Facebook venner

Dårlige Facebook-venner giver dig snart højere udlånsrenter i banken

Facebook vennerDine venner på Facebook er arbejdsløse, bor i ”Udkantsdanmark” og får dårlige resultater, når de tager en Facebook-test om privatøkonomi.

Skal det gå ud over dig med orden i dine ting, når du skal ned at have et lån i banken?

Det kan det meget vel snart komme til.

Facebook har i USA nu ansøgt om patent på en ny algoritme, der skal hjælpe banker og finansinstitutter med at beregne din kreditværdighed på bagrund af din vennekreds.

Jo højere en kreditværdighed dine venner har, desto bedre vilkår får du selv, når du er nede at bede om et lån til nyt hus eller bil.

Facebook har data i forvejen

Facebook har allerede meget af denne data på dig og mig.

Når du indtaster informationer om, hvor du arbejder, hvilken stilling du har, hvor i verden du har været, hvor gammel du er og hvor du bor og når du trykker ’Like’ på en side giver du Facebook information om dig som person og dine interesser.

Denne information sælger Facebook allerede i dag videre til højestbydende annoncør. Anonymiseret, naturligvis – men du har som Facebook-annoncør mulighed for direkte at målrette fx 30-32-årige mænd i hovedstadsområdet, der har en interesse for gourmetmad baseret på deres ’Likes’, hvis du ønsker det.

Facebook er en datapusher.

Og deres nye patent vil give Facebook mulighed for at sælge mere data til en af de målgrupper, der har bedst mulighed for at betale for den – nemlig den finansielle industri.

Problematisk med dårlig online omtale

Allerede i dag kan en ringe online tilstedeværelse give dig problemer.

Ligesom kommende kærester ’Googler’ dig for at se, hvem du er, kan din bankrådgiver læse op inden jeres møde. Er du omtalt som bedrager og svindler er dine chancer for at få lånet dårlige.

Men mindre, kan også gøre det.

Når det kommer til at Google dig som person er ’intet nyt godt nyt’. Omtalte fra uheldige sager i medierne, ringe anmeldelser på Trustpilot og drukbilleder fra Facebook er alle med til at lade andre danne sig et førstegangsindtryk af dig som person.

Før du møder dem.

Den gode nyhed er, du har mulighed for at præge dette førstegangsindtryk. Du har mulighed for at tage ejerskab over din online eksistens og skubbe de negative resultater ned, samtidigt med at du skubber de positive og neutrale resultater frem.

Det sker ved hjælp af online reputation management – en ydelse, som vi hos OnlineSynlighed.dk også selv arbejder meget med.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen