Facebook ændrer algoritme – sådan udnytter du reaktioner til at få dit indhold vist mere

Facebook har ændret sin algoritme

Tidligere i år kom det frem, at Facebook har besluttet sig for at ændre deres algoritme, således at reaktioner på opslag vejer tungere end likes.

Det sker nu, efter Facebook for et år siden tilføjede muligheden for at give flere forskellige reaktioner på opslag. Deres statistik for reaktionernes første år afslører nemlig, at der er en sammenhæng mellem brugernes måde at bruge reaktioner på og de opslag, de helst vil se i deres nyhedsstrøm.

Det, Facebook derfor har indført, er altså, at reaktionerne på opslag i højere grad vil vægte i vurderingen af, om en bestemt type opslag er relevant for den enkelt bruger – alt sammen i den gode brugeroplevelses navn! Som virksomhed gælder det derfor mere end nogensinde før om at levere indhold, der engagerer.

Få flere visninger med gennemtænkte opslag

Tænk dine opslag på Facebook igennem

Det er ikke svært at regne ud, at med den nye algoritme, vil det være muligt at få flere visninger af sit indhold, hvis man arbejder målrettet på at lave indhold, der skaber reaktioner. Hvordan du helt konkret skal gøre for at få flere visninger af dit indhold, får du gode råd til i denne artikel.

Grundlæggende drejer det sig dog altid om godt indhold – indhold, der reelt skaber værdi for brugerne. Det skal enten bibringe værdifuld viden, være underholdende eller måske endda tankevækkende. Indholdet skal invitere brugerne til at klikke videre ind og læse eller se det, du gerne vil præsentere – eller de skal have lyst til at kommentere.

Den åbenlyse løsning

Afstemninger via af reaktioner er populæreDe fleste er stødt på konkurrenceopslag på Facebook, der opfordrer til, at man enten bruger den ene, anden eller tredje reaktion til at besvare et spørgsmål. Det har været set lige siden reaktionerne blev lanceret for et år siden. Der har altså siddet nogle SoMe-medarbejdere med en naturlig intuition i forhold til engagement af brugerne her, for det har netop vist sig at være en effektiv måde at engagere folk på.

Det er dog ikke kun i konkurrencer, man kan få folk til besvare spørgsmål med reaktionerne – også ganske almindelige afstemninger har været set mange gange. I de tilfælde er det underholdningsgraden, der giver den type opslag succes, samt det psykologiske i, at de fleste godt kan lide at besvare spørgsmål om dem selv eller deres meninger.

Den tidskrævende løsning

Facebookopslag må gerne være sjoveSom modsætning til den åbenlyse løsning, hvor man beder folk direkte om at bruge reaktioner i stedet for like, findes den tidskrævende løsning, som er at gøre det samme som før: Skab godt indhold, som får brugerne til at reagere af sig selv.

Det kan for eksempel være:

  • Den gode historie – om succes, kærlighed eller andre af livets glædelige øjeblikke. Den type historier får ofte folk til at bruge hjertet som reaktion.
  • Den sjove historie – et pudsigt øjeblik fra hverdagen eller en god joke, hvis jeres kommunikationsstil tillader det. Vil helt sikkert skabe nogle ”haha”-reaktioner.
  • Den vilde nyhed – når der sker noget stort eller nogen har præsteret noget vildt, som fx Andreas Mogensens tur i rummet. Det får folk til at bruge hjertet eller ”wow”-reaktionen.

Ovenstående er de tre typer af indhold, som får mest opmærksomhed.

Direkte salg på Facebook virker næsten aldrig til at skabe engagement, med mindre der er tale om luksusprodukter som den nyeste iPhone eller en lækker bil. At I har fået et nyt udvalg af servietter i jeres webshop med brugskunst vil sjældent give reaktioner, med mindre der er tale om en særlig slags sjove servietter.

Bonusinfo: Facebook har fortalt, at ”vild med”-reaktionen udgør halvdelen af reaktionerne, der samlet set bliver brugt. Folk er vilde med den gode historie!

Find den gode historie

Succeshistorier er populære på sociale medierDet kan være svært at skabe stort engagement på sin Facebookside, hvis det er nødvendigt, at man holder en meget ordentlig og korrekt kommunikationsstil. Hvis du som marketingmedarbejder har mod på at ændre det, får du her et par gode råd til at begynde at høste likes og reaktioner:

Hav dig selv med i baghovedet:

Hvordan bruger du selv Facebook? Hvilke historier får dig til at reagere eller like? ”Kend dit publikum” siger man ofte, men det kan være sværere end som så.

Er jeres målgruppe administrerende direktører eller andre beslutningstagere, kan det være svært at finde den rigtige kommunikationsform – ofte vil man nemlig være tilbøjelig til at være for korrekt og tør i sit sprog, når man ser en finpudset administrerende direktør for sit indre blik.

Men når en CEO bruger Facebook privat, er det netop det: Privat. Han er også et menneske, når han går hjem fra arbejde – og han har også humor samt andre følelser. Så overvej altså om jeres kommunikationsform ikke kan være end anden, end den er på jeres hjemmeside, når I bruger Facebook!

Hav brugerne med i baghovedet:

Facebook har lavet den nye algoritmeopdatering, fordi de mener, at det er sådan, brugerne får mere ud af Facebook end før. Det er Facebooks mål at holde brugerne glade, fordi de er det, Facebook lever af. Opdateringen er et udtryk for, hvad Facebook med deres enorme mængder af data, har fundet frem til: Nemlig at brugerne elsker gode historier, som de gerne vil belønne med at bruge få millisekunder ekstra på at bruge en reaktion som ”vild med” eller ”wow”.

Det, man som marketingmedarbejder kan lære af det, er, hvor vigtigt det er at levere godt og reelt indhold. Det behøver ikke være ordtunge blogindlæg, der skal trække en masse trafik ind på hjemmesiden – det kan også bare være gode Facebookopslag med korte bemærkninger, der skaber god stemning og spreder godt humør.

Brug derfor Facebooks nye algoritme til at få en forbedret indsigt i, hvad der virker, og hvad der ikke gør – og bliv selv bedre på den lange bane!

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen