7 fordele ved at have marketing kompetencerne internt
Digital markedsføring er i konstant udvikling, og det kræver både vedholdenhed og stor indsigt i markedet, hvis du som virksomhed gerne vil foran dine konkurrenter.Det er ikke nok at have det bedste produkt på markedet. Du skal også sørge for god markedsføring af produktet, så alle ved, at dit produkt er det bedste.
Og hvordan gør du så det?
Nogle benytter et marketingbureau, så de selv slipper for at sidde med markedsføringen, mens andre gerne selv vil sidde med det. Særligt små og mellemstore virksomheder bevæger sig væk fra at bruge marketingbureauer og fokuserer i stedet på at få færdigheder og viden internt. Dette sker bl.a. gennem uddannelse og opkvalificering af medarbejdere gennem kompetencegivende forløb og workshops. Disse kompetenceforløb har til formål at styrke medarbejdernes viden omkring markedsføring, så de på sigt er i stand til at eksekvere på virksomhedens marketingstrategi uden hjælp fra eksternt bureau.
Vi kigger nærmere på, hvordan det kan gavne dig, at få flyttet dine marketingaktiviteter in house gennem kompetenceløft og workshops. Nedenfor kan du derfor læse om 7 væsentlige fordele ved at optimere på virksomhedens markedsføringskompetencer gennem skræddersyede kompetenceudviklingsforløb.
Du får større kontrol over din markedsføring
Der kan være mange fordele ved at outsource sin markedsføring til et bureau. Men mange mindre virksomheder har ikke den samme mulighed, enten pga. budget eller fordi de simpelthen hellere vil sidde med det selv, fordi de får større kontrol. Og netop sidstnævnte er en af de helt store fordele ved, at du som virksomhed får kompetencerne til at sidde med din markedsføring selv. Du vil nemlig få en langt større kontrol over alle dine markedsføringsaktiviteter. Det betyder, at du og eventuelle medarbejdere selv kan styre både budget, indhold og stil i alle dine kampagner og aktiviteter, hvilket indimellem kan være en større proces, hvis du som enkeltmandsvirksomhed skal samarbejde med et bureau. Endvidere vil du opnå en stor fleksibilitet, da du hurtigt og nemt kan lave ændringer nu og her uden at bruge tid på henvendelse til dit bureau.
Konsekvent branding af din virksomhed
Uanset om du er alene i din virksomhed, eller om du har et par enkelte ansatte, er du den person, der kender din virksomhed bedst. Du har en passion for dit arbejde, og for nogle kan det rent faktisk være svært at definere over for andre, hvad det vigtigste i virksomheden er. Derfor kan det i denne sammenhæng være særdeles fornuftigt at få kompetencerne til at stå for din egen markedsføring. Det skyldes, at du, og måske dit team, har en større indsigt og forståelse af din virksomheds vision, mission, værdier, målgruppe og overordnede mål. Det betyder, at I nemmere kan udarbejde indhold og kampagner, der stemmer overnes med virksomhedens mål og målgruppe.
Hurtigere responstid
Når du vælger at få kompetencerne til at klare din markedsføring selv, vil du i mange tilfælde kunne klare tingene hurtigere, end hvis du skulle have et bureau til det. Du slipper således for ventetid og møder ved et bureau.
Det er billigere
En af de måske aller vigtigste og største fordele ved at få kompetencerne in house er, at det ofte vil være billigere og mere omkostningseffektivt end at få hjælp fra et bureau. Alt efter hvilket bureau du vælger, kan der være lange bindingsperioder, gebyrer, dyre timepriser osv. Når du selv står for din markedsføring, er det kun løn til dig selv og eventuelle medarbejdere, du skal tænke på. Det kan derfor være en god investering at fokusere på videreuddannelse af dig og dine medarbejdere gennem workshops, der kan gavne jer og jeres marketingaktiviteter med gode resultater uden et eksternt bureau.
Bedre kommunikation og samarbejde
Mange virksomheder outsourcer deres marketing til eksterne bureauer, som derved bliver virksomhedens marketingteam. Men for mange små virksomheder vil det ikke give det ønskede resultat at outsource sine marketingaktiviteter til ekstern part. En af de sidste, men også vigtigste fordele er, at du kan styrke samarbejdet og kommunikationen mellem dig og teamet. Hos mange kan det måske være svært at få et ordentligt samarbejde op at køre med et bureau. Når I som team sidder samme sted, vil det unægtelig gøre kommunikationen og samarbejdet stærkere og bedre, hvilket i sidste ende også vil gøre det nemmere at styre jeres markedsføring.
Overvej grundigt, hvad behovet er
Fordelene ovenfor taler et tydeligt sprog. Men ikke desto mindre kan det for nogle stadig være en svær beslutning at træffe. Når du skal vælge, om du selv skal stå for din markedsføring eller lade et bureau stå for arbejdet, skal du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig. I mange tilfælde vil der også være ulemper ved at stå for markedsføringen selv.
Er du i tvivl om, hvad den bedste løsning vil være for dig, er du altid velkommen til at tage kontakt til os. Så kan vi sammen se på, hvad der giver mest mening ift. dine mål.
Styrk din virksomhed med et kompetenceløft eller workshop
Som ovenstående belyser, er der en lang række fordele ved at fokusere på at få styrket kompetencerne inden for markedsføring internt i virksomheden. Dette kan nemlig være med til at give jer større kontrol, bedre kommunikation og en konsekvent branding af jeres virksomhed. I mange tilfælde vil I også opleve, at det på længere sigt vil være billigere selv at stå for jeres egen markedsføring. For mange virksomheder er det en investering i kompetencer, der er givet godt ud, når de oplever, hvor meget de får ud af at have kompetencerne selv.
Vil I gerne opruste virksomhedens kompetencer og dermed få alle fordelene ved selv at stå for markedsføringen? Så har I mulighed for at gøre det gennem forskellige workshops og kompetenceløft hos os.
Med workshops og/eller kompetenceløft tager vi udgangspunkt i dig og dit teams viden og færdigheder. Vi sørger for at skræddersy et forløb, der passer til jeres behov og forventninger. Dermed bliver I i stand til selv at stå for al jeres markedsføring. Med fokus på jeres position på markedet kigger vi på, hvordan I kan optimere jeres kampagner og aktiviteter og færdigheder inden for markedsføring, så I opnår de bedste resultater. Du og dit team vil således blive i stand til selv at lave en marketingstrategi, opsætte effektive kampagner der rammer målgruppen og analysere på effektiviteten ud fra data.
Er du klar til at tage det næste skridt i din marketing, så kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med viden og kompetencer, der hjælper dig på rette vej.
DK-31929407