Sådan forbedrer du din bounce rate

I din Google Analytics har du sikkert set, at der står bounce rate eller afvisningsprocent. Hvis du ikke allerede bruger Google Analytics, anbefaler vi dig at komme i gang – det er gratis, og du kan få unik og brugbar viden om dine brugere. Kom i gang med vores guide til Google Analytics.

Bruger du allerede Google Analytics, men er du i tvivl om, hvad det nu lige er, at Bounce Raten står for, så læs med her: Bounce Raten fortæller, hvor mange af dine besøgende, der kun ser én side, før de forlader din hjemmeside igen.

Du kan ikke undgå en Bounce Rate

Du skal ikke nødvendigvis være nervøs, selvom din bounce rate er relativt høj. Du vil nemlig aldrig kunne nedkæmpe din bounce rate helt. Særligt hvis du har en blog, vil du opleve, at din bounce rate er meget høj.

Search Engine Journal giver en god tommelfingerregel for, hvor høj din bounce rate optimalt set må være:

  • 0-25%: Der er sandsynligvis sket en fejl
  • 26-40%: Rigtig god
  • 41-55%: Gennemsnitlig
  • 56-70: Højere end normalt – dog kendetegnet for nogle sider (eksempelvis blogs)
  • 70-100%: Meget dårligt – der kan også være sket en fejl

Der er mange forskellige årsager til, at du har en høj bounce rate: Dit indhold er ikke fyldestgørende nok, dit indhold besvarer alle brugerens spørgsmål, misledende titel og beskrivelse i søgeresultaterne, brugerne ser en fejlside eller lignende. Det kan også være at din Adwords- eller Facebookannonce sender brugeren til den forkerte side. Det kan også være tekniske faktorer, som at indlæsningstiden er for langsom – eller at din side ikke er mobilvenlig.

Brug bounce raten til at forbedre din hjemmeside

Har du en høj Bounce Rate kan du bruge den som udgangspunkt, når du starter dine sideforbedringer. Sammenlign med de foregående måneder for at se dine fremskridt. Når du vil forbedre din bounce rate er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvor der eventuelt er plads til forbedringer.

Først og fremmest kan du med fordel teste indlæsningstiden for dine sider. Dette kan du gøre ved hjælp af Googles PageSpeed Insights, som også kommer med forslag til, hvad du kan og bør forbedre – eksempelvis billedstørrelser.

Tidsforbrug på side

I Google Analytics har du også mulighed for at se, hvor lang tid brugerne i gennemsnit bruger på din side. Er de kort tid på siden kan det være et tegn på, at dit indhold ikke er fyldestgørende, eller at brugeren ikke bliver mødt af det indhold, de forventede ud fra titel og beskrivelse i søgeresultaterne (metadata). Er dette tilfældet bør du derfor optimere dit indhold.

Er brugerne dog i længere tid på din side, kan det være at de, at de har fundet (og læst) det, de søgte, på din side. Dette er især gældende for blogs. Hertil kan du særligt tjekke gennemsnittid pr. side for hver enkelt side. Måske har en side med høj bounce rate også en lang gennemsnitstid, hvilket kan tyde på, at brugerne har læst indholdet.

Lav call to actions

En måde at optimere siden og dermed mindste bounce raten for de førnævnte sider er ved at tilføje call to actions eller lave interne links. Generelt handler det om at gøre det lettere for brugerne at navigere rundt på siden, og det kan interne links være med til. En call to action kunne være en kontaktformular eller tilmeldingsformular på siden eller et telefonnummer – eller noget helt fjerde. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg have brugerne til? Ud fra dette kan du udforme dine call to actions.

Metadata

En anden faktor, der kan påvirke din bounce rate, er hvis dine meta-titler og -beskrivelser er misvisende i forhold til indholdet på din hjemmeside. Tjek hvordan din side er præsenteret i Googles søgeresultater – ville du selv klikke dig videre ind på siden?

Er din hjemmeside lavet i WordPress kan du downloade Yoast’s SEO plugin, hvor du selv kan skrive metatitel og -beskrivelse. På denne måde kan du vække brugerens interesse til at klikke sig videre til din side.

 

Er din bounce rate høj, og har du brug for hjælp til at mindske denne samt forbedre din side? Så udfyld kontaktformularen herunder.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen