Google Knowledge Graph – Sådan bliver du listet
Over de senere år er Googles Knowledge Graph – den boks med information om en given søgning, du nogle gange ser til højre i søgeresultaterne i stedet for dine almindelige AdWords-annoncer – blevet mere og mere hyppig.
Knowledge Graph indeholder svaret på et spørgsmål direkte i søgeresultaterne, så de besøgende ikke behøver at klikke ind på eksempelvis Wikipedia.
Knowledge Graph kan dog også indeholde information om din virksomhed – og det er du interesseret i. Hvis en person søger efter din virksomhed ser det professionelt ud med information i Knowledge Graph og det øger sandsynligheden for at personen enten køber en vare eller kontakter dig.
Men hvordan får du din virksomhed listet i Knowledge Graph?
Vi kommer med svaret her:
Hyppigt forekommende indhold
Lad os først starte med at kigge på hvilken type af indhold, der bliver vist som Knowledge Graph i Googles organiske søgeresultater. Det sker, når der er direkte søgninger efter:
- Større (eller mere online synlige) virksomheder
- Bøger, film, musik og spil
- Skuespillere, politikere og andre kendte mennesker
- Helbredsoplysninger (hvis du søger efter eksempelvis symptomer eller navne på sygdomme)
Helbredsinformationer ser vi endnu sjældent på dansk, mens de andre former for Knowledge Graph er hyppigt forekommende søgeresultater.
Sådan bliver din virksomhed listet
I praksis har du interesse især i muligheden for at få din virksomhed listet i Googles Knowledge Graph. Det får din virksomhed til at se stor og indflydelsesrig ud, ligesom det øger den mængde af plads, du har reserveret i søgeresultater (og derved øger det mængden af kliks du får).
Du kan få din virksomhed vist ved at udnytte alle følgende kanaler i det omfang, det er muligt – jo flere kilder til information du giver Google, des større chance for en dag at blive vist med Knowledge Graph:
YouTube
Google bruger ofte videoresultater fra YouTube som led i Knowledge Graph-besvarelsen (Google ejer også YouTube, der er verdens 2. Største søgemaskine efter samme Google). Du får ikke din virksomhed listet alene fordi at du har en tilstedeværelse på YouTube, men det hjælper alt sammen.
Små præsentationsvirksomheder af dig, din virksomhed, ydelse og / eller produkter har i praksis vist sig at være nok.
Wikipedia
En af Googles primære kilder til Knowledge Graph er indhold på Wikipedia. Hvis din virksomhed eller du ikke er ”tilpas kendt” kan det være svært at få oprettet en Wikipedia-side, men da du selv har mulighed for at oprette indhold på verdens største opslagsværk har du i det mindste mulighed for at prøve.
Det øger dine chancer, hvis du med andre kilder kan underbygge, du er ”vigtig nok” til at have en Wikipedia-side – eksempelvis avisomtale eller YouTube-videoer.
Har du først fået oprettet en Wikipedia-side øger du chancen for at den bliver brugt til at skabe en Knowledge Graph på dit navn ved at holde din side opdateret.
Schema markup
En anden primær kilde – og en, du har 100 % kontrol over – er schema markup (det, du måske også kender som rich snippets).
Du har på din virksomheds eller din egen personlige side mulighed for at markere blandt andre følgende elementer med schema markup:
- Telefonnummer og e-mail
- Adresse
- Logo
- Produkter og priser
- Anmeldelser
Google er tilbøjelige til at bruge information især omkring logo, adresse og kontaktinformationer i deres forsøg på at lave Knowledge Graphs. Du har også mulighed for at opdatere hurtigt og effektivt, hvis du virksomhed ændrer adresse eller domæne (og dertilhørende e-mails).
Du kan læse mere om schema markup og se hvordan du selv implementerer direkte på schema.org.
Høj autoritets-sider
Især i USA er det set, hvordan Google også har hevet information ud fra sider i enkelte brancher, hvor siderne har meget høj autoritet.
Det er endnu set få gange i Danmark – men har du en side, der er absolut markedsledende er det sandsynligt i fremtiden, at den vil blive brugt til at danne Knowledge Graph-resultater ud fra.
Google My Business
Din virksomhed har sandsynligvis en Google My Business-profil i forvejen. Det er essentielt til arbejdet med lokal SEO.
Det er vigtigt for din Knowledge Graph (og din lokale SEO), at denne My Business-profil er opdateret med de rigtige kontaktinformationer, adresseinformationer og i øvrigt er udfyldt med de informationer, du har mulighed for at indtaste.
Google My Business-profilen bruges ofte også i Danmark til at danne Knowledge Graph og bør derfor udfyldes så snart som muligt.
Knowledge Graph bliver kun mere hyppigt forekommende i de danske organiske søgeresultater herfra og arbejdet for at blive vist skal kun lægges én gang – opskriften har du herover!
DK-31929407