dit budskab igennem til din målgruppe.

Udover at du skal overveje din målgruppe og mediet nøje, er det også vigtigt at overveje, hvad dit indstik skal indeholde. Skal det være en vareprøve, et brev eller en brochure? Og hvad skal der stå?

Det er vigtigt, at indstikket er relevant og interessant for din målgruppe, og det har en vis værdi for modtageren. Giv gerne relevant information om din virksomhed, dine ydelser eller produkter og sørg for at der er kontaktmuligheder og call-to-action, hvis du ønsker, at modtagerne skal kontakte din virksomhed, efter de har set dit indstik.

Hvis indstikket er gennemarbejdet, og du har valgt det rette medie – en specifik avis eller et bestemt magasin – til at nå din målgruppe igennem, vil indstikket kunne bidrage positivt i din markedsføring og være en vellykket metode til at få flere kundeemner til din virksomhed.

John Nielsen