Annoncering: Google Ads og Google Shopping annoncer
Driver du en webshop eller butik? Så har du måske også gået med tankerne om at annoncere, så du bliver endnu mere synlig på Google.
Inden for annoncering på Google findes flere typer af annoncer, som du måske er stødt på før eller siden. To af de mest benyttede annonceformer til webshop og e-commerce er Google søgeannoncer og shopping annoncer. Hvis du ikke kender til annoncering på Google i forvejen, kan det måske være svært for dig at vide helt præcist, hvor du får mest muligt udbytte af dine annoncekroner.
Derfor kigger vi i denne artikel nærmere på, hvordan de to adskiller sig fra hinanden og hvilken der kan være mest fordelagtig for dig, når du gerne vil i gang med annoncering.
Hvad er Google Ads og Google Shopping?
Google Ads og Google shopping er blot to af mange typer af annoncer, du kan bruge, hvis du vil annoncere for din virksomhed.
Google Ads søgeannoncer
Google Ads, kaldes også for tekst- eller søgeannoncer. Disse annoncer finder du øverst i Googles søgeresultater. Søgeannoncerne består af ren tekst, herunder forskellige overskrifter og beskrivelser. Med tekst/søgeannoncer er der således ikke noget billede eller andet visuelt, der tiltrækker brugeren. Dog kan du tilføje en udvidelse under annoncen, som eks. et billede, som bliver vist sammen med annoncen.
Når du søger efter et specifikt produkt, kategori eller ydelse vil du på Googles søgeresultater øverst oppe se de almindelige søgeannoncer. Ofte finder du mellem 2 og 4 søgeannoncer på Google, alt efter om du foretager din søgning på mobil eller desktop.
Når du anvender søgeannoncer, skal du først finde frem til, hvilke søgeord, du gerne vil findes på. Det er vigtigt, at du bruger de rette søgeord, der matcher dine kunders søgning, så du bliver fundet.
Google shopping annoncer
Shoppingannoncer er specifikke produktannoncer med et tilhørende billede. Disse annoncer forefindes på Googles Shopping fane og indimellem er det også muligt at finde dem i Googles søgeresultater i højre side. Udover et billede af det specifikke produkt, indeholder denne annonce ofte også pris, anmeldelser og andet relevant info, der skal gøre det nemt for brugeren at tage stilling til produktet. Med denne type annonce skal du ikke bruge specifikke søgeord for at få vist din annonce. I stedet laver du et såkaldt produktfeed med de ønskede produkter fra din shop. Når produktfeedet er oprettet, vil Google se på dine annoncer og herefter bestemme, hvilke søgeord, der kan være relevante at blive fundet på. Shoppingannoncerne vil, modsat søgeannoncerne, kun give dig mulighed for at linke til et specifikt produkt på din hjemmeside.
Begge annoncetyper er baseret på PPC (par per click). Det betyder, at du kun betaler, når kunder klikker på din annonce. Derudover kan begge annoncer findes i Googles søgeresultater. Dog kan du med Shopping Ads få reklameret for specifikke produkter, hvorimod du med søgeannoncer også kan reklamere for kategorier og/eller ydelser, du har på siden.
Hvilken du skal bruge, kan være et svært spørgsmål, og derfor kommer vi nedenfor nærmere ind på, hvornår du bør bruge hvilken type annoncer.
Fordele og ulemper ved de to annoncetyper
Både søgeannoncer og shopping annoncer har, som så meget andet, både fordele og ulemper, og derfor bør du se på, hvad du gerne vil opnå, og hvilken type butik/virksomhed du driver.
En fordel ved at bruge søgeannoncer er, at der er en forholdsvis stor frihed, idet du helt selv bestemmer tekstindholdet af din annonce og samtidig har flere muligheder for at linke til forskellige typer af landingssider. Med søgeannoncerne har du samtidig mere kontrol over, hvornår du får vist dine annoncer, da du har forudbestemt dine søgeord fra start. Du bestemmer altså helt selv, om du vil findes på ”sorte bukser” eller ”sorte bukser til kvinder” eller lign.
En anden fordel ved søgeannoncerne er, at denne annoncetype giver dig mulighed for at annoncere for få kroner, hvis dit budget ikke rækker ret langt. På den måde kan du stadig annoncere og få trafik til din side, selvom dit budget ikke er alverden. Med udvidelser til tekstannoncerne har du samtidig også mulighed for at fylde mere i søgeresultatet, hvilket er en stor fordel.
En af fordelene ved at bruge Shopping annoncer er, at denne annoncetype ofte kan generere et højt salg og en høj CTR. Det skyldes ofte, at kunderne kan se produkterne i søgeresultatet, inden de klikker sig ind på det. Billederne er med til at frasortere dem, der ikke fandt dit produkt interessant, og du spilder dermed ikke klikpris på disse. Med andre ord vil du have større chance for at få genereret et salg med denne annonce i modsætning til almindelig søgeannonce.
En af ulemperne ved shopping annoncer er bl.a., at det er tidskrævende og besværligt at opsætte samtlige produkter i produktfeedet. Har du en webshop der sælger 100- eller 1000 vis af produkter, vil det hurtigt tage en del af din tid. Derudover kræver shoppingannoncerne, at du indtaster mange forskellige informationer om de forskellige produkter. Sidst, men ikke mindst kan du nemt risikere at få din shopping annoncer suspenderet eller afvist, hvis ikke de lever op til Googles retningslinjer.
Hvornår er søgeannoncer det rette valg?
Søgeannoncer kan være en rigtig god start, når du vil i gang med at annoncere. Du kan nemt og hurtigt komme i gang, og du skal ikke bruge tid på at oprette en masse forskellige produkter. Søgeannoncerne kan derfor være rigtige gode at bruge til dig, der lige skal i gang først, uanset om du har fysiske produkter eller ej. Annoncetypen er relevant for dig, med et begrænset budget, og som gerne vil hurtigt i gang – både med annonceringen og resultaterne. Typisk vil søgeannoncerne være bedst til dig, der driver en virksomhed, hvor du ikke har fysiske produkter til salg, men i højere grad sælger en ydelse/service, hvor du kan bruge din ydelse som relevant søgeord.
Hvornår er shoppingannoncer det rette valg?
Shoppingannoncer er den oplagte søgeannonce til dig, der har en webshop og sælger fysiske produkter. Ydermere er shoppingannoncer en annoncetype, der er god at bruge, hvis dit budget er relativt fleksibelt og du har tid til at vente på, at annoncerne genererer resultater. Shoppingannoncerne er ligeledes gode at bruge, hvis du ikke forventer, at dine kunder kan huske eller stave til dine produkter. Her kan shopping annoncerne være bedre at bruge frem for søgeannoncerne, da du dermed ikke skal fokusere på den specifikke søgning, som kunderne vil bruge.
Kombination af søgeannoncer og shoppingannoncer
Forhåbentlig har du nu fået en lidt bedre forståelse for de to forskellige Google annoncer, hvad deres fordele og ulemper er, og hvornår det er bedst at bruge dem. Men i mange tilfælde er det ikke nødvendigt at vælge mellem den ene eller anden. Du kan faktisk opnå større eksponering og højere CTR ved at kombinere de to annoncetyper samtidig med, at du vil udkonkurrere dine konkurrenter ved at fylde størstedelen af søgeresultaterne. Ifølge en undersøgelse fra Google, var kunderne mere tilbøjelige til at købe ved en pågældende hjemmeside eller webshop, hvis de forinden havde set både shopping- og søgeannonce i søgeresultatet. Det kan derfor godt svare sig at kombinere de to annoncetyper for maksimal effekt.
Slip for besværet, og lad os stå for din Google Ads
Annoncering er en rigtig god start, hvis du ønsker at få konverteringer med det samme. Hvilken annoncetype du skal vælge, afhænger af dit budget og dine præferencer og ønsker til annonceringen. Er det svært at vælge? Eller har du travlt med andre tiltag i virksomheden? Så kan du heldigvis nemt lade os stå for dine annoncer.
Vores mangeårige erfaring med Google Ads giver dig mulighed for at få taget hånd om din annoncering på en professionel måde. Vi sørger for al opsætning af dine Google annoncer, uanset hvilken type du vil i gang med, og efterfølgende optimering af annoncerne, så du får det største udbytte af dine annoncer.
Ønsker du et tilbud på, hvordan vi kan hjælpe dig i gang med annoncering, så kontakt os gennem formularen nedenfor, ring til os på telefon 70 13 63 23 eller skriv en mail på mail@onlinesynlighed.dk.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407