Stop med at invitere til at synes om din Facebookside – det er ulovligt

Det er ulovligt ifølge markedsføringsloven at invitere folk til at synes godt om din Facebookside

Det er snart så velkendt en funktion, at det ikke er et trick som sådan, at man på Facebook kan invitere dem, der har reageret på ens opslag til at synes godt om ens side. Det har været en populær måde at få en sides følgerskare til at vokse. Det er bare ulovligt.

David Lorentzen fra Lorentzen og Farsinsen har spurgt Forbrugerombudsmanden, om disse invitationer er lovlige, og svaret er nej – med mindre du har udtrykkelig tilladelse.

Forbrugerombudsmanden: Du må ikke invitere Facebookbrugere, der synes om et af din Facebooksides opslag til at synes om siden.

Forbrugerombudsmanden: Du må ikke invitere Facebookbrugere, som synes om et af din Facebooksides opslag, til at synes om siden.

 

Kort fortalt bliver notifikationer sidestillet med e-mails, og som du sikkert ved i forvejen, må du ikke bare uden videre sende den slags. Det er nemlig spam, hvis du ikke har fået lov til det.

Fortsat større krav til kvalitet

Når det nu er blevet slået fast, at man ikke må invitere de brugere, der reagerer på ens opslag, hvordan får man så flere likes og følgere? Man sørger naturligvis for, at ens indhold er af høj kvalitet.

Hvis man kan sikre et højt kvalitetsniveau i de ting, man poster på Facebook (når det nu er det medie, vi snakker om, rådet gælder helt generelt), står man meget stærkere i forhold til at få følgere og likes til sin side.

En af de vigtige ting i forhold til at sikre et højt niveau af ens indhold er en strategi og en plan. Det er svært at mane høj kvalitet frem, hvis man hver gang skal starte på bar bund.

Vi anbefaler derfor klart, at du får lavet dig en strategi for at nå de mål, du sætter dig.

Og så er der naturligvis også muligheden for at lade Facebook stå for at skaffe flere følgere til din side. Det skal de bare have betaling for, det er nemlig en del af annonceringen på Facebook. Vi anbefaler “Synes om” annoncer. Det har du nemlig fortsat lov til at køre.

Hvis du har brug for hjælp til at slå igennem på Facebook, så kontakt os. Vi tager en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen