Kopier konkurrentens bedste links – Guide med værktøj

Kopier konkurrentens bedste linksLinkbuilding er stadig en vigtig del af søgemaskineoptimering – men i praksis også en af de grene, der volder størst besvær for danske virksomheder.

For det at lave et link i sig selv er ikke svært. Du kan måske endda gøre det med HTML. Det svære er at finde ud af, hvor du skal lave de links, der får din side til at skyde frem med raketfart i søgeresultaterne.

Her kan du tage dine konkurrenter til hjælp (for en enkelt gangs skyld).

Især de konkurrenter der er foran dig har nemlig flere gode links – og det er links, du ofte har mulighed for at kopiere. Ved at lade konkurrenterne finde ud af hvor de bedste links inden for netop din branche kan skabes er du effektiv med din linkbuilding – at lave linket er meget hurtigere end at finde ud af, hvor det skal laves.

Vi hjælper i OnlineSynlighed.dk vores kunder med at skabe relevante og stærke links til deres sider. At kopiere konkurrentens bedste links er en af vores faste taktikker. Herunder kan du se fremgangsmetode samt de værktøjer, vi bruger til formålet:

Ahrefs – Prioriteret liste

Ahrefs.com er en af de mest grundige backlinkcheckere på markedet – hvis da ikke den mest effektive.

Især på det skandinaviske marked er det vores indtryk, at ingen af de andre backlinkcheckers har samme volumen i deres database som Ahrefs har. Ulempen er prisen, der starter ved 500 kroner per måned. Du skal dog ikke kopiere mange gode links fra konkurrenten for at de 500 kroner er dine penge værd.

Når du indtaster en konkurrents navn i søgefeltet på Ahrefs.com vil du se en prioriteret liste over konkurrentens gode links. Det øverste er det bedste ifølge Ahrefs.com-vurdering.

Hvor godt et link er afgøres af den ”Page”-rank, afsendersiden har. Dette er ej at forveksle med den ’Pagerank’ Google tidligere har brugt til at vurdere, hvor stærk en given side er.

Hvor stærk en underside er ifølge Ahrefs afhænger af, hvor stærkt domænet er og hvor mange sider, der linker ind til selve undersiden.

Med en søgning på konkurrentens navn finder du de bedste links. Herefter skal i gang med det faktiske arbejde – nemlig at kopiere dem.

Du kan også bruge andre værktøjer såsom Majestic SEO eller Open Site Explorer til at finde ud af, hvilke links dine konkurrenter har – Ahrefs.com har dog udmærket sig ved at have flest links i sit indeks i de tests, OnlineSynlighed.dk har lavet.

Typer af links du kan kopiere

Desværre er det ikke alle din konkurrents links, du har mulighed for at kopiere. Linker konkurrenten fra sin egen personlige blog til virksomheden får du næppe tvistet et link til din egen virksomhed her.

Til gengæld vil du ofte se en af følgende typer af links, du har bedre mulighed for at duplikere:

  • Åbne artikeldatabaser eller kataloger, hvor du kan tilmelde egen side og artikel
  • Udtalelser til leverandører, du også bruger og derfor ligeledes kan give en udtalelse mod et link
  • Links i indlæg på fora, hvor du frit kan oprette en profil og ligeledes linke til din egen side
  • Links fra ressource-sider, hvor du kan skrive til webmasteren for også at blive optaget

Samtidigt er der, udover sider der er eget af konkurrenten, en række sider, du får sværere ved at kopiere links fra:

  • Links fra pressen og anden omtale af virksomheden
  • Links skabt af personer tæt knyttet til virksomheden
  • Links tilknyttet fra stærke profiler på sociale netværk

Efter at have kigget et par konkurrenter og deres links i sømmene bliver du bedre til at vurdere, hvorvidt du kan kopiere et givent link eller ej – ofte kan du se det ud fra URL’en på et link, selvom du aldrig har været inde på siden. En side med URL’en ”minhjemmeside.dk-liste-over-vvs-firmaer-i-slagelse” bør du få noget ud af, hvis du passer til beskrivelsen.

Ikke alle links bør kopieres!

Siden Google gav den første Penguin fri har linkbuilding ikke været det samme.

I dag kan et ”dårligt” link ikke alene ikke skubbe dig frem i søgeresultaterne. Det dårlige link kan ligefrem skade dit domæne. Des flere dårlige links du har, des større er risikoen for en dag enten algoritmisk eller manuelt at blive straffet af Google.

Dårlige links er henvisninger fra irrelevante sider, sider af lav kvalitet, sider der beskæftiger sig med ’suspekte emner’ og så videre. skubbe dig frem i søgeresultaterne. Det dårlige link kan ligefrem skade dit domæne. Des flere dårlige links du har, des større er risikoen for en dag enten algoritmisk eller manuelt at blive straffet af Google.

Dårlige links er henvisninger fra irrelevante sider, sider af lav kvalitet, sider der beskæftiger sig med ’suspekte emner’ og så videre.

Har din konkurrent været ”lidt for langt fremme i skoene” i forhold til sin linkbuilding bør du ikke stræbe efter at gøre ham efter.

Du skal være kritisk første gang du kaster et blik på en linkprofil. Kun de gode links skal kopieres.

Et par tommelfingerregler for at udpege de gode links fra de dårlige er:

  • Kopier kun links fra danske domæner
  • Kopier kun links hvis side virker troværdig
  • Kopier kun links fra de første par sider på Ahrefs.com, når du kigger på konkurrenten – de sidste par sider er oftest links af lavere kvalitet, du ikke bør bruge tid på at kopiere
  • Og hav din kritiske sans frem – er domænet ikke noget, du ønsker din virksomhed bliver associeret med skal du naturligvis ikke søge et link derfra

Lav links, konkurrenten ikke kan kopiere

Når du fremover laver linkbuilding skal du have in mente, at ligesom du kan kigge din konkurrent efter i sømmene kan han gøre det samme ved dig.

Gå derfor efter at lave de links, din konkurrent ikke lige uden videre kan gå ind at kopiere.

Får du omtale i pressen efter at have lavet en data-baseret undersøgelse inden for dit felt kan din konkurrent ikke gå ud og lave den samme undersøgelse ugen efter – nyhedsværdien er væk. Det link du her har fået har din konkurrent ingen chancer for at få.

Spørg dig selv, om det link du er i gang med at kreere er et, du selv ville kopiere fra din konkurrent – hvis ikke, så ryk videre til det næste i stedet!

John Nielsen

Direktør i OnlineSynlighed.dk og teknisk funderet SEO specialist. Til dagligt rådgiver John virksomheder i hele landet vedrørende forretningsorienteret digital strategi og eksekvering af værdiskabende online synlighed. John er desuden etisk hacker og ekspert i online reputation management.
0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *