Sådan kan du bruge din blog til Online Reputation Management
De fleste virksomheder vil opleve dårlig omtale før eller siden. At undgå det er nærmest umuligt. Hvis din virksomhed oplever at blive ramt af dårlig omtale og negative anmeldelser på nettet, er det vigtigt ikke at ignorere det.
Det vigtigste, og eneste rigtige, du kan gøre er at tage hånd om problemet. Selvom det kan synes uoverskueligt at få ”ryddet op” i alt det dårlige indhold, så gør du klogt i at starte med det samme. Det gør du ved at besvare eventuelle negative anmeldelser, samt bruger din blog aktivt på hjemmesiden.
En blog er et effektivt online reputation management redskab i kampen mod dårlig omtale, og derfor har vi samlet en række tips til, hvordan du bedst bruger din blog til at komme din dårlige omtale til livs.
Artiklen kommer bl.a. ind på:
Derfor er en blog god til reputation management
En blog kan være et uundværligt redskab, hvis du gerne vil forbedre dit online omdømme. Nedenfor har vi listet de vigtigste grunde til, at du bør gå i gang med at publicere blogindlæg, hvis du vil det dårlige indhold til livs.
Skaber troværdighed
En blog er et videnscenter uden lige. Den indeholder en masse forskellige artikler om forskellige emner. Hvis din virksomhed publicerer en hel del gode blogindlæg om relevante emner for dine læsere, kan din blog blive den, dine besøgende kommer til efter ny viden. Jo flere dybdegående blogindlæg du publicerer, jo større troværdighed vil det også give dig, og dine læsere vil vælge at læse dine indlæg frem for konkurrentens.
Hurtig hjælp til online reputation management
Hvis du vil opnå hurtig hjælp til dit online omdømme er blogs enormt effektive, da det er en forholdsvis hurtigt metode ift. andre SEO metoder. Derfor kan du med fordel bruge dine mange blogindlæg til “hurtigt” at rette op på skaderne.
Skubber negativt indhold ned
Når du skriver nye blogindlæg om relevante emner eller din virksomhed, vil det være med til at skubbe de negative anmeldelser eller andet negativt indhold ned i søgeresultaterne. Det skyldes, at Google er glad for opdateringer og nyt indhold, så når søgemaskinen ser, at der jævnligt sker noget på din blog, vil det favorisere dette indhold frem for det negative.
Effektivt sammen med sociale medier
En blog er ikke blot god alene på din hjemmeside, den er også ideel at inkorporere på dine sociale medier. Her har du mulighed for få flere besøgende til at læse dit indhold, hvis du linker til dem. Jo flere besøgende der læser dine indlæg, jo mere troværdighed kan du skabe, og dets bedre placering vil du få i søgeresultaterne.
Sådan bruger du blogs til Online Reputation Management
Publicer ofte
Når du skal bruge din blog som effektivt ORM redskab, handler det meget ofte om, at du har en klar strategi for, hvornår du publicerer. Det er ikke nok at udgive et indlæg en gang om måneden, hvis du ønsker resultater. Her skal der udgives indlæg meget oftere, som regel et par gange om ugen. På den måde kan du hurtigere få fortalt Google, at der sker opdateringer og der kommer nyt indhold til din hjemmeside.
Skriv relevant og godt indhold
Når du skriver dine blogindlæg skal du selvfølgelig skrive om nogle emner der er relevante for dine læsere. Du bør have fokus på målgruppen, når du skriver, så de føler, at det er dem, du taler til. Når du skriver værdifuldt indhold til dine læsere, vil de være mere tilbøjelige til at læse dit indhold, hvilket medfører længere besøg på siden, lavere bounce rate og dermed højere placering i søgeresultaterne. Det er med til at skubbe det negative bagerst i køen.
Unikt indhold kræver dine egne tanker og viden, hvis du vil formidle godt indhold. Derudover kræver det også, at du bl.a. skriver gode overskrifter der fanger læseren, gør brug af gode billeder og evt. video, samt sikrer dig, at indlægget er letlæseligt. Det kan du nemt gøre ved at inddele teksten i mindre afsnit, så det er brugervenligt.
Du skal desuden have en klar SEO-strategi, og bruge relevante søgeord, så dine læsere nemmere kan finde frem til dig.
Fortæl omverden om dit indhold
Selvom blogindlæg er godt til at skabe trafik, kan du ikke regne med, at det hele kommer af sig selv. Du er nødt til at give dine besøgende og potentielle kunder besked om, at der er nyt på bloggen. De sidder ikke hver dag og holder øje med din hjemmeside, så hvis du ikke fortæller dem om det, ved de det ikke. Brug derfor muligheden for at linke og bruge dine indlæg på de sociale meder. Sørg også for, at du deltager aktivt i debatter på forskellige fora. Her kan du have mulighed for at linke til dit indlæg, som besvarelse på et spørgsmål, såfremt det er relevant.
Gør brug af gæsteblogging
At begynde på gæsteblogging kan også være en metode til at få spredt budskabet om din virksomhed og din blog. Ved at gæsteblogge kan du linke til din egen blog, enten i din profilbeskrivelse eller i artiklen, alt efter, hvor det er muligt. På den måde får du flere links til din blog, og større sandsynlighed for, at andre ser den og finder indholdet interessant. Jo flere der ser indholdet og finder der relevant, jo bedre er det for din omtale.
Opsummering
Når du skal beskæftige dig med at rette op på dårlig omtale på nettet, så er brugen af blogs en effektiv måde at gøre det på. En blog, hvor der publiceres indlæg ofte, kan med tiden få skubbet den dårlige omtale længere ned i søgeresultaterne. Det gør det nemmere for dig at skjule det for dine besøgende. Derudover kan du bruge bloggen som et værktøj på dine sociale medier, så du kan tiltrække endnu flere besøgende.
Husk dog på, at selvom du publicerer regelmæssigt, sker ændringen ikke over en enkelt dag. Det tager tid at komme dårlig omtale til livs, også selvom du er ihærdig. Hvis du synes det virker uoverskueligt, kan du altid ringe til os på telefon 70 13 63 23 eller kontakte os via nedenstående kontaktformular. Vi har stor erfaring i at hjælpe kunder med Online Reputation Management, og ved, hvordan vi håndterer både meget og lidt dårlig omtale.
DK-31929407