6 fejl du ikke må begå, når du skal i gang med annoncering
Annoncering – hvad end det er via de sociale medier eller Google – kan hjælpe dig med at skabe gode resultater i form af øget trafik, konverteringer og salg. Det er derfor heller ikke underligt, at flere og flere virksomheder vælger annoncering som en del af deres online markedsføring.
Selvom annoncering er effektivt til branding og trafik, er der mange virksomheder, som udelukkende ser annoncering som et middel til at skabe hurtige resultater, og måske derfor glemmer at lægge en strategi for deres annoncering, inden de går i gang.
Der er særligt 6 fejl, som mange virksomheder begår, når de beslutter sig for at gå i gang med at annoncere. Dem kan du læse om i denne artikel. Måske der er nogle, du også selv laver?
Ved du allerede nu, at du har brug for en hjælpende hånd til at komme godt i gang med din annoncering? Så kontakt os på 70 13 63 23 eller mail@onlinesynlighed.dk.
1. Du kører annoncer flere steder
Dette er ikke nødvendigvis et problem. Du kan for eksempel med fordel annoncere både i Google og på Facebook. Problemet opstår, når du vælger at annoncere på tværs af mange forskellige kanaler og platforme, som slet ikke er relevante for din målgruppe.
Hvis din målgruppe for eksempel er B2C, er det ikke ideelt at annoncere på LinkedIn. Du kan selvfølgelig sagtens gøre det, men du vil ikke opnå de ønskede resultater. Særligt hvis du har et begrænset budget, er det vigtigt, at du kun annoncerer gennem de kanaler, som du ved din målgruppe også bruger. Det gælder hvad end det er Facebook, LinkedIn, Google eller nogle helt andre kanaler du annoncerer på.
2. Du kører for mange annoncer
Kan man virkelig køre for mange annoncer, tænker du måske, og ja det kan du faktisk godt. Afhængig af hvor du kører annoncering henne, bør du vælge, hvad du vil køre annoncering på med omhu. Her er kvalitet vigtigere end kvantitet, og 5 forskellige annoncer kan derfor giver dig mere værdi og bedre resultater end 15 forskellige. Det hele afhænger af, hvad du kører annoncering på.
Når du annoncerer, promoverer du din virksomhed og dit brand, og det er derfor vigtigt, at du annoncerer for noget du kan stå inde for i stedet for noget, som måske (måske ikke) giver dig resultater. Brug i stedet dine annoncekroner på at annoncere content, der er værdifuldt for dine potentielle kunder.
Hvis du kører Facebook-annoncering er det særligt også vigtig, at du undgår at køre med mange forskellige kampagner på samme tid – i hvert fald hvis de har den samme målgruppe. Du risikerer nemlig at konkurrere med dig selv, og opnår dermed ikke de ønskede resultater.
3. Du har ikke opsat sporingsværktøjer
Noget af det vigtigste når du kører annoncering, er at du kan måle, hvordan dine annoncer performer, og at du kan spore, om dine kampagner har skabt resultater i form af konverteringer og salg. Her kan du for eksempel bruge Google Analytics til at samle data og resultater for alle dine markedsføringsindsatser.
Du bør derudover have opsat konverteringssporing fx gennem Google Tag Manager og have opsat Facebook pixel, hvis du kører Facebook-annoncering. Alle disse værktøjer kan hjælpe dig med at spore dine annoncer og brugernes adfærd, så du kan måle, hvor gode resultater dine annoncer giver.
Både i Google Ads og på Facebook og LinkedIn kan du desuden se resultaterne for hver af dine kampagner. Her kan du kigge på antal klik, eksponeringer og klipris for hver kampagne for at sammenligne dem, og teste, hvilket indhold og hvilke kampagner der giver de bedste resultater.
4. Du har ikke en optimeret hjemmeside
En flot, brugervenlig og informationsrig hjemmeside er afgørende, uanset hvilke former for online markedsføring du kører. Mange virksomheder fokuserer for meget på at komme i gang med annoncering, og glemmer derved at deres hjemmeside skal være opdateret og optimeret.
Uanset om du kører annoncering i Google eller på de sociale medier, vil formålet i mange tilfælde være at lede brugeren hen på din hjemmeside, hvor de kan foretage en konvertering. Men hvis din hjemmeside ser uprofessionel ud, er svær at navigere rundt i eller ikke har den information, som brugeren leder efter, vil brugeren hurtigt forlade din hjemmeside igen, og du går glip af en potentiel kunde.
Sørg derfor for at din hjemmeside er helt opdateret i forhold til SEO, brugervenlighed, mobilvenligt design og godt indhold, så du kan gøre et godt førstehåndsindtryk og fastholde din besøgende længe nok til at vedkommende foretager en konvertering.
5. Du fokuserer kun på annoncering
Nogle virksomheder vælger udelukkende at satse på annoncering for at få resultater nu og her. Det er dog ikke altid, at det er den rette eller den mest effektive løsning. Samtidig kan det hurtigt blive dyrt, hvis du kun vælger at fokusere på annoncering.
I stedet for at bruge alle dine markedsføringskroner på annoncering, bør du derfor fokusere på at inkludere flere forskellige strategier og markedsføringsdiscipliner gennem forskellige kanaler. Det kan for eksempel både være content marketing, SEO og E-mail marketing.
At bruge flere forskellige kanaler og forskellige strategier vil i mange tilfælde være den mest effektive og frugtbare løsning, særligt hvis du er nystartet eller en lille virksomhed. Det betyder naturligvis ikke, at du slet ikke skal bruge annoncering. Tværtimod kan annoncering ofte give rigtig gode resultater for mange virksomheder.
Hvis du vil have mest muligt ud af din markedsføring, bør annoncering dog ikke stå alene. Sørg desuden for at du har lagt en strategi for din annoncering, og at du har undersøgt din målgruppe, så du får mest ud af dine annoncer.
6. Du er utålmodig
Du har måske hørt, at du ikke skal være utålmodig, når du arbejder med SEO, da det tager tid at rangere i Googles søgeresultater, men det gælder faktisk også, når du laver annoncering. Når du annoncerer, kan du sagtens opnå øget rækkevidde og klik hurtigt, men det tager ofte lidt længere tid at opnå konverteringer.
Uanset om du laver SEO, annoncering eller andre former for online markedsføring, er det således vigtigt, at du væbner dig med tålmodighed, og ikke forventer, at resultaterne kommer med det samme. Nogle kampagner tager længere tid at skabe de ønskede resultater.
Hvis du opdager, at dine annoncer ikke giver resultater, selv efter du har ladet dem køre noget tid, kan det være en god idé at foretage nogle ændringer på kampagnen eller på din strategi.
Få professionel hjælp til din annoncering
Kan du nikke genkendende til nogle af ovenstående fejl? I så fald er du langt fra alene. Vi ser mange virksomheder, der kommer til at begå disse fejl, når de vil i gang med at annoncere. Heldigvis er det nemt at foregribe mange af dem ved at have en gennemarbejdet online strategi for din annoncering.
Er du i tvivl om, hvor du får mest ud af din annoncering, eller hvordan du laver gode annoncer, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan både hjælpe dig med at lægge en god strategi og plan for din annoncering, og samtidig hjælpe dig med at lave dine kampagner og annoncer på tværs af de kanaler, der er relevante for din virksomhed.
Ring på 70 13 63 23 eller send en mail til mail@onlinesynlighed.dk. Du kan også udfylde vores kontaktformular herunder, så kontakter vi dig snarest muligt.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407