Sådan bruger din virksomhed Instagram Reels

Instagram lancerer hele tiden nye funktioner. Hvis du som virksomhed skal følge med det evigt voksende sociale medie, er det med at være vågen og kvik på aftrækkeren, hvis du vil bruge Instagram og alle dets funktioner til fulde.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan du som virksomhed kan udnytte Instagrams potentiale som en del af din markedsføring i artiklen ”Sådan udnytter din virksomhed Instagrams potentiale”. Her gennemgår vi bl.a. flere af Instagrams vigtigste funktioner som eks. stories, live-funktionen og selvfølgelig billeder og hashtags. Hvis du ikke allerede er familiær med Instagram, kan du med fordel læse vores artikel ”Guide: Sådan bruger du Instagram som virksomhed”, hvor vi kommer vidt omkring, hvad Instagram har at byde på, og hvordan du kommer i gang med at bruge Instagram som virksomhed.

Men, hvis du har været en smule opmærksom på Instagram det seneste stykke tid, har du måske også bemærket en ny feature i app’en. Instagram har nemlig fornyet sig igen igen, og det er med god grund. Da konkurrenten TikTok pludselig steg i popularitet og fik flere millioner downloads, som følge af coronanedlukningen i flere lande, så Instagram sig nødsaget til at komme op med noget ’nyt’ for at følge med udviklingen. Netop derfor har de lanceret det, der hedder Instagram Reels. Hvis du undrer dig over, hvad den nye funktion kan bidrage med til din virksomhed, så læs med her, hvor vi forklarer hvad det er, og hvordan du kan bruge det som en del af din content marketing.

Instagram Reels – hvad går det ud på?

Instagram Reels minder i realiteten rigtig meget om det stigende populære medie TikTok.  Instagram Reels er en kort (15 sek.) video med dertilhørende musik og effekter. Du har mulighed for at uploade en allerede optaget video fra din telefon eller optage en video med det samme. Dernæst har du muligheden for at redigere i videoen ved at klippe, tilføje musik eller anden lyd, og/eller andre effekter til videoen. Det adskiller sig dermed fra både IGTV, som er et længerevarende videoformat, og Instagram stories som kun findes på din profil i 24 timer. Som virksomhed har du dog mulighed for at gemme stories som højdepunkter.

Med Reels får du muligheden for at få disse vist på både ”Udforsk” siden, på din egen profil og på Instagram feedet. Instagram har med den seneste appopdatering gjort det muligt at finde et ikon med ’Reels’ på startsiden af din Instagram profil. Når du trykker på denne, vil du få vist flere forskellige Reels fra populære konti. Det giver dig og din virksomhed mulighed for at blive eksponeret for andre end dine følgere og dermed mulighed for at opnå endnu større rækkevidde.

4 måder du kan bruge Instagram Reels på

Måske bruger din virksomhed allerede Instagrams mange andre funktioner, hvor du kommunikerer med dine kunder via DM’s (Direct messages), du gør produkter tilgængelige via shopping funktionen, eller du viser spændende indhold på både stories eller IGTV. Så hvad kan Reels gøre for dig, som du ikke allerede gør i forvejen? Du kan opnå en stor rækkevidde med Reels helt gratis, og dermed øge kendskabet til dit brand. Samtidig får du også muligheden for at øge dine følgere og dit salg.

 

Giv viden til dine følgere

Med din virksomhed er du sikkert også ekspert inden for et givent område. Hvorfor ikke give din viden fra dig til dine følgere, så de kan blive klogere? Du kan bl.a. lave how-to guides/små tutorials eller andre lærerige, men korte videoer. Lige så vel som du, måske, i forvejen skriver artikler om det, du ved mest om, kan du i stedet lave en kort video om det, og på den måde formidle din ekspertviden videre.

Er du specialist i adgangssystemer, så fortæl eks. dine følgere, hvordan de bedst sikrer sig mod indbrud. Eller har du et digitalt bureau, kan du fortælle om, hvordan man kommer i gang med annoncer på Google eller lign. Det er kun fantasien, og længden, der sætter grænser.

Du kan med fordel bruge indhold, du allerede har publiceret på andre kanaler. Her kan du blot formidle det i et andet format. En anden måde at formidle viden på, er f.eks. at besvare et spørgsmål i videoen som du har fået fra en kunde og svare på dette.

Fremvis dine produkter

Selvom du med shopping funktionen kan tagge dine produkter, har du med Reels mulighed for at vise dine produkter frem for dine kunder i stedet for blot at vise dem et billede. En video der demonstrerer et produkt, og hvordan et givent produkt virker, giver dig en større mulighed for at sælge selvsamme produkt til dine følgere. Det giver en anden virkning, når du kan se et stykke tøj eller en køkkenmaskine i aktion, så du kan se, hvordan det sidder, eller hvor meget det larmer.

’Bag om virksomheden’

Reels er et fantastisk redskab til at skabe en relation mellem dig og dine følgere. Det vil give en følelse af, at de kender dig lidt bedre. Vis eks. hvordan I arbejder på kontoret, hvis I spiser kage for at fejre en succes eller vis, hvordan du udvælger det tøj, der skal være i din butik. Du kan med andre ord vise en typisk dag på job, eller hvordan dine produkter bliver lavet, og give dine følgere en følelse af, at de kender jer lidt bedre.

Vis, hvem du er

I forlængelse af ovenstående tip med at vise, hvad der sker bag scenerne i virksomheden, kan du med Reels også give muligheden for at være sjov eller blot vise en side af dig selv som ikke nødvendigvis skinner igennem på andre kanaler. I bund og grund handler det som nævnt om at skabe en relation til dine følgere, for på den måde at skabe mere kendskab til dit brand og din virksomhed.

Inspirer dine følgere

Folk der bruger tid på Instagram, bruger tid på mediet, fordi de vil underholdes og inspireres. Derfor er du som virksomhed også nødt til at inspirere dine følgere, hvis du vil opnå en større rækkevidde. Her er eks. lifehacks virkelig populært, fordi du giver dine følgere en mulighed for at blive mere produktiv og få dagligdagen gjort lettere. Det er noget, de fleste sætter pris på og bliver inspireret af.

Sådan kommer du i gang – step by step

Planlæg dit indhold og lav et storyboard

Dette første step giver næsten sig selv, men det er ikke desto mindre rigtig vigtigt, at I planlægger jeres indhold, så det passer til jeres virksomhed. Selvom det kun er en kort video, kan det være en god idé at lave et lille storyboard, så du ved, hvad du skal sige og/eller gøre i din video. På den måde sparer du tid, og du skal ikke tage videoen om flere gange.

Vælg musik og effekter

Nu skal du i gang med at lave en Reel. Det gør du ved at åbne Instagram app’en og trykke på Instagram story-ikonet eller plusikonet. Vælg herefter ’Reels’.

Dernæst skal du udvælge en sang fra mediebiblioteket, et evt. filter og hastigheden på din video. Du har mulighed for at vælge et bestemt sted i sangen, som passer til din video, ved at køre slideren i bunden frem eller tilbage og vælge den del, du synes skal bruges. Når du har gjort det, kan du begynde at optage eller vælge en video fra din telefons galleri.

Optag din video

Når du skal optage en video, fungerer det lidt ligesom Instagram stories, hvor du ser en bar øverst i videoen. Du kan væge at optage i flere klip eller det hele på én gang. Når du har optaget din video, kan du lege med forskellige effekter eller tekst, som du kan tilpasse til din video, så teksten eller effekten kommer på et bestemt tidspunkt.

Del din Reel

Når du er tilfreds med din video, er det tid til at dele den. Inden du deler, har du mulighed for at skrive en overskrift eller tekst til din video, tagge medarbejdere og bruge hashtags. Har du en offentlig konto, er det muligt at dele din Reel på ’udforsk’ siden. Derudover skal du selvfølgelig dele den på dit feed og på din profil.

Trial and error

De fleste virksomheder kender til, at ikke alt deres marketingindhold går som forventet.
Der findes uendeligt mange måder at lave Reels på, og derfor skal du nok forsøge dig frem, før du finder den bedste måde til lige netop jeres brand.

Når I vil i gang med jeres Reels på Instagram, er det også vigtigt, at I benytter jer af Instagram ’indblik’ funktionen. Denne funktion giver jer mulighed for at se statistik på, hvilke opslag og Reels der performer bedst. På den måde kan I hele tiden være et skridt foran, og planlægge jeres indhold efter, hvad jeres følgere gerne vil se.

Instagram Reels tilbyder rigtig mange muligheder, til dig og din virksomhed. Hvis du formår at bruge det korrekt, vil du opleve en større synlighed og øget kendskab til dit brand. Og det er jo hele idéen, ikke?

Er du i tvivl om, hvordan du lige kommer i gang med at publicere spændende indhold til dine kanaler, så tag en snak med os. Vi har flere års erfaring i at producere content marketing på flere digitale kanaler og kan helt sikkert hjælpe dig med dit brand. Ring til os på tlf. 70 13 63 23  eller skriv til os via kontaktformularen nedenfor, hvis du ønsker hjælp til at levere spændende indhold på dine digitale kanaler.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen