Det er ikke kun Google, der er ude med riven efter bloggere, der sælger omtale (og links) på deres blog.

Der er også en potentiel juridisk problemstilling, hvis du som blogger ikke aktivt viser, hvornår der er tale om redaktionelt indhold, og hvornår en virksomhed har betalt for omtalen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er andelen af virksomheder, der bruger sociale medier til PR og markedsføring steget fra 40 % i 2013 til 56 % i 2015 – og der er intet, der peger på, at denne udvikling vendes de kommende år.

Forbrugerombudsmanden var dog så sent som i starten af året ude med en løftet pegefinger til de danske bloggere – for uanset om du blogger eller har en virksomhed, skal du overholde markedsføringsloven.

En reklame skal kunne identificeres

Markedsføringslovens § 4 medfører, at en reklame skal kunne identificeres som værende en reklame og ikke redaktionelt indhold. I praksis betyder det, at bloggere klart skal skrive, hvornår der er tale om et ”Sponsoreret indlæg”, en ”Advertorial” eller andet utvetydigt ord.

Hvis de ”glemmer” dette, risikerer de at få en bøde for brud på markedsføringsloven.

Udover dette skal bloggerne også markere deres links med det særlige ”nofollow”-tag, så linksne ikke sender værdi i Googles søgemaskine. Google var for få uger siden ude med et blogindlæg om emnet og fulgte umiddelbart efter op med manuelle advarsler til flere amerikanske bloggere, der ikke havde ændret solgte links til ”nofolow”.

I Danmark er der ingen endnu sager med bloggere, der er blevet straffet for ikke at have overholdt markedsføringslovens § 4.

Særlige regler ved børn og unge

Udover § 4 er også § 8 i markedsføringsloven, der omhandler reklamer rettet mod børn og unge, relevant at tale om.

Denne begrænser i praksis visse typer af virksomheder fra at annoncere, herunder de der sælger alkohol, tobak og andre ’farlige’ produkter.

Markedsføringslovens § 1 indeholder en såkaldt ’generalklausul’. Denne beordrer alle til at overholde ’god markedsføringsskik’ og efterlade så en elastik til domstolene, der kan definere dette nærmere. Du kan dog ikke støtte ret selvstændigt på markedsføringslovens § 1, og dens praktiske anvendelse i forbindelse med kommercielle blogs er derfor stærkt begrænset.

Udover disse skal e-handelslovens § 9 (Ja – Vi har en e-handelslov i Danmark), der kræver identifikation af kommerciel kommunikation lidt i stil med markedsføringslovens § 4.

Det er i praksis også interessant at se på, hvornår der faktisk ligger en aftale. Hvis en virksomhed eksplicit har bedt en blogger om at skrive om et produkt, er det åbenbart. Men hvis virksomheden har bedt en blogger om at skrive uden direkte aflønning, men mod deltagelse i en konkurrence – er der så stadig tale om en reklame efter markedsføringsloven, eller er der her tale om almindelig og kreativ markedsføring fra virksomhedens side?

Det vil kommende sager både fra Forbrugerombudsmanden og de danske domstole bidrage til at belyse.

About
Latest Posts

John Nielsen

Direktør i OnlineSynlighed.dk og teknisk funderet SEO specialist. Til dagligt rådgiver John virksomheder i hele landet vedrørende forretningsorienteret digital strategi og eksekvering af værdiskabende online synlighed. John er desuden etisk hacker og ekspert i online reputation management.