Google Ads: Betaler du for klik, der ikke giver resultater?

ppc annoncer

Kender du det? Efter lang tids hårdt arbejde, er du endelig kørende med dine annoncer i Google Ads.

Men hov!

Hvorfor skaber dine annoncer ikke resultater?

Har du betalt for klik, der ikke har givet dig kunder i butikken?


Ovenstående scenarie er desværre noget der sker for mange virksomheder, som ikke til dagligt arbejder med annoncering på Google. Det kan også hurtigt være svært at identificere, hvad det er, der ikke giver resultater, hvis du er ny i gamet.

Derfor vil vi gerne hjælpe dig på vej, og har samlet et par gode råd til, hvad du kan kigge efter, når du skal se, om du betaler for klik, der ikke giver konverteringer.

Og husk så på, at vi aldrig er længere end et telefonopkald eller mail væk, hvis du mangler sparring og gennemgang af dine annoncer. Du fanger os på 70 13 63 23 eller via mail@onlinesynlighed.dk.

Den virkelige årsag til, at du ikke får resultater

Der er flere årsager til, at du ikke får resultater i Google Ads. Men den største og egentlige årsag er, at du ikke overvåger dine annoncer. Hvis du ikke løbende optimerer på dine annoncer, vil du risikere at miste penge på klik og annoncer, der ikke er relevante for din målgruppe. Sørg derfor for at holde øje med ineffektive søgeord eller placeringer, der kan koste dig dyrt, hvis du ikke får resultater. Du bør som minimum optimere på dine kampagner en gang om ugen, og dermed hele tiden holde øje med udviklingen, konkurrencen, søgeord m.m.

5 andre årsager, der påvirker dit kvalitetsresultat

Ingen gider betale penge for noget, de ikke får noget ud af. Nu hvor du så alligevel er i gang med at optimere på dine annoncer, kan du jo lige så godt tjekke op på nedenstående faktorer for at se, om de er medvirkende til manglende konverteringer.

Dårlig landingsside

dårlig landingssideAnnoncerne kan hjælpe dig nok så meget på vej til flere kunder, men hvis du ikke formår at få dem helt til målstregen, så er det ikke annoncernes skyld. Så er det din egen fejl. En dårlig landingsside kan påvirke selv de bedste annoncer, og kan dermed resultere i, at dine besøgende ikke ender som kunder.

Havner dine besøgende på en side, der ikke er relateret til det produkt, de klikkede sig ind på, eller er siden på anden vis uoverskuelig, vil dine kunder miste lysten til at shoppe ved dig. Så du kan nok fornemme, at det er et af de første steder, du bør undersøge, hvis dine annoncer ikke skaber resultater.

Dine annoncer er misvisende

Har du nogensinde klikket på en annonce for et produkt eller ydelse for at se mere, kun for at finde ud af, at den side du landede på, ikke opfyldte dine behov? Så er du ikke den eneste.

Hvis du har en annonce, der ikke er relevant for dine potentielle køberes søgning, vil du opleve, at de hurtigt klikker væk fra annoncen igen. Du får dermed en høj bouncerate, men ingen konvertering. Og du betaler stadig for klikket.

Det gælder også, hvis du har valgt de forkerte søgeord i dine annoncer. Et eller flere forkerte søgeord kan være misvisende og give dig en lav relevans på dine annoncer. Det vil til gengæld koste dig, når folk klikker på annoncerne uden at konvertere.

Hos OnlineSynlgihed.dk har vi stor erfaring i at gennemgå nye kunders annoncer for at finde frem til, om de valgte søgeord er dem, der bruges af målgruppen. Og hvis ikke, optimerer vi selvfølgelig på det.

Du målretter mod en forkert målgruppe

Henvender dine annoncer sig til den rette målgruppe? Har din målgruppe klikket på annoncerne, uden at købe noget hos dig, kan det skyldes, at din målgruppe er for bred eller uspecificeret. En forkert målgruppe, der er for bred og/eller upræcis kan være en afgørende faktor for, at dine besøgende ikke konverterer hos dig. Husk på, at du ikke må ramme for bredt, for så rammer du i virkeligheden slet ingen.

Du vælger kun søgeord med høj konkurrence

søgeord

De fleste ved, at jo flere søgninger på et søgeord/produkt, jo større chance er der for, at du vil se resultater af din annoncering. Men hvis du kun byder på søgeord med meget høj konkurrence, kan du risikere at komme til at betale en højere pris. pr. klik, hvilket i sidste ende kan medføre færre eller ingen konverteringer.

Dine annoncer har en lav kvalitetsscore

Når du opretter annoncer på Google, vil Google efterfølgende gennemgå dine annoncer for at se, om de kan godkendes. Google vil derefter tilføje en såkaldt kvalitetsscore til dine annoncer. Denne score bliver givet ud fra forskellige faktorer, som google ser på. Det er bl.a. kvaliteten af selve annoncen, den landingsside, du har linket til i annonce, og den forventede klik frekvens. Alt dette kan have en stor indflydelse på din kvalitetscore, og i sidste ende også dine annoncer. En lav kvalitetsscore er ofte lig med dårligere resultater, hvor du betaler for klik uden at få konverteringer.

Hvad du kan gøre ved problemet

Der er overordnet set to ting, du kan gøre, hvis du oplever, at du ikke får de ønskede resultater med din annoncering. Det første er selv at gå i krig med at undersøge, hvilke faktorer, der påvirker dine annoncer. Den anden er at lade professionelle om arbejdet.

Har du ikke selv modet på at gennemse alle dine annoncer eller kan du ikke finde tiden til det, kan det være en god idé at overveje at få hjælp fra specialister i Google Ads, der kan hjælpe dig med at optimere og/eller oprette annoncer med henblik på at minimere dine omkostninger og optimere konverteringerne. Hos OnlineSynlighed.dk er vi specialister i Google Ads annoncering. Hos os har du mulighed for at få en gratis og uforpligtende gennemgang af dine annoncer, hvor vi sammen kan drøfte mulighederne for optimering. På den måde vil du få det bedste ud af dine annoncer og dit budget.

Er du interesseret i en gennemgang af dine annoncer, kan du kontakte os på telefon 70 13 63 23 eller skrive til os via nedenstående kontaktformular.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen