Besøgstal udvikling - Det lange seje træk

Søgemaskineoptimering er ikke et spørgsmål om blot at smide en krone ind og få to kroner ud af en maskine. Det er et langt mere dynamisk felt end som så, hvor dine rankings kan ændre sig fra den ene dag til den anden – både til den gode og den dårlige side.

SEO er et spørgsmål om det lange, seje træk. Det kan tage mange måneder at opnå gode placeringer på meget konkurrenceprægede søgeord. Det er en del af spillet. Des flere der laver SEO, des sværere bliver det også at få de første pladser – men gevinsten ved at ligge nummer 1 i din branche er stadig enorm. Og ROI’en på din SEO-investering bliver bedre for hver eneste dag, du ligger der.

Stabiliseret SEO – Alt andet end død

Undertiden vil du se en overskrift, der siger, at ”SEO er død”. De overskrifter er skabt først og fremmest for at skabe opmærksomhed og kliks og har ligeså meget reelt indhold som sladderhistorierne på Ekstra Bladet.

Så længe vi benytter søgemaskiner til at finde information vil der være et behov for søgemaskineoptimering.

Men det kan være fristende, når din virksomheds side tager et fald i søgeresultaterne, at proklamere SEO er død og du er nødt til at benytte dig af andre (betalte) markedsføringskanaler.

Her er du blot nødt til at se det store billede i stedet.

Tjek ikke Analytics hver dag

De første par dage hvor du har installeret Google Analytics på din side kan det være fristende hele tiden at kigge på den.

Det er spændende at se hvor mange besøgende der er på siden lige nu, dag for dag og hvilke søgeord de har brugt.

Men du kan også hurtigt blive demotiveret af det, for hvis dine besøgende falder et par dage i træk er det nærliggende at tro, du gør noget galt.

Sådan er det bare ikke.

En normal Google Analytics-graf kan se sådan her ud:

Analytics graf med små fald og stigninger på lang sigt.

Sidder du på Analytics hver dag i måneden ved første pil er det nemt at blive demotiveret. Men ser du det over en længere periode vil du se, at din side stiger støt, ikke dag for dag, men måned for måned.

Lav en langsigtet plan

Fordi at SEO er et spørgsmål om det lange og seje træk bør du også lave en langsigtet plan, når du arbejder med din søgemaskineoptimering.

Sørg for kontinuerligt at forbedre din side ved at sørge for, du har flere og bedre tekster, laver et større arbejde for at komme i pressen, for at skabe henvisninger fra eksterne sider – og mist ikke modet, når ikke dine anstrengelser bærer frugt i løbet af de første par måneder.

Stopper du med at arbejde vil du lige pludseligt se hvordan dine placeringer pludseligt forbedres plads for plads, når effekten af det arbejde du har lagt bliver anerkendt af Google.

Laver du solid og professionel søgemaskineoptimering vil din ROI – dit afkast på din investeringen – med tiden blive fantastisk god. Arbejdet er lavet én gang, men kunderne bliver jo ved med at komme, når du først har taget førstepladsen i lige netop din industri!

John Nielsen