Har du planer om at vækste digitalt?
Så kan du søge tilskud gennem SMV:digital

Med Corona krisens indtog er det for mange virksomheder blevet tydeligt, hvor meget digitalisering og digital omstilling betyder. Men selvom rigtig mange virksomheder har valgt at digitalisere dele af eller hele deres virksomhed, er der andre som ikke er begyndt endnu.

Digitalisering er et større projekt, og det kan for nogle virke uoverskueligt at komme i gang med. Derfor er der heldvigs hjælp at hente, til dig der ikke ved, hvor du skal begynde.

Har du vækstambitioner for din virksomhed? Og ønsker du at vækste digitalt? Så kan en tilskudspulje gennem SMV:digital være en løsning for dig.

Hos OnlineSynlighed.dk vil vi gerne synliggøre vigtigheden af at være til stede online. Derfor støtter vi op om denne tilskudsordning og tilbyder kompetenceløft og workshops til virksomheder, der ønsker at digitalisere sin forretning.

Hjælp til digitalisering med SMV:digital

SMV:digital er et program, der fokuserer på digital vækst og digital omstilling hos virksomheder på tværs af landet. Hos SMV:digital kan du ansøge om flere forskellige tilskudspuljer, alt efter, hvad der er relevant for din virksomhed. Der er derfor mulighed for at finde en pulje der kan passe til din virksomhed og dine vækstambitioner.

Puljerne går fra 25.000-100.000 og du kan bl.a. få tilskud til:

Rådgivning om digitalisering

Hos SMV:digital har du mulighed for at søge om rådgivning inden for digital bogføring, digital sikkerhed og digital omstilling. Alle disse puljer er på 25.000. Med digital bogføring kan du søge om rådgivning til digitalisering af fakturaer. Med digital sikkerhed kan du søge om rådgivning til at sikre din virksomhed og dens brug af data. Du har også mulighed for at søge om rådgivning til digital omstilling eller til e-handel, hvis det er noget, du gerne vil vækste med.

Sidst, men ikke mindst har du mulighed for at søge en enkelt pulje på 100.000 kr. Her kan du søge om rådgivning til automatisering, e-handel eller lign. digitalisering.

Alle puljer på 25.000 kan søges af alle virksomheder som har mellem 2-49 ansatte. Puljen med 100.000 kr. kræver, at din virksomhed har 3-249 ansatte og har en årlig omsætning på minimum 2 mio. kr.

Investering i ny teknologi

Hvis din virksomhed gerne vil investere i IT og teknologi for på den måde at optimere jeres forretning, måske via e-handel, så kan du søge om tilskud på op til 250.000 til rådgivning og IT gennem SMV:digital. Ønsker du at søge denne tilskudspulje, så åbner denne for tilmelding d. 4. april 2022.

For at kunne søge denne pulje, kræver det, at din virksomhed består af mellem 3-249 ansatte. Udover dette skal din virksomhed i det seneste årsregnskab have omsat for mindst 2 mio. kr. Sidste krav er, at din virksomhed har en klar case for at kunne komme i betragtning til denne pulje.

Kompetenceudvikling

Ønsker du hjælp til kompetenceudvikling er dette også en mulighed hos SMV:digital. Her får du mulighed for at få et kursus/workshop i at blive mere digital. Med dette får du fastlagt, hvad du skal gøre, for at digitalisere din virksomhed, således at du selv kan stå for arbejdet fremadrettet.

Hvem kan søge puljerne

Hvilke krav der er til ansøgning af puljer, afhænger af, hvilken pulje der er tale om, jf. ovenstående. Puljerne henvender sig generelt til små og mellemstore virksomheder som har dansk CVR-nummer. Derudover skal du have et ønske om at vækste din virksomhed gennem digitale løsninger, og have brug for rådgivning for at kunne nå i mål med dette.

Den første ansøgningspulje til rådgivning åbner den 31. januar, og i løbet af foråret åbner de næste puljer. Der vil desuden komme flere puljer i løbet af efteråret. Du kan se mere på SMV:digitals hjemmeside om, hvornår disse åbner for tilmelding.

Hvor skal du søge

Hvis du ønsker at søge om et af ovenstående tilskudspuljer, kan du gøre det via SMV:digitals hjemmeside. Her finder du skabeloner som du kan bruge til at forberede din ansøgning, herunder bl.a. forklare om virksomhedens ambitioner for at vækste, motivationen for ansøgningen samt beskrivelse af virksomhed og projekt. Ydermere finder du et link til at ansøge, når puljen åbner.

Kompetenceløft hos OnlineSynlighed.dk

Der er generelt kommet et større fokus på digitalisering og digital omstilling. Derfor er det endnu vigtigere end før, at virksomheder tager springet ud i at blive synlige digitalt, så de kan vækste endnu mere.

Hvis din virksomhed ikke opnår de ønskede resultater, kan det skyldes, at der ikke er et klart mål for, hvordan du opnår det. For at blive endnu mere synlig online, kræver det en klar strategi, et mål og en plan for, hvordan alt dette skal eksekveres på. Alt dette kan du få gennem et nøje tilrettelagt kompetenceløft.

Hos OnlineSynlighed.dk vil vi gerne støtte op om virksomhederne og deres ønske og ambitioner om at vækste i en digitaliseret verden. Derfor tilbyder vi både kompetenceløft og workshops til din virksomhed, hvis du har brug for rådgivning til at komme i gang med digitaliseringen.

Med et kompetenceløft hos os får du rådgivning af vores professionelle specialister, som har stor erfaring inden for online markedsføring. Hos os får du kompetent rådgivning der altid tager udgangspunkt i din virksomhed, og hvor du er i dag. På den måde får du et skræddersyet tilrettelagt kompetenceløft, der kan hjælpe dig med at komme videre.

Et kompetenceløft eller workshop hos os kan foregå en-til-en eller involvere flere af dine medarbejdere, hvis der er behov for dette.

Vi tilbyder bl.a. kompetenceløft og workshops inden for:

Vi tilpasser dog hvert enkelt kompetenceløft efter lige præcis dine ønsker.

Rådgivning og kompetenceløft hjalp virksomheder

Vores specialister har efterhånden hjulpet en hel del virksomheder med at blive synlige online og mere digitale. Vi har bl.a. hjulpet:

  • Webshops
  • Detailvirksomheder
  • Rådgivningsvirksomheder
  • Mediebureauer
  • Behandlere

WordPress og SEO viste vejen for webshops

Vi har afholdt op til flere kompetenceløft og workshops for webshops som havde et ønske om at blive mere synlig online. Endvidere havde flere af webshopejerne behov for at blive introduceret til WordPress og SEO for at blive klogere på, hvordan deres webshop stod frem foran konkurrenterne. Over et længere forløb blev de således klogere på, hvordan de kunne optimere deres forretning og salget er steget en hel del siden da.

Synlig med sociale medier

Også for mindre virksomheder inden for detailbranchen har vi afholdt kompetenceløft. Fælles for mange af de mindre virksomheder er ofte at få hjælp og rådgivning til at blive mere synlig, særligt på de sociale medier, og dermed skabe større brandkendskab. Her har udfordringen bl.a. været, at virksomhederne gerne ville blive bedre til at markedsføre dem selv gennem de sociale medier.

Derfor tog vi udgangspunkt i hver enkelt virksomheds tilstedeværelse online samt virksomhedens kompetencer og erfaring. Herefter udarbejdede vi et kompetenceløft med fokus på at skabe større synlighed og mere brandkendskab gennem bl.a. Facebook og Instagram. Fokus har været på, hvordan virksomheden kom i gang med organiske opslag, hvordan disse kunne struktureres og udarbejdes, så de skabte mest muligt trafik til siden. Vi har desuden hjulpet virksomhederne med at komme i gang med en klar kommunikations- og brandstrategi, der skal hjælpe dem til bedre at komme i mål med eksekveringen af deres opslag.

Synlighed gennem video

Video er et af de helt store spillere på de sociale medier. Dette var derfor også noget der var vigtigt, for en af de rådgivningsvirksomheder som henvendte sig til os. Med input og rådgivning til, hvordan video kunne bruges mere effektivt, kom der struktur og styr på brandet og tilstedeværelsen online.

Spørgsmål? Kontakt OnlineSynlighed.dk

Er din virksomhed klar til at vækste og styrke synligheden digitalt, kan du se mere om de forskellige puljer på SMV:digitals hjemmeside. Har du spørgsmål til vores kompetenceløft eller workshops, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 13 63 23 eller via nedenstående kontaktformular.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen