Mit site er SEO-optimeret – hvad nu?
Du har lavet din søgeordsanalyse, nogle gode tekster til dine landingssider, billeder har fået alt-tags og de første links fra dine leverandører er bygget.
Med andre ord – dit site er nu SEO-optimeret ganske udmærket. Hvad skal der ske herfra?
Vi kigger på 3 ting du kan gøre, når din side har ramt et ”plateau” i søgemaskineoptimeringen – du ranker godt på det meste og de sidste pladser helt op i toppen er svære at få.
Flere sider i søgeresultaterne
Her taler vi ikke om flere domæner – men dit primære domæne, virksomhedens primære domæne. Har du flere gode stykker indhold om ét emne har du også mulighed for at få flere – op til 3 – pladser på et ellers konkurrencepræget søgeord i Google med det samme domæne.
Ikke alene giver det mere plads, men også en synergieffekt. Du får ikke alene de kliks eksempelvis 4. pladsen og 5. pladsen ellers ville have fået i de organiske søgeresultater; fordi at du fylder mere ser flere dit navn og du får en række ekstra kliks på grund af dette udover hvad dine rankings ellers retfærdiggør.
Det er samme koncept som vi ser med AdWords-annoncer – hvis du har AdWords-annoncer stiger din organiske CTR (Click Through Rate), fordi at det organiske resultat nu er det andet, folk ser.
Det er som med gode kærlighedshistorier – sammen er parret mere end blot den ene plus den anden.
At skabe flere gode resultater på side 1 og SEO-optimere disse tager tid, du ellers kunne have brugt fx på linkbuilding eller yderligere optimering af dit eksisterende resultat.
Hvis du ligger nummer 3 lige nu er det fristende at lave endnu et resultat og ligge nummer 3 og 4. Men hvis du rykker din tredjeplads til en #1-plads eksploderer din trafik. Tommelfingerreglen inden for søgemaskineoptimering er, at der er 3-400 % i forskel i antallet af kliks mellem nummer 2. pladsen og førstepladsen på side 1.
De sidste rankings er de sværeste – men det er også dem, der betyder mest!
Linkbuilding til de sidste par pladser
Ovennævnte linkbuilding er en udmærket disciplin at gå i gang med, når dit grundlag er færdigt.
Hvis vi sammenligner søgemaskineoptimeringen er linkbuilding at sætte tag på huset. Det nytter ikke noget, hvis fundamentet for huset med fire vægge ikke står i forvejen. Til gengæld er huset – og din side – ikke meget værd uden henvisninger fra andre sider.
Linkbuilding er en svær disciplin, der især handler om netværk og outreach. Jo flere mennesker du kender, des flere kilder til links har du også.
Vi arbejder meget med linkbuilding i OnlineSynlighed.dk – du er altid velkommen til at tage kontakt til os for at høre mere om, hvordan vi også kan hjælpe dig med at skabe relevante henvisninger til din virksomheds side.
Ring 70 13 63 23 eller skriv til mail@onlinesynlighed.dk.
Udvidelse af dine søgeordslister
Som tredje mulighed kan du udvide antallet af søgeord, du laver indhold til. Med værktøjer som Google Keyword Planner og Ubersuggest kan du finde flere søgeord – og derved få flere besøgende.
Investeringen i mere indhold giver altid en positiv ROI i din virksomhed – det er blot et spørgsmål om, hvorvidt du skal vente i et halvt eller et helt år før det sker.
DK-31929407