Disse 5 metoder kan give dig flere leads
Flere besøgende på din hjemmeside og flere der konverterer til leads og betalende kunder?
Ja tak.
At få flere leads gennem din hjemmeside eller dine sociale medier er afgørende for, om du rent faktisk får flere nye kunder i butikken. Men hvordan får du lige optimeret på lige præcis det at få flere leads?
Det hjælper vi dig med. I nedenstående artikel finder du nemlig 5 tips til at få flere leads, hvilket gør, at du er et skridt tættere på at konvertere dem til betalende kunder.
Artiklen indeholder:
- Hvad betyder leads og leadgenerering?
- Er leadgenerering så vigtigt?
- 5 Tips til at få flere leads
- Brug leadgenerering fornuftigt
Hvad betyder leads og leadgenerering?
Leads og leadgenerering er vigtige, hvis du gerne vil øge dit salg i din virksomhed. Leadgenerering handler om, at din virksomhed indsamler kontaktoplysninger fra potentielle besøgende/kunder. Men disse kontaktoplysninger er jo ikke helt gratis at få, og derfor tilbyder du dine kunder noget for deres oplysninger. Det kan eks. være et nyhedsbrev, de kan tilmelde sig til.
Disse besøgende/potentielle kunder er det vi omtaler som leads. Med andre ord, så er et lead altså en potentiel kunde, der har vist interesse i din virksomhed. De afgiver derfor deres kontaktoplysninger til dig, for herefter at modtage noget materiale fra dig.
Er leadgenerering så vigtigt?
JA!
Uden leadgenerering bliver det langt sværere at få betalende kunder. Leadgenerering er vigtigt for din virksomhed, fordi det er med til at give dig en hel del information og viden omkring dine kunder. Denne viden og information kan du bruge i din markedsføring. Du kan eks. personliggøre dine e-mails, så de er mere målrettet til dine kunders behov. Og du kan sende forskellige mails med forskellige tilbud/produkter ud til de rette kunder som har en interesse inden for dette. Generelt set er denne viden, du får ud fra deres kontaktinformationer vigtig, når du skal konvertere dem til betalende kunder.
5 tips til at få flere leads
Du kommer altså ikke udenom om at indsamle leads, når du gerne vil have flere besøgende der konverterer. Dog er det vigtigt at understrege, at du ikke kan få indsamlet leads, hvis du ikke har besøgende på hjemmesiden. Første skridt er derfor at optimere din side, så flere klikker sig ind på den. Herefter kan du begynde at indsamle leads med nedenstående metoder.
Del ud af din viden
En af de mest benyttede metoder til flere leads og leadgenerering er at dele ud af sin viden. Dette kan du gøre på mange forskellige måder, men typisk anvendes forskellige former for whitepapers, e-bøger eller webinarer. Hvad der giver mening for din virksomhed at dele ud af, afhænger selvfølgelig af din branche.
At dele ud af sin viden er essentielt for din virksomhed og dine besøgende. Har du flere nye besøgende som ikke kender dig eller dit brand, er de måske tøvende overfor, hvem du er, og hvad du kan. Derfor bliver disse besøgende heller ikke til betalende kunder med det samme, de ser din hjemmeside. Men det laver du selvfølgelig om på ved at give dem brugbar og relevant viden. Når du deler ud af din viden, signalerer du troværdighed, og at du er ekspert på området, og det kan være med til at få flere besøgende til at vælge dig.
Er du en virksomhed der sælger software eller digitale ydelser, kan du eks. lave et whitepaper om, hvordan virksomheder får mest muligt ud af dit produkt. Alternativt kan du lave et webinar, hvor du fortæller om et emne, der er relevant for din virksomhed. Hele idéen med det er, at du får muligheden for at uddybe al den viden, du har og give den videre til interesserede og potentielle kunder. Efterfølgende skulle nogle af disse potentielle kunder gerne være så interesseret og overbevist, at de køber et produkt hos dig.
Brug dine anmeldelser
Hvis der er noget, dine besøgende gerne vil se, så er det anmeldelser fra tidligere kunder. Derfor skal du selvfølgelig også bruge dine kundeanmeldelser aktivt, når du gerne vil generere flere leads. Du kan vælge at bruge dine anmeldelser på forskellig vis, men typisk vil det være en god idé at bruge dem på din hjemmeside og de sociale medier, hvor du forhåbentlig også er tilstede. Du bør dog ikke skilte alt for meget med dine anmeldelser, hvis de er overvejende negative. Så vælg hellere en anden metode til leadgenerering.
Brug influencere
Populariteten af de sociale medier stiger konstant, og det gør brugen af influencere også. Derfor skal du ikke være bleg for at bruge influencere til at indsamle leads. Influencere har stor indflydelse på brugere, hvor de nemmere har mulighed for at få brugerne til at købe hos en bestemt virksomhed eller prøve forskellige ting. Du skal blot vælge de rigtige ud fra, hvilken branche du er i, og om du sælger B2B eller B2C.
Brug konkurrencer og rabatkoder
Hvis du nogensinde har købt et produkt eller er blevet opmærksom på et brand ud fra en konkurrence eller rabatkode, ved du nok også godt, at det i mange tilfælde virker. Konkurrencer og rabatkoder er effektive midler til at generere flere leads. Vil du gerne have flere nye kunder, kan det derfor være en god idé at lave en konkurrence eller give nye kunder en rabatkode. Eks. 10 % rabat på første ordre, hvis de tilmelder sig dit nyhedsbrev. På den måde frister du med et godt tilbud, og det vil være nemmere at få flere til at købe hos dig. Ydermere vil du, i ovenstående tilfælde, få kontaktinformationer, når de tilmelder sig nyhedsbrevet. Det giver dig rig mulighed for at følge op senere og trække kunden i land.
Brug effektive Call-to-Actions
Call-to-actions, også kaldet CTA, er et af de vigtigste punkter at have på din hjemmeside, hvis du vil indsamle flere leads. Men en effektiv CTA kommer ikke af sig selv. Har du allerede en eller flere call-to-actions på din hjemmeside, hvilket du bør, kan du med fordel teste om de rent faktisk er effektive til deres formål. Ved at teste forskellige varianter op mod hinanden, finder du frem til, hvor teksten, billedet eller knappen skal placeres for at opnå størst effekt.
Brug leadgenerering fornuftigt
Nu har du fået et par gode tips til, hvordan du kommer i gang med at indsamle leads. Herefter skal du blot implementere de tips der kan fungere for din virksomhed. Der findes mange forskellige metoder, og det kan sagtens være, at flere af dem kan bruges i din virksomhed. Det vigtigste er dog, at du først har fokus på at få flere ind på din hjemmeside. Hvis ikke der kommer besøgende, kan du heller ikke få flere leads. Derfor skal du sørge for at være synlig både i Google og på de sociale medier.
Hvis du oplever besvær med at få flere til at klikke sig ind på din hjemmeside, og dermed problemer med at indsamle leads, så tøv ikke med at kontakte os. Du kan ringe til os på tlf. 70 13 63 23 eller skrive til os via nedenstående kontaktformular. Vi har hjulpet mange forskellige kunder med forskellige typer af leadgenerering og kan derfor også hjælpe dig.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407