Strukturerede data – Derfor har du brug for dem
Markering af produktinformation ved hjælp af de såkaldte strukturerede data til udvidelse af søgeresultater med rich snippets har længe givet en fornuftig SEO fordel for en virksomheds produktsider.
Tilføjelse af strukturerede data giver en fordel i forhold til konkurrerende sider ved at tilføje nogle ekstra detaljer og dermed frembringe en højere klikfrekvens (click-through rate) end de øvrige resultater på søgemaskinens resultatside.
Men de udvidede uddrag i søgeresultaterne med rich snippets er ikke længere kun en “nice to have”; de er nu en “need to have”, hvis din webshop skal have succes med on-site søgemaskineoptimering.
Flere og flere webshops og øvrige E-handelssider er begyndt målrettet at optimere og påvirke udseendet af deres søgeresultater i søgemaskinens resultatsider, i forbindelse med, at de i stigende grad udnytter de strukturerede data til frembringelse af udvidede uddrag – også kaldet rich snippets. Hvis din webshop fortsat skal være konkurrencedygtig, er det nødvendigt, at du også begynder at bruge de strukturerede data. Ellers risikerer du at tabe i jagten på markedsandele.
Derfor har du har brug strukturerede data
Ranking faktor
Google hævder, at brugen af strukturerede data ikke påvirker en sides placering i søgeresultaterne. Selv hvis Google fortæller hele sandheden, gælder det kun for strukturerede data som en direkte ranking faktor. Men Google omtaler ikke den indirekte indflydelse, som rich snippets har på en sides muligheder for at opnå gode placeringer.
Som beskrevet nedenfor har rich snippets en direkte effekt på click-through raten og afvisningsprocenten, som begge faktisk er ranking faktorer.
Click-Through Rate (CTR)
Rich Snippets evne til at forbedre Click-Through Rate (CTR) på søgemaskinens resultatsider er ikke noget nyt. Rich snippets har længe gjort det muligt for fremsynede e-handelsfirmaer at opnå en relativt stor andel af besøgene fra søgemaskinernes resultatsider. Dette fordi meget få websites benyttede strukturerede data, og de virksomheder som gjorde, var de eneste i resultaterne med en markant øget fremhøvelse i forhold til konkurrencen til følge.
I dag, hvor mange e-handels websites tilføjer strukturerede data til deres produkter, kan det ikke at have sit søgeresultat mærket op med rich snippets, være direkte skadelig for virksomhedens online synlighed.
For et stigende antal produktrelaterede søgeforespørgsler, indeholder alle over-the-fold søgeresultater strukturerede data. Derfor er det ikke længere et spørgsmål om strukturerede data kan forbedre din sides CTR. Nu er det om ikke at lade strukturerede data ødelægge din click-through rate.
Øget brugerengagement
Giver du brugerne nyttige oplysninger, før de rent faktisk klikker sig fra søgeresultaterne til din hjemmeside, vil det i høj grad forbedre kvaliteten af besøgende.
Det er vel rimeligt indlysende. Hvis en besøgende kommer til en produktside og allerede kende prisen og andre forbrugers rating af produktet, vil de være langt mindre tilbøjelige til straks at forlade produktsiden igen i overraskelse over prisen eller andre brugeres anmeldelse af produktet. Selvfølgelig kan det også påvirke sidens ranking muligheder i positiv retning, at færre besøgende bouncer tilbage til søgemaskinens resultater på de primære søgeord.
Sådan gøres det!
Der er et bredt udvalg af forskellige strukturerede data, du kan benytte, når du skal bruge strukturerede data på en produktside. Udvalget af strukturerede data bestemmes afhængigt af typen af produktet, hvortil det kan blive sendt, hvilken valuta der accepteres i forbindelse med betaling osv. De nærmere detaljer kan findes på Schema.org.
Der er fire rich snippets, der bør anvendes med et hviilket som helst en online produkt, og tilfældigvis er de samme, der typisk vises i søgemaskinens resultater:
- Navn
- Samlet bedømmelse (Rating)
- Pris
- Tilgængelighed (ofte vist som lagerstatus)
Ved at implementere disse strukturerede data på en produktside, vil de markerede oplysninger med stor sandsynlighed dukke op i søgemaskinens resultater, hvis denne side rangerer godt for en relateret søgning.
Har du en WordPress hjemmeside eller en webshop bygget på WordPress plugin’et Woocommerce, findes der en lang række plugins, der kan hjælpe med implementering af strukturerede data.
De fleste velopdaterede WordPress temaer indeholder nu Schema data (strukturerede data). Et af de pt. mest populære WordPress temaer, Enfold, er ikke nogen undtagelse.
Hos producenten af Enfold temaet har man endda lavet en detaljeret vejledning i håndtering af strukturerede data i selve temaet. Vejledningen finder du her.
Google har udviklet et hjælpeværktøj til markering af strukturerede data. Det findes under Google Webmaster værktøjer sammen med flere andre meget nyttige redskaber.
TEST dine strukturerede data og udvidede uddrag (rich snippets)!
Når du arbejder med strukturerede data er det vigtigt, at du tester implementeringen grundigt.
Til det har Google lavet et testværktøj til strukturerede data
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407