Google fjerner side 2 i søgningen på mobile enheder – det betyder det for dig!
”Det bedste sted at gemme et lig er på side 2 i Google”. Måske har du hørt dette ordsprog før. De fleste marketing- og SEO konsulenter har nemlig brugt ordsproget, når det handler om synligheden og placeringen i søgeresultaterne i Google.
Med ordsproget menes, at du ikke bliver fundet på Google af dine kunder, hvis du ligger på side 2. Rigtig mange brugere klikker aldrig videre om på side 2, og derfor bliver du ikke fundet, hvis din organisk placering ligger her.
Men nu er side 2 i Google snart fortid. Snart kan vi alle ligge på ”side 1” i Google. Google har nemlig annonceret, at de fjerner side 2 på de mobile enheder i USA. Med stor sandsynlighed vil vi også se denne ændring komme til Danmark inden for et stykke tid.
Men hvad betyder denne ændring egentlig for dig som virksomhed? Det kan du læse mere om i nedenstående artikel.
Side 2 fjernes – hvorfor?
Google har som bekendt det formål, at de ønsker at give brugerne den bedste oplevelse og de bedste resultater, når de søger på søgemaskinen. Eftersom Google også har et stort fokus på mobile enheder og hjemmesider der er optimeret til disse, kommer det nok ikke som den store overraskelse, at det er de mobile enheder der tilgodeses. Den nye opdatering og redesign af deres søgeresultater betyder, at side 2 som vi kender den ikke længere eksistere på mobilerne. I stedet kan du fortsætte med at scrolle, indtil du falder over den hjemmeside der interesserer dig. Årsagen til, at Google vælger dette format til mobile enheder ligger i, at Google vil gøre det så nemt og intuitivt for deres brugere at bruge søgemaskinen. Uden ”Se flere” knappen, slipper brugerne for at gøre andet end at scrolle.
Derfor skal du stadig stræbe efter at ligge øverst
Når der ikke længere findes en side 2, eller for så vidt muligt side 3 og 4 på mobile enheder, betyder det, at brugerne kan blive ved med at scrolle, indtil de finder de ønskede resultater. Når det kommer til de lidt mere brede søgninger er det en stor fordel, at brugeren ikke skal trykke på næste side. Det er hermed meget nemmere for dem at undersøge emnet grundigt, og blive inspireret, inden de vælger et resultat at klikke videre på. I nogle tilfælde kan det være til gavn for dig som virksomhed, fordi brugerne ikke bliver ”stoppet” af en næste side i sin søgning. I mange tilfælde medfører dette nemlig, at brugerne ændrer deres søgning til noget andet, hvilket kan betyde, at du slet ikke dukker op. Med den fortsatte scrolling bliver det nemmere for brugerne at finde frem til dig, skulle du ligge længere nede end side 2.
Fordele ved topplacering
Dog vil vi til enhver tid anbefale, at du stræber efter at ligge øverst i Google, eller som minimum et af de øverste resultater. Når du med dine organiske resultater ligger øverst i søgeresultaterne er der flere fordele at hente. Det er for det første langt nemmere for dine kunder at finde frem til, fordi du ligger som et af de første resultater. Derudover viser statistikker, at de første resultat får op mod 42 % af trafikken, hvor nummer to giver 11 % og det tredje resultat giver 8%.
Det er altså her, at du for alvor bliver synlig for dine besøgende. Der er desuden større chance for, at de besøgende vælger at klikke på din hjemmeside frem for konkurrentens, hvis du ligger over dem. Det kan medføre en højere klikrate, hvilket med tiden kan medføre en endnu bedre placering. Derudover kan det øge dit salg, da statistikker viser, at de første par resultater i på Google henter alt trafikken fra de besøgende. Der er derfor al mulig grund til at stræbe efter en førsteplads på Googles side 1. Dertil kommer, at søgeresultaternes side 2 og så fremdeles endnu ikke er fjernet fra desktop, og derfor er der stadig god grund til at ligge øverst, så brugerne der benytter sig af en almindelig pc, nemmere kan finde dig uden at klikke om på side 2, 3 eller 4.
Få hjælp til din SEO
Hvis du oplever, at din hjemmeside er røget tilbage i søgeresultaterne, bør du tage et kig på, hvordan du kan komme øverst igen.
Når vi taler søgemaskineoptimering er der rigtig mange faktorer der spiller ind på, hvor du ligger placeret. Endvidere har det stor betydning, om dine konkurrenter har oppet sig med deres indsats, så de på sigt har overhalet dig.
Vil du gerne undgå dette, skal du fortsat lave søgeoptimering, så du bibeholder din plads i søgeresultaterne. Er det ikke din stærke side, så kan du altid tage kontakt til os på telefon 70 13 63 23 eller via nedenstående kontaktformular. Vi er eksperter i at søgeoptimere hjemmesider, og vi ved, hvordan du kan komme forrest i køen.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407