3 kanaler, du kan lave remarketing med (og en bonus)
Med ”remarketing” har du mulighed for at målrette annoncering med personer, der allerede har besøgt din side og kender til dig.
Det sker ved hjælp af cookies, der plantes på den besøgendes computer – og herefter har du mulighed for at målrette annoncer på fx det sociale netværk Facebook mod lige netop denne person.
Da annoncering online groft sagt koster det samme, uanset om du rammer 1.000 interesserede personer eller uinteresserede personer, kan du med remarketing få en fantastisk ROI (Return of Invest) på dine annoncer. Du betaler småpenge for at få fat i personer, der allerede kender til dig og dine produkter – på tværs af hele nettet!
Vi kan i OnlineSynlighed.dk hjælpe dig med at opsætte remarketing-annoncer for din virksomhed.
Når vi laver remarketing sker det på et eller flere af følgende netværk:
Din potentielle kunde sidder på din side, men bliver afbrudt og lukker siden. Da kunden senere åbner Facebook er det første kunden ser en annonce for din virksomhed i sit news feed – eventuelt med de præcise produkter, kunden har kigget på, hvis der er tale om en webshop.
Sådan annoncering – remarketing på Facebook – kan virke fantastisk godt. Det gælder både, hvis du sælger produkter til private og hvis du sælger B2B. Du kan segmentere tilpas skarpt til på Facebook at salg til også professionelle kan lade sig gøre.
For at oprette remarketing-annoncer skal du oprette en ”Brugerdefineret målgruppe” på Facebook. Her får du en cookie – i Facebook-sprog kaldet en pixel – du kan placere på dit website.
Herefter forsøger Facebook at matche Facebook-profiler med dine besøgende – og når der er et match, har du mulighed for at vise annoncer.
Du har en række segmenteringsmuligheder med Facebook, der er med til at gøre værktøjet interessant. Du kan bl.a.:
- Vælge om du kun vil målrette mænd og / eller kvinder
- Segmentere i alder
- Segmentere i landsdele
- Segmentere efter interesser, arbejdspladser, stillinger
- Vælge hvor mange gange om dagen din annonce maksimalt må vises
Og meget mere.
Din remarketing-annonce kan både være et billede med tekst, ligesom du har mulighed for at lave video.
CPM-prisen på Facebook ligger på cirka 60 kroner – det vil sige, du betaler omkring 60 kroner per tusinde visninger. Det tal kan stige eller falde afhængigt af om du laver gode og relevante annoncer – lidt ligesom Quality Score, som du kender med Google AdWords.
Google AdWords
Du bruger sikkert Google AdWords i forvejen – for mange danske virksomheder er det en af de absolut primære kundekanaler.
Men i stedet for at kapre nye kunder med almindelige CPC-annoncer kan du ved hjælp af Display-netværket lave remarketing.
Her bruger du både bannere og tekstannoncer til, på tværs af websites over hele verden, at målrette besøgende, der allerede har været inde på din side.
I nogle brancher fungerer AdWords-remarketing godt – i andre knap så godt.
Vi anbefaler altid at sætte remarketing annoncer op med Google AdWords for så på den måde at finde ud af, om det virker for lige netop din virksomhed. Din remarketing her fungerer typisk som CPM-annoncer (Cost Per Mille, pris per tusinde visninger).
For at komme i gang med remarketing på AdWords skal i sætte annoncerne op i AdWords-editoren, skabe nogle passende bannere – og så herefter blot holde øje med statistikken og se, hvad I betaler per konvertering.
Som den nye dreng i klassen giver Twitter dig også mulighed for remarketing.
Vi har endnu få erfaringer med brugen af Twitter som professionel annoncekanal. Annoncering har i det hele taget kun været muligt for så vidt angår danske virksomheder i få måneder.
En ting er dog sikkert – prisen for at annoncere på Twitter lige nu er lav, da der er så få, der benytter sig af platformen.
Derfor anbefaler vi også at opsætte remarketing-annoncer her – om ikke andet så for at prøve platformen og se, ”om der kommer noget igennem”.
Måske er vi heldige – og hvis ikke er det ikke mange hundrede kroner, du kan nå at spilde på kanalen.
Twitter har klart sidste prioritet – men det er også en spændende annoncekanal, der med de rette målgrupper for din virksomhed kan udvikle sig.
Video med YouTube
Du har også mulighed for at lave remarketing på YouTube, hvis du har en video. Det sker med såkaldte ”preroll”-annoncer, hvor du får lov til at vise minimum 5 sekunder af din reklamevideo før end den video, brugeren har valgt, bliver vist.
Ligesom Twitter er YouTube et relativt nyt annoncemedie på ”dansk jord”.
Vores erfaring i OnlineSynlighed.dk er, at du har mulighed for at købe billige videovisninger – men at du ikke bør annoncere på YouTube med henblik på at skabe ”nye kunder”, der ikke kender dig i forvejen.
Til gengæld er det værd at sætte annoncer op i form af remarketing, da du betaler så få penge per visning.
Du sætter annoncer op på YouTubes medie i din AdWords-editor – ligesom du ville opsætte almindelige AdWords-annoncer.
Du får mellem 2 og 5 videovisninger for en krone afhængigt af, hvem du målretter – og hvor populær din video i øvrigt er.
Du har mulighed for at spore de kliks, du får fra dine YouTube-annoncer – på den måde kan du efter at have brugt bare få hundrede kroner se, om du får konverteringer ud af det på din side eller ej.
Få mere ud af dit eksisterende marketingbudget
Med remarketing rammer du også de besøgende, du allerede har betalt for en gang – det kan være besøgende, du har fået gennem Google AdWords eller almindelig Facebook-annoncering.
Hvis din side konverterer 3 % får du intet ud af 97/100 besøgende, du alle kan betale for.
Med remarketing kan du hive flere konverteringer ud af de 100 besøgende til en marginalt højere pris – og derved få et samlet væsentligt bedre afkast af din kampagne.
Derfor anbefaler vi også altid at opsætte remarketing, når du går i gang med betalt annoncering i øvrigt – især på Facebook og med Google AdWords til at starte med.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407