EU-afgørelse: Google er ikke en søgemaskine

EU-afgørelse: Google er ikke en søgemaskineEfter to års lovforhandlinger og mere end 5 års samlet proces, har Europaparlamentet og EU-domstolen afgjort, at Google ikke er en søgemaskine.

Da Google sidder på cirka 90 % af markedet for søgemaskiner, er Google kendt af de fleste som en sådan, selvom de også laver meget andet. Det betyder dog også, at denne afgørelse nok kommer bag på de fleste – for hvis ikke Google er en søgemaskine, hvad er det så?

Hos OnlineSynlighed.dk arbejder vi rigtig meget med søgemaskineoptimering, og her er det altså Google, der definerer spillereglerne, og som vi, i størstedelen af tilfældene, tager udgangspunkt i, når vi arbejder med SEO.

Hvorfor er Google ikke en søgemaskine?

Siden EU vedtog en lov, der blandt andet indeholdt den meget omtalte ”Right to be Forgotten”-paragraf, som du kan læse mere om her, har Google været lovmæssigt tvunget til at slette søgeresultater på bestemte søgeord efter forespørgsel af personer, der ikke vil findes ud fra disse søgetermer.

Derudover vælger Google at frasortere en rette kilder i deres søgeresultater, som følge af deres egen etiske retning. Det gælder blandt andet resultater fra ”the dark web”, som Google ikke indekserer, samt sider, der indeholder hævnporno og andre ulovligheder.

Dertil kommer, at Googles robotter lystrer ’robots.txt’-kodetekst på hjemmesider, hvor et ”no index” eller ”no follow” i sidens kode fortæller, at siden ikke skal indekseres i Google søgeresultater.

Af disse grunde, og sikkert flere, falder Googles søgemaskine altså ikke inden for definitionen af en søgemaskine i EU’s optik. De er nemlig kommet til enighed om, at en søgemaskine defineres som:

’En online søgemaskine” er en digital service, der tillader brugere at udføre søgninger blandt principielt alle hjemmesider, en geografisk delmængde deraf eller hjemmesider på et bestemt sprog, på baggrund af en forespørgsel om ethvert emne i form af et søgeord, en søgefrase eller andet input, og som svarer med links, der indeholder informationer relateret til det efterspurgte.

Da Google ikke indekserer alle hjemmesider, er www.google.com altså ikke en søgemaskine efter EU’s definition.

Hvilken betydning får EU’s afgørelse?

Hele hurlumhejet startede, da en række virksomheder lagde sag an mod Google for at være diskriminerende. Google filtrerer søgeresultaterne, og nogle virksomheder mener, at det også sker efter Google egen økonomiske interesse.

Med andre ord viser Google resultater fra nogle af deres ”filialer”, før den viser konkurrerende virksomheders sider. Det, mener nogle, er en forvrængning af konkurrencen, og til skade for ikke blot virksomhederne selv, men, ifølge EU’s anklage, også for brugerne.

Når EU nu har afgjort, at Google ikke er en søgemaskine ud fra definition, men i højere grad en virksomhed, betyder det formentlig, at man ikke kan anklage Google for at diskriminere i deres søgeresultater. Da Google er en virksomhed, og ikke en søgemaskine, er de simpelthen ikke forpligtet til at vise alle resultater ud fra en rent teknisk betragtning.

Kan man stadig lave søgemaskineoptimering med fuld effekt?

Hos OnlineSynlighed.dk arbejder vi med søgemaskineoptimering, hvorved vi forsøger at skabe forbedringer af virksomheders organiske placering på Google. For nuværende anser vi det ikke for et problem, at Google i et vist omfang diskriminerer over for konkurrenter, i hvert fald ikke for langt størstedelen af virksomheder, der fortsat vil nyde godt af veludført SEO.

Vi mener med andre ord ikke, at der er grund til at være bekymret, med mindre man driver virksomhed, der konkurrerer med Google. Google er fortsat verdens største søgemaskine, selvom det ikke er EU’s definition, og der bliver foretager milliarder af søgninger dagligt gennem Google tjeneste.

 

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

 

John Nielsen