4 gode råd til Facebook marketing

Gode råd til marketing

Facebook marketing kan være en svær størrelse, men hvis man gør det rigtigt, er det virkelig effektivt. Vi har før skrevet et blogindlæg om, hvordan man kan lægge en stærk social medie strategi, og det er selvfølgelig nogle af de elementer, der skal til for at opnå succes med Facebook marketing.

Det handler altså om at lægge en strategi og få styr på platform, mål, budget og kommunikation. Hvis du har styr på alt det, er du nu klar til dette blogindlæg. Her får du nemlig endnu flere gode og lidt hemmelige tricks, som vi i høj grad bruger i vores hverdag, når vi agerer community manager for en lang række af vores kunder.

Brug Facebooks værktøjer

Facebook er i sig selv en effektiv markedsføringsplatform, men hvis man udnytter alle de redskaber, som Facebook giver, bliver den endnu mere effektiv. På Facebook kan man selvfølgelig nøjes med at lave statusopdateringer og fortælle gode historier, men hvis man virkelig ønsker at opnå succes, skal man gribe muligheden for at lave annoncer.

Annoncerne laves gennem Facebooks Business Manager, og giver mulighed for at opnå større klikrate og mere salg. Gennem Business Manager kan man lave specifikke målgrupper, så man sikrer sig kun at ramme relevante brugere og dermed potentielle kunder.

Facebook Business Manager giver dig desuden mulighed for at oprette splittests, så du hele tiden kan se, hvilken annoncevariant- og format, der præsterer bedst over for en given målgruppe. Du får en masse data, som kan omsættes til brugbar viden, så facebook-annonceringen løbende kan optimeres.

Endeligt giver værktøjet dig mulighed for at styre flere Facebook-sider af gangen. Det kan være relevant, hvis din virksomhed har flere facebook-sider – for eksempel på forskellige lokationer.

Undgå ulvetimen

Undgå ulvetimen i marketing

Hvis du er nået til dette blogindlæg, så ved du også, at det er vigtigt at udarbejde en SoMe-kalender, inden du går i gang med din indsats på Facebook. Det betyder, at du måske har lavet en plan over, hvornår hver enkel post skal udgives.

Det kan dog være en fordel at gå tilbage til SoMe-kalenderen og indarbejde konkrete tidspunkter for udgivelsen. Det er nemlig vigtigt at overveje tidspunkter, da du konkurrerer med en helt masse andre virksomheder om brugernes interesse.

På Facebook kan du altid planlægge dine udgivelser helt ned til tidspunkt, så de ikke altid behøver at blive udgivet, når du er på arbejde. Det bedste er at undgå ulvetimen og poste inden eller efter almindelig arbejdstid for de fleste brugere.

Få dine følgere i gang

Når man arbejder med Facebook marketing, er det afgørende, at man forstår vigtigheden i at skabe værdi for sine følgere. Brugerne der følger dig, og dem du retter din annoncering mod, skal opnå en værdi ved at følge dig.

Det er dog ikke kun værdifuldt content, der skaber den gode og loyale følger. Du har måske set konkurrencer, der er gået tæt på viralt, og det giver en masse god opmærksomhed nu og her, men det er altså ikke det, der giver dig de loyale følgere.

Du skal i stedet forsøge at aktivere dine følgere. Stil dem spørgsmål og læg eventuelt op til en god debat. Giv dine følgere det, de gerne vil have og sug al den data, du får til dig – og brug det i din Facebook-marketing senere hen.

Hav brugervenlighed i fokus og øg konverteringsraten

Brugervenlighed og konvertering

Dine brugere har tæt på ingen tålmodighed, når de navigerer rundt på sociale medier, og du har derfor ikke mange sekunder til at overbevise dem om, at det er din annonce, de skal klikke på. Det er derfor vigtigt, at du altid har brugervenligheden i fokus, og gør det så nemt som overhovedet muligt for dine følgere.

På Facebook har man muligheden for at oprette lead-annoncer, som kan give adgang til meget værdifulde data og oplysninger om Facebook-brugerne. Det er meget enkelt, da det ikke tvinger brugerne til at besøge hjemmesiden eller andet, der tager tid.

Du får oplysningerne, når brugerne klikker en gang. Det viser, at de er interesseret, og det kan du bruge i din fremtidige annoncering. Det er ikke altid, at brugerne kan overskue for eksempel at skulle tilmelde sig virksomhedens nyhedsbrev gennem en lang formular, men hvis de kan gøre det ved hjælp af et enkelt klik, er de mere tilbøjelige til at slå til.

Med målrettede lead-annoncer får du altså muligheden for at øge konverteringsraten, få flere abonnenter på dit nyhedsbrev og vigtigst af alt får du adgang til en masse værdifulde oplysninger om dine potentielle kunder, som du kan bruge på for eksempel retargeting.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen