Facebooks ansatte har fri adgang til din konto
Hvis der bliver logget på din Facebook-konto fra en anden computer et sted i verden, du normalt ikke logger på, bliver du orienteret om det.
Har du indsat et sikkerhedsspørgsmål til din Facebook-konto skal dette også besvares før du kan bruge en anden computer. Det svarer lidt til muligheden for at få en kode på din mobiltelefon til din Google-mail og andre tjenester før du kan logge ind på din mail i udlandet. Alt sammen sikkerhedsforanstaltninger, der er med til at forhindre uautoriserede i at få adgang til din konto.
Det gælder bare ikke for Facebooks egne ansatte.
Finnen Paavo Siljamäki besøgte Facebooks kontorer i Los Angeles, hvor en medarbejder viste hvordan Paavo kunne bruge Facebook bedre. Medarbejderen spurgte om det var OK han loggede ind på Paavos profil, hvilket Paavo accepterede. Uden videre kunne medarbejderen med sin administratorkonto så logge på. Du kan læse det med Paavos egne ord her.
Læg her mærke til, der var tale om en ganske almindelig supportmedarbejder hos Facebook. Denne kunne udenom spørgsmål, uden at du som bruger fik at vide andre havde været på din konto og uden videre i det hele taget bare logge på din konto efter behov.
Er din Facebook konto opsat med krav om godkendelse via din mobiltelefon og med underretning, når nogen logger på din konto fra en ny enhed eller browser, så føler du dig måske sikker på, at ingen fremmede kan kigge dig over overskuldrene på din Facebook-profil. Men det er langt fra tilfældet!
Alt dette minder os blot om igen, hvordan Facebook ikke er et privat medie – hvordan de samtaler vi har på mediet ikke kan skjules for andre i sidste ende.
Facebook anerkender
Adspurgt om det kan passe medarbejderne uden videre har adgang til private informationer på Facebook-konti bekræfter det amerikanske selskab, at deres medarbejdere – afhængig af jobfunktion og anciennitet – har mulighed for at logge på brugeres konto med henblik på at hjælpe.
Facebook lægger også vægt på, at der selv ved den mindste misbrug slås hårdt ned og at medarbejdere vil blive afskediget eller flyttet, hvis de ikke kan håndtere deres muligheder.
Uber også i problemer
Også et andet amerikansk selskab i form af Uber har for nyligt haft fingrene i mediemaskinen for at have en lemfældig omgang med deres data.
Ansatte i Uber – der i slutningen af 2014 også blev lanceret i København og næsten øjeblikkeligt anmeldt til Politiet af Trafikstyrelsen – har mulighed for at følge brugerenes gøren og laden. Fordi at Uber kan ligge tændt i lommen med GPS-signalet aktiveret er det muligt at følge brugeren rundt omkring i hele verden. Det kaldes af Uber-ansatte ”God mode”.
At kunne se hvor brugerne af en af verdens mest populære apps befinder sig hele tiden er farligt – det vil politiet kunne benytte, mens andre ville kunne udnytte muligheden. Uber har ikke offentligt forholdt sig til hvilke medarbejdere der har og ikke har adgang.
Sikre apps skyder op
Som modsvar til de mange negative historier om store selskabers omgang med data skyder en lang række ”sikre apps” lige nu op.
Fx er det muligt til Android, iOS, PC, Mac og Linux at downloade Telegram.org. Det er et beskedsystem, hvor alle beskeder frem og tilbage er krypterede og i øvrigt selvdestruerende.
App’en har fået en meget fin start i USA, hvor privatlivsproblematikken er blandt de mest debatterede emner. Du kan også downloade i Danmark, men det forudsætter at din omgangskreds også skifter til Telegram eller lignende app.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407