Negativ SEO – Skal jeg være bekymret?
Negativ SEO – den søgemaskineoptimering, hvor du i stedet for at lave arbejde på at få din egen hjemmeside op bruger tid og kræfter på at få din konkurrent ned – har altid eksisteret.
Tidligere har det fortrinsvis i form af hacking eller DDOS-angreb, hvor en side eller server populært sagt blev ”lagt ned”, så Google blev tvunget til at fjerne siden fra indeks.
Men med nylige Google-opdateringer er det muligt også uden at hacke at skade en konkurrents placeringer i søgemaskinerne ved hjælp af irrelevante links af lav kvalitet – fx kommentarer og anden spam.
Ikke alt er negativ SEO
Først vil vi gerne slå fast, at ikke alle links af lav kvalitet nødvendigvis er negativ SEO – snarere tværtimod.
Man kan nemt forestille sig flere situationer, hvor fx linkbuilding i bedste mening kan ende med at ligne et forsøg på skadelig markedsføring fra din konkurrent. Det kunne være:
- Taktikker, der tidligere har virket, men som nu ikke længere gør. Måske har du kommentarlinks liggende fra 2009 hvor ”den slags” stadig virkede.
- En SEO-medarbejder eller konsulent der i bedste mening er kommet til at gå over grænsen og nu ikke har mulighed for at fjerne links.
- Der findes mange sider, der automatisk indekserer din side og giver dig mange links alene fordi du har et domæne, men disse sider er ikke skadelige.
Hvad kan jeg gøre?
Det er de absolut færreste danske webmastere, der behøver at bekymre sig om de potentielle skadevirkninger af negativ SEO.
Kun i nicher med meget høj konkurrence som fx gambling og lån kan det forekomme, da der her er mange penge at vinde på at ligge #1 og konkurrencesituationen er præget af taktikker, der virker her og nu og alligevel ikke duer i morgen.
Er du i en af disse nicher eller er ønsker du i øvrigt at være opmærksom på risikoen ligger nøglen til overvågning af dine links.
Ved hjælp af værktøjer som Google Webmaster Tools og linktjekkere som Ahrefs.com kan du holde øje med, om der lige pludseligt bliver rettet store mængder skadelige links mod dig. Du kan også bruge værktøjer som Pingdom eller Siteuptime til at holde øje med om din side er nede (som kan ske både ved negativ SEO og hacking, men også bare et almindeligt nedbrud fra din webhost).
Ser du at du lige pludseligt får mange links kan du bruge Googles Disavow tool i Webmaster Tools til at ”frasige” dig værdien af disse links. Metoden er ikke 100 % sikker – men det er dog Googles udstrakte hånd til de webmastere, der enten tidligere selv har overtrådt retningslinjerne eller i dag er bange for at en konkurrent gør det for dem.
Det juridiske aspekt
At udøve negativ SEO mod en konkurrent er klart ulovligt efter markedsføringsloven – og sandsynligvis også efter straffeloven, hvor det kan tænkes at blive sidestillet med hærværk.
Når vi tager disse forbehold er det fordi der ingen sag har været endnu på dansk (eller, så vidt vi ved, skandinavisk) jord. Vi ved derfor ikke hvordan en eventuel sag ville blive ført og hvilke argumenter, der ville blive brugt.
Dette hænger sammen med at negativ SEO, hvis udført vel, er så godt som umuligt at spore. Du kan ikke se hvem der har købt dårlige links og peget dem mod din side. Du opdager det først, når skaden er sket og så skal du bruge din tid på at undgå yderligere skade – at finde bagmanden er her praktisk taget umuligt.
Heldigvis er det ikke en problemstilling du behøver at lægge vågen om natten over – men det er godt at vide, hvad du kan gøre, hvis ”uheldet” er ude!
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407