Title- og header tags – Stadig vigtige i 2016?
Tags er i mange år brugt som vital information til søgemaskinerne om, hvad en given side handler om.
Over årene er måden hvorpå vi bruger tags til søgemaskineoptimering ikke ændret meget.
Spørgsmålet er dog, om Googles algoritmer er – om tags stadig giver værdi og derfor er værd at bruge din tid på i dag?
Vi kommer med vores bud her:
Mindre vigtige end før
Især title-tags – dem, Google bruger i deres søgeresultater – og header-tags giver stadig værdi. Header-tags er H1 til H6 og benyttes almindeligvis til underoverskrifter. De bidrager hermed til at give Google en bedre forståelse for artiklens opbygning og indhold.
Noget kunne dog se ud som om, at tags er mindre vigtige end før.
I en stor undersøgelse kan amerikanske Brian Dean se, at der stadig er en sammenhæng mellem din position i søgemaskinens top-10 og et søgeordsoptimeret title-tag. Denne korrelation er dog mindre, end den tidligere har været.
Dette giver god mening, når du ser på de opdateringer, Google som søgemaskine er kommet med over de sidste år. Det handler nemlig i mindre grad om teknik og i højere grad om brugerens oplevelse på din side:
Historien – Fra teknik til brugeradfærd
Fra Google første gang begyndte at crawle internettet til i dag, er der sket en enorm udvikling. Denne har især været kendetegnet ved, at Google som søgemaskine ser mindre på tekniske parametre og kvantitative data og i højere grad ser på, hvordan brugerne tager imod et givent resultat.
Dette er illustreret godt ved, at du for år tilbage med tilpas mange links kunne få enhver side til top på dit søgeord. I dag kan du kortvarigt få en side op, men hvis dens brugeradfærd er en markant anderledes end for resten af siden 1 – mindre tid brugt per side og højere bounce-rate tæller især her – ryger din side hurtigt ned igen (før den bliver kørt helt over af den næste opdatering af Penguin-filteret, der går efter de ’lidt for hurtige’ links).
Google fortsætter denne udvikling og investerer mange ressourcer i at forstå, hvad brugeren ønsker med søgningen. ”User intent” er et af de store buzzwords og den nylige lancering af ”Rank Brain”-algoritmen – som vi stadig ved meget lidt om – handler også om at supplere de almindelige faktorer for placeringer i søgemaskiner med brugens ønske.
Du hjælper stadig Google på vej med en søgeordsoptimeret title. Dine underoverskrifter bidrager også til forståelsen og hjælper i øvrigt dine brugere med at danne sig et overblik og skimme dine tekster. Derfor anbefaler vi i OnlineSynlighed.dk også, at du arbejder videre med emnerne – men ikke glemmer discipliner som søgeordsanalysen og linkbuilding, der stadig står som nogle af de vigtigste elementer i søgemaskineoptimering.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407