Brugere

Få mere ud af din SEO med search intent

Brugere

Google er i de seneste år blevet dygtige til at forstå search intent, søgeintentionen, fordi de lærer af brugernes søgninger og deres efterfølgende handlinger. Dette gør dem i stand til at koble bestemte søgeord sammen med intentionen om at købe et produkt.

Det samme bør du gøre, når du laver SEO: Overvej brugerens search intent og få større chance for at rangere godt med mere relevant indhold, når du optimerer mod en specifik intention.
Bliv klogere på emnet i indlægget nedenunder.

Artiklen indeholder:

  1. Hvad er search intent?
  2. Tilfredsstil brugernes behov i dit indhold.
  3. Hav altid kunderejsen med i baghovedet.
  4. Sådan kontrollerer du dit indhold.
  5. Overvej søgeintentionen i fremtiden.

Hvad er search intent?

Søgeintention

Kort fortalt er search intent, søgeintentionen på dansk, det bagvedliggende motiv til en søgning. For hvad er det egentlig i virkeligheden, en bruger søger efter, når vedkommende indtaster en søgefrase i Google? Det kan være, at brugeren ønsker at købe et produkt eller blot er på udkig efter information om produktet.

Når det kommer til search intent, skelnes der typisk mellem informationssøgninger, hvor der søges efter information om et produkt, navigationssøgninger, som har til formål at navigere direkte til en bestemt hjemmeside, og transaktionssøgninger, hvor hensigten med søgningen er at foretage en konvertering.

Det er helt afgørende at være repræsenteret på søgeord inden for alle tre typer af søgninger, da brugerne i dag forventer vidt forskelligt indhold, der afhænger af, hvilken kategori deres søgning passer til, og hvor i deres købsrejse de befinder sig.

Desuden udgør organisk trafik langt størstedelen af al trafik til hjemmesider i dag, hvilket også understreger vigtigheden i at optimere mod søgeintention og ikke kun søgeord.

Tilfredsstil brugernes behov i dit indhold

Intention

Search intent er altså en rigtig vigtig del af dit arbejde med SEO, da det handler om at give det indhold du laver den rigtige vinkel, så din hjemmesides landingssider bliver forbundet til brugere, der søger med en bestemt hensigt om at finde netop det indhold du har lavet.
Og formår du det, vil Google på samme tid også give dig god rangering på dine søgeord.

Her er det derfor vigtigt, at du opfylder det, som du ”lover” brugeren i din SEO-titel og metabeskrivelse. For det som står i søgeresultatet, skal hænge sammen med det, som din besøgende klikker sig ind på på din landingsside, så du ikke narrer vedkommende til at tro, at han eller hun eksempelvis får rådgivning, hvis du i stedet har plastret siden til med en masse salgsbudskaber.

På samme tid skal du her heller ikke lokke med at have de billigste priser på et bestemt produkt, hvis din virksomhed ikke er konkurrencedygtig på prisen. Dette vil nemlig blot bidrage til at øge din sides bouncerate, da din besøgende hurtigt vil forlade siden igen, hvis du ikke giver vedkommende det, som han eller hun søgte efter ude i søgeresultaterne.

Hav altid kunderejsen med i baghovedet

Ønsker du trafik til din side, bør du altid tænke kundens købsrejse med i dit indhold, når du går i gang med at producere det. For jo skarpere du er til at ramme dine potentielle kunder på deres forskellige stadier i deres købsrejse, jo mere trafik vil du kunne få til din hjemmeside.

Og når de potentielle kunder først er kommet ind på din side, er det her du skal sørge for at imponere dem med vejledning, gode råd og andet, som de har brug for at vide, inden de foretager et køb eller kommer længere i deres beslutningsfase. For er du dygtig, kan din kyndige vejledning, som støtter op om køb af dine produkter, resultere i, at den potentielle kunde bliver på din hjemmeside, og vælger at købe netop dit produkt.

Sådan kontrollerer du dit indhold

For at finde ud af om dit indhold matcher brugernes søgeintention, er det anbefalelsesværdigt, at du opstiller metrics, som skal indikere, hvordan dit indhold performer. Her kan du med fordel anvende Google Analytics til at evaluere på dit eksisterende indhold ved eksempelvis at se nærmere på din sides bouncerate samt ’time on site’, som giver et billede af, hvor længe dine besøgende bliver på din side, før de vælger at forlade den igen.

Desuden kan du også anvende Google Search Console til at kontrollere din sides klikfrekvens for dine mest besøgte sider. Dette vil give dig et billede af, hvorvidt din metadescription og pagetitle opfylder din besøgendes hensigt til vedkommendes søgning.

Møder du her sider, som ikke genererer særlig mange visninger, bør du optimere og revurdere din search intent strategi.

Overvej søgeintentionen i fremtiden

Hold oeje

Vi håber, at det nu giver god mening for dig, hvorfor arbejdet med search intent fremadrettet bør være en fast del af dit SEO-arbejde. Hav i fremtiden altid brugernes søgeintention med i din kommunikation når du poster nyt indhold, så du tilfredsstiller deres søgehensigt præcis det sted, hvor vedkommende befinder sig i sin købsrejse.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, står vi altid klar på telefon: 70136323 eller ved kontakt igennem vores formular herunder.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen